Byggeri A-Å

Gå til siden om byggeri af altaner og andre hævede opholdsarealer. 

Økonomiudvalget i Roskilde Kommune har i juni 2005 godkendt en arkitekturpolitik. Arkitekturpolitikken fungerer som et arbejdsgrundlag. Byggesagsbehandlingen foregår under hensyn til intentionerne i arkitekturpolitikken. Idéen bag arkitekturpolitikken er at gøre Roskilde Kommune til et endnu bedre sted at bo.
 
Vi skal:

• bevare de mange gode bymiljøer, vi allerede har.
• arbejde for, at nyt byggeri har en høj arkitektonisk kvalitet.

Arkitekturpolitikken opstiller blandt andet mål for, hvordan vi - både kommunen og borgerne - bør handle, når vi bygger, og når vi anlægger nyt.

Visionen i arkitekturpolitikken

Både Roskilde by og de mindre bysamfund har mange kvaliteter, både historiske og nutidige. Byerne har en lang tradition for at gribe chancen og skabe forandring, når muligheden viser sig, men også for at værne om sine historiske spor.

Visionen for Roskilde er, at der skal være balance mellem nyt og gammelt, udvikling og bevaring. Det kræver mod og vilje hos byens forskellige aktører, når beslutningerne skal træffes. I den situation er der brug for mål og spilleregler, der kan sikre, at det samlede resultat lever op til de særlige kvalitetskrav, vi har i Roskilde.

Arkitekturpolitikken henvender sig til alle:

• Borgere i kommunen
• Erhvervslivet
• Rådgivere
• Kommunens forvaltninger

Alle har en opgave med at arbejde for et Roskilde med bygninger, byrum og landskaber af høj arkitektonisk kvalitet.  
 
Arkitekturpolitikken i sin helhed.

Det er i hvert enkelt tilfælde en vurdering, om en bygning er bevaringsværdig. Men vurderingen bygger på en række faste kriterier.

Arkitektoniske kvaliteter

For det første bygningernes arkitektoniske kvaliteter. Det handler her om bygningernes proportioner, materialesammensætning og håndværksmæssige udførelse. Bygningens arkitektoniske kvalitet kan også være udtrykt i, at bygningen er et godt eksempel på en traditionel egns og tidstypisk byggemåde, eller at bygningen repræsenterer en særlig byggestil. Det spiller også ind, hvilken arkitekt, der har tegnet bygningen.

Kulturhistoriske kvaliteter

Et andet kriterium er bygningens kulturhistoriske kvaliteter. Her spiller særlige by- og bygningshistoriske forhold ind, såsom bygningernes oprindelige anvendelse, hvem der har opført bygningen, hvem der har boet i bygningen osv.

Miljømæssige kvaliteter

Et tredje kriterium er bygningens miljømæssige kvalitet, som handler om, den rolle som bygningen spiller i forhold til det omgivende miljø. Bygningen kan fx være del af et særligt bygningsmiljø eller indgå i en særlig landskabelig sammenhæng.

Bygningens alder er ikke i sig selv afgørende for om den har bevaringsværdi, men jo ældre bygningen er, desto sjældnere er den i reglen også, hvilket betyder, at den er bevaringsværdig. 
Bygningens tilstand eller autenticitet kan i den sammenhæng også indvirke på bevaringsværdien. At en bygning er en fin repræsentant for en række gængse og helt almindelige træk i dansk bygningskultur er også en enestående kvalitet.

Hvor kan man se, hvilke bygninger der er bevaringsværdige?

SAVE (fbb) er det officielle navn på den landsdækkende kortlægning og registrering af byer og bygningers bevaringsværdi. For Roskilde Kommune findes endvidere et byatlas, hvor delområder af Roskilde er gennemgået. Hertil kommer en række bevarende lokalplaner.

Hvornår har det betydning om en bygning er bevaringsværdig?

Det har betydning om en bygning er bevaringsværdig i forbindelse med udvendige ændringer af en bygning og ved nedrivning.

Bygninger kan være omfattet af bevaringsbestemmelser i lokalplaner og byplanvedtægter. Det er derfor en god idé at kontrollere, om der er en lokalplan, der regulerer bygningens ydre fremtræden, inden man går i gang.
 
Vurderer kommunen, at en bygning er bevaringsværdig og den ikke er omfattet af en lokalplan, så har kommunen mulighed for at nedlægge et §14-forbud, jf. planloven. Et §14-forbud betyder, at kommunen nedlægger et forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold der kan hindres med en lokalplan. Forbuddet nedlægges for et år, og i denne periode kan kommunen udarbejde en lokalplan.

Boligområder med særlig kulturarv

I Roskilde Kommune findes der mange unikke boligområder, der hver især rummer en arkitektonisk kulturarv. Denne arv er en værdifuld ressource, som kommunen ønsker at værne om.

En del af Roskilde Kommunes byområder er i dag reguleret af lo­kalplaner. Lokalplanerne kan fx regulere bebyggelsens udform­ning, materialevalg eller placering på grunden. Nye lokalplaner skal overholde kommuneplanen.

I de områder hvor der ikke er en lokalplan, er det kommune­planens rammer og eventuelle servitutter, der regulerer ny og ændret bebyggelse. Kommuneplanen kan dermed have stor betydning for en byggesag.

Ifølge planlovens §12 kan kommunen nedlægge et forbud ved opførelse af nye bygninger eller tilbygninger, som er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser.

I Roskilde midtby findes 12 rammeområder, som indeholder særlige kulturmiljøer. Det er disse rammeområder og deres bestemmelser, som er nærmere beskrevet i indeværende mate­riale.

Hvert rammeområde har egne særlige træk og karakteristika, der danner grundlaget for hvilke muligheder der gør sig gælden­de ved renovering, tilbygning, udstykning osv. netop dér.

Du kan læse mere om boligområder med særlig kulturarv her på kommunens hjemmeside: Redegørelse for kulturarv - Kommuneplan 2019 (roskilde.dk)

Læs hvordan du anmelder og afmelder skorstene på siden, Skorstensfejerdistrikter og gebyrer

Der skal tegnes en byggeskadeforsikring, når der etableres en ny boligenhed. Forsikringen er lovpligtig ved nybyggeri, så du skal sikre dig, at din entreprenør har tegnet den. Du skal være forsigtig med at lade dig overtale til at undgå forsikringen. Det er nemlig dig, som kan komme til at hænge på regningen, hvis der opstår byggeskader i løbet af det første år.

Der er dog visse undtagelser fra tegningspligten, og en af dem kan have betydning for dig. Det kommer vi nærmere ind på efter lidt information om forsikringen.

Bestemmelserne om byggeskadeforsikring fremgår af Byggelovens § 25 A-F

Dækningsområde

Byggeskadeforsikringen beskytter dig, som ejer eller lejer en nybygget bolig. Hvis der

Inden for de første 10 år konstateres alvorlige fejl eller mangler på din bolig, er du bedre

stillet. Der bliver ikke tvivl om, hvem der skal udbedre byggeskaden, hvordan du får

gennemført et krav mod den ansvarlige eller hvornår byggeskaden vil blive udbedret.

Endnu vigtigere er det, at byggeskaden ikke medfører uventede økonomiske konsekvenser for dig.

Tegning af forsikring

Byggeskadeforsikringen tegnes og betales af den professionelle bygherre, dvs. en

totalentreprenør (typehusfirma) eller en hovedentreprenør (hvor én entreprenør står for

hele byggeriet). Hvis du har hyret firmaet til at bygge dit hus, vil udgiften til forsikringer blive lagt ind i din regning.

Skadedækning og eftersyn

Byggeskadeforsikringen dækker alvorlige byggeskader, der opstår på din bolig, og som har betydning for dens levetid og funktionalitet, f.eks. utætte tage eller manglende fundering.

Forsikringen indeholder obligatoriske eftersyn af boligen. Eftersyn udføres et og fem år efter, at forsikringen er trådt i kraft. Huset bliver gået igennem af ejer, bygherre og en uvildig byggesagkyndig. Forsikringen træder i kraft, når du overtager den færdige bolig.

Selvbyggere er undtaget

Hvis du er selvbygger, har du ikke pligt til at tegne en forsikring. Byggeskadeforsikringen er en forbrugerbeskyttelse af dig, som ejer af en nybygget bolig, og du skal derfor være opmærksom på, at du i tilfælde af byggeskader kan risikere selv at skulle dække og udbedre disse.

Er jeg selvbygger?

Når du selv er ansvarlig for opførelse af et boligbyggeri, som du selv skal bo i, er du selvbygger. Det indebærer, at du selv forestår byggearbejdet og selv indgår aftaler med de enkelte fagentreprenører, der står for udførelse af byggeriet. Det kan også være, at du selv udfører nogle af byggearbejderne.

Hvordan bliver jeg undtaget?

Du kan sende en erklæring til os, om at du mener, at opfylde kriterierne for selvbyggeri. Vi vil så tage stilling til din erklæring, og hvis vi er enige vil det fremgå af byggetilladelsen, at der er tale om et selvbyggeri. Denne oplysninger skal også registreres i BBR, så fremtidige ejere er orienteret herom.

Du kan finde en selvbyggererklæring under Byggeri A-Å , der er et punkt som hedder selvbyggererklæring.

Denne information er sidst revideret dec. 2018. Vil man have yderligere oplysninger, er det altid en god ide at søge på nettet, f.eks. på bolius.dk

Læs om energimærkning vedr. når du vil bygge nyt hus eller bygge til.

Læs om energimærkning vedr. når du renoverer eller isolerer. 

I områder, der er udlagt til boligformål, er der mulighed for at drive erhverv i en del af boligen, når følgende betingelser er opfyldt:

• Erhvervet skal drives af den, der bebor den pågældende bolig, og der må ikke være ansatte i virksomheden
• Den type erhverv, der kan drives er liberale erhverv, frisør, dagpleje eller tilsvarende
• Virksomheden må ikke ændre ejendommens eller boligområdets karakter
• Der må kun foretages diskret skiltning
• Der skal som udgangspunkt etableres mulighed for parkering på egen grund

Etablering af erhverv i egen bolig jf. ovenstående skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Du må ikke etablere elvarme som hovedopvarmningskilde i nye og eksisterende huse med vandbåret centralsystem (dvs. radiatorer og gulvvarme med vand), hvis husene er eller vil blive kollektivt forsynede med naturgas eller fjernvarme.

Vi kan kun i helt særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod elvarme, fx ved forsøgs- og demonstrationsbyggeri.

Forbuddet gælder ikke:

• lavenergihuse
• bebyggelse der allerede har elvarme ved annoncering af forbuddet
• ved tilbygning til et hus med elvarme, så længe der ikke etableres et helt nyt opvarmningssystem
• hvis det på grund af byggetekniske forhold vil være uforholdsmæssigt dyrt at installere et centralvarmesystem (f.eks. i midlertidige pavilloner)
• elradiatorer og elvandvarmere, der fungerer som supplerende varmekilde til opvarmning af yderrum, loftsrum eller sjældent benyttede lokaler
• elvarme i sommerhuse, fritidshuse, kolonihavehuse og lignende
• elpatroner i et vandbåret centralsystem eller eldrevne varmepumper.

Vi tillader vandbåret opvarmning med jordvarme eller luft-vandvarmepumpe, fordi det kan omstilles til kollektiv forsyning uden større udgifter. Samtidig er udnyttelsen af el tre gange så god som ved direkte el-opvarmning (elpaneler og el-gulvvarme).

Hvad betyder tilslutningspligt?

Tilslutningspligt betyder, at du har en pligt til at bidrage økonomisk til forsyningsselskabet. Forsyningsselskabet kan altså opkræve en tilslutningsafgift og en fast årlig afgift samt etablere de tekniske anlæg, som er nødvendige for at din ejendom kan blive tilsluttet kollektiv varme.

Tilslutningspligten er altså ikke en pligt til at aftage varme fra det kollektive forsyningsselskab.

Større byggerier som har et varmebehov på mere end 250 kW, også kaldet blokvarmecentraler, har dog pligt til at aftage den kollektive varme.

Tilslutningspligten kan enten være pålagt via en lokalplan eller den kan være tinglyst på din ejendom.

Hvis en eksisterende bolig får pålagt tilslutningspligt træder denne pligt normalt først i kraft 9 år efter at pligten er blevet tinglyst på ejendommen.

Ejendomme som allerede er tilsluttet det kollektive varme, kan blive pålagt forblivelsespligt. Det betyder, at ejendommen får de samme pligter som en ejendom som er pålagt tilslutningspligt. Der er dog ikke pligt til at betale tilslutningsafgift, da ejendommen allerede er tilsluttet.

Kan jeg få dispensation fra tilslutningspligten?

Ja, hvis du bygger et lavenergihus efter det gældende bygningsreglement.

Du skal søge dispensationen, når du søger byggetilladelse.

Hvis du er folkepensionist og bor i et enfamiliehus kan du også søge om at få dispensation fra tilslutningspligten. Der er dog nogle krav, der skal være opfyldt for at du kan få dispensationen.

Hvad betyder det, at der er forbud mod el-opvarmning?

Du må ikke etablere elvarme som hovedopvarmningsform i nye huse eller eksisterende huse med vandbårent centralsystem.

Vi kan kun i helt særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod elvarme, fx ved forsøgs- og demonstrationsbyggeri.

 Forbuddet gælder ikke:

• Eksisterende lavenergi bebyggelse
• Bebyggelse, der allerede har elvarme, når forbuddet meddeles
• Hvis der sker en tilbygning til et hus med elvarme, uden at der etableres et helt nyt opvarmningssystem
• Hvis det pga. byggetekniske forhold vil være uforholdsmæssigt dyrt at installere et centralvarmesystem
• Elpatroner i et vandbåret centralsystem eller eldrevne varmepumper
• Elradiatorer og elvandvarmere, der fungerer som supplerende varmekilde, f.eks. til opvarmning af yderrum, loftsrum eller sjældent benyttede lokaler
• Elvarme i sommerhuse, fritidshuse, kolonihavehuse og lignende

Kan jeg få dispensation fra elvarmeforbuddet?

Ja, hvis du bygger et lavenergihus efter det gældende bygningsreglement.

Der kan også være andre helt særlige tilfælde, som f.eks. hvis du opfører et forsøgs- og demonstrationsbyggeri.

Er min elvarme ulovlig?

Energistyrelsen pålagde i 1988 kommunerne af meddele elvarmeforbud for ny bebyggelse i de områder hvor der enten er kollektiv varme eller hvor der vil komme kollektiv varme. I 1994 pålagde Energistyrelsen kommunerne af meddele elvarmeforbud for både ny og eksisterende bebyggelse i de områder hvor der enten er kollektiv varme eller hvor der vil komme kollektiv varme.

Du kan derfor regne med, at hvis dit hus er bygget tidligere end 1988 og elopvarmningen blev etableret inden dette år, er det ikke i modstrid med elvarmeforbuddet.

Hvad betyder det, hvis din grund er forurenet? Hvad kan du gøre for at undgå kontakt med forureningen? Hvornår du skal anmelde jordflytning - og skal du have taget prøver af jorden?

Læs mere om forurening og flytning af jord

Byggeri i kolonihaver er omfattet af Bygningsreglementet, men man skal ikke søge tilladelse hos kommunen. I kolonihaver er det kun samletanke, der skal have tilladelse fra kommunen.

Hvis man skal bygge i sin kolonihave, er det kolonihaveforeningens bestyrelse, der skal godkende projektet. Man skal overholde bestemmelserne i den deklaration eller lokalplan, der gælder for haveforeningen. Der kan evt. også være bestemmelser i kolonihaveforeningens vedtægter, som skal overholdes.

Vand- og afløbsinstallationer

Vand- og afløbsinstallationer skal overholde bestemmelserne i Bygningsreglement kap. 8.4. Installationerne skal udføres af en autoriseret VVS-/kloakmester.

Ildsteder og skorstene

Hvis der skal installeres en pejs eller brændeovn el. lign. skal bestemmelserne i Bygningsreglement kap. 8.5 overholdes, og installationen skal godkendes af skorstensfejeren.

Spildevand

Læs om spildevand i forhold til kolonihaver på roskilde.dk/spildevand.

Tømning af tanke og kloakering

Spørgsmål om tømning af samletank eller kloakering af kolonihaven, skal rettes til FORS.

Læs om bygning af kviste på Jeg vil bygge nyt hus eller bygge til mit hus.

Danmark er opdelt i tre zoner: byzoner, sommerhusområder og landzoner.

By- og sommerhusområder er ofte reguleret af lokalplaner og byplanvedtægter. Landzonen reguleres af planlovens bestemmelser om landzoneadministration, bestemmelserne står i kapitel 7 i planloven, men også her kan der være lokalplaner og byplanvedtægter.

I alle tre zoner kan der desuden være tinglyste servitutter.

Landzonetilladelse

I landzoner må der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Det er Kommunen, der er landzonemyndighed, og en tilladelse herfra kaldes en landzonetilladelse.

Gå til siden, Hvis du ønsker at bygge m.v. i landzone, som sagsbehandles af landzoneteamet i Plan og Udvikling. 

Hvis man ønsker at bygge i landzone skal man forvente en længere sagsbehandlingstid, end hvis man bygger i byzone eller sommerhusområder.

Byggetilladelse til byggeri i landzone kan først meddeles, når landzonetilladelsen er meddelt.

Læs på siden Jeg vil rive ned/renovere og isolere.

Radon i indeluften forøger risikoen for lungekræft.

Radon er en naturligt forekommende kræftfremkaldende luftart, som dannes af radium, der findes overalt i jorden. På grund af utætheder i fundament og gulvkonstruktion kan radon trænge ind i vore boliger.

Hvad kan jeg gøre?

Energistyrelsen giver forskellige råd, som alle vil kunne reducere indholdet af radon i boligen. De tre hovedprincipper for at nedbringe radonindholdet i boligen er:

• God udluftning og god ventilation, der sikrer hurtig fortynding og fjernelse af radonholdig luft
• Sikring af tæthed mod jorden
• Sikring af undertryk i grus- og isoleringslaget under gulvene i forhold til boligen
• God ventilation under boligens gulv, for et hus med krybekælder eller kælder

Lovgivning og vejledning mv.:

Energistyrelsen:

• Indeklima - Radon
• Pjecen: Radon og enfamiliehuse

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi):

• Rapporten, Radonkoncentrationen i nye enfamiliehuse.

Boligejer:

• Radonguiden.dk
• www.realdania.dk/samlet-projektliste/radonfrithjem

Privatkunder, der har et elforbrug over 4000 kWh/år, kan søge om at få reduceret elafgiften.

Læs mere om kriterier og hvordan du kan søge på, Reduceret elafgift. 

Læs om hvad der gælder som selvbygger i forhold til byggeskadeforsikring og hent selvbyggererklæring på siden "Jeg vil bygge nyt hus eller til mit hus."

Hvis der er opstået skimmelsvampe i en lejebolig, skal lejeren først henvende sig til udlejeren for at få problemet undersøgt nærmere. Er der skimmelsvampeskader, så skal fugtproblemerne løses, og skimmelsvampene fjernes. Små angreb med skimmelsvampe kan fjernes ved at rengøre overfladen og desinficere den med fx Rodalon. Lad midlet sidde på overfladen nogle minutter, vask den af og lad stedet tørre ud.  Hvis overfladen/materialet ikke kan vaskes af og desinficeres, så bør materialet i stedet skiftes ud.

Større skimmelangreb skal altid håndteres og fjernes af professionelle firmaer, da der normalt er behov for særlig rådgivning, og der skal anvendes andre afrensningsmetoder.

Ved at følge disse råd kan du forhåbentlig undgå at der opstår fugtproblemer eller skimmelsvamp i din bolig:

• Luft ud flere gange daglig
• Luft ekstra ud i starten af fyringssæsonen
• Opvarme rummet tilstrækkeligt
• Hæng ikke tøj til tørre i boligen
• Hold udluftningsventiler og spalteventiler i vinduer og ydervægge åbne
• Tænd emhætten under madlavning
• Kontroller om emhætter og udsugning i køkken og bad virker korrekt hele døgnet rundt Hvis udsugning i badeværelset er styret af lyskontakten, så vil fugtindholdet i rummet være meget afhængig af om lyset holdes tændt
• Luk døren til badeværelse, når der bades

Er der tale om skimmelsvampe, som alene er opstået på grund af for ringe opvarmning eller manglende udluftning, så kan man, som lejer have ansvaret for at fjerne skimmelsvampen.
Det er derimod altid udlejeren, som har det overordnede ansvar for, at udbedre problemerne, hvis der er byggetekniske fejl eller mangler ved boligen. Hvis der er sundhedsskadelige skimmelangreb i en bolig og udlejeren ikke reagerer på din henvendelse, så er der mulighed for at klage til kommunen,  i Byggesag - byggesag@roskilde.dk der kan behandle klagen.

Der kan eksempelvis være følgende byggetekniske årsager til, at der opstår skimmelsvampe:

• Opstigende grundfugt pga. konstruktionsfejl eller manglende fugtisolering.
• Vandskader pga. utætte rør, utætte tage og klimaskærme
• Fugt på overflader og i konstruktioner pga. manglende udluftning og opvarmning.
• Kondens på overflader på grund af mangelfuld isolering (kuldebroer).
• Byggefugt i nyere huse (bl.a. på grund af manglende afdækning af byggematerialer).
• Manglende udsugning i badeværelse eller køkken.
• Manglende fugtsikring af gulv i badeværelse

Hvilke symptomer kan skimmelsvampe give?

Skimmelsvampe kan medføre irritation og allergi, og bl.a. give anledning til følgende symptomer:

• Træthed
• Svimmelhed
• Hovedpine
• Irriterede øjne og luftveje
• Åndedrætsbesvær
• Koncentrationsbesvær

Mennesker med lavt immunforsvar, astma og allergikere eller nogen i familien lider af ovennævnte symptomer, og der er skimmelsvamp i boligen, så bør man gå til lægen.

Øvrige informationer om skimmelsvampe

Der vil altid være skimmelsvampe i bygninger. I bygninger uden fugtproblemer vil antallet af skimmelsvampe variere med forekomsten af skimmelsvampe udendørs og derfor med årstiden.
De primære årsager til, at der kan opstå fugt og skimmelvækst, er manglende ventilation, konstruktionsfejl, manglende vedligeholdelse og uheldig brugeradfærd.

Hvordan ved du om der er skimmelsvamp i din bolig?

Der er flere måder, man kan opdage skimmelsvampe i en bygning.

• Skimmelsvampe kan fremstå synligt på overflader som sorte, brune, grønne, grå eller hvide pletter og misfarvninger på vægge, lofter, gulve, osv.
• Skimmelsvampene kan også vokse skjult i tagkonstruktioner, krybekældre, i hulrum og på bagsiden af tapeter. Hvis man har mistanke om skimmelsvampe, så bør man også undersøge eksempelvis tagrum, krybekældre, osv.
• Hvis der lugter muggent i boligen, så kan det være et tegn på skjult vækst af skimmelsvampe
• Løsnet tapet kan være tegn på fugt og skimmelvækst på bagsiden af tapetet

Det kan derfor være nødvendigt, at kontakte en teknisk rådgiver, hvis man har mistanke om skimmelsvampe, således at der kan foretages detaljerede bygningsundersøgelser og analyser af skimmelsvampene.

Links:

skimmel.dk/

Sådan undgår du skimmelsvamp

• Skema til anmeldelse af skimmelsvamp (sendes til Kommunen)

Hent information om opsætning af solceller eller solfangere på siden, "Jeg vil bygge nyt hus eller bygge til mit hus". 

Tagvand skal holdes inde på egen grund. Det betyder, at du skal sikre dig, at regnvand fra taget ikke løber ind til din nabo.

Du kan enten lede tagvandet til eksisterende kloak eller til en faskine.
Vælger du at lede tagvandet til eksisterende kloak, og det kræver arbejde under jorden, skal det udføres af en autoriseret kloakmester.
Ledes vandet til en regnvandsfaskine, må du selv udføre arbejdet, hvis du overholder gældende regler.

Godkendelse af en faskine

Hvis du skal lave en faskine, skal den godkendes af kommunens Miljøafsnit. Du skal søge om tilladelse til at udføre en faskine ved at indsende tegningsmateriale, der gør rede for placering og størrelse på faskinen. Tegningen skal også vise brønde og rør til faskinen.
 
Du må kun lede regnvand fra tage til faskinen. Du skal sikre sig, taget ikke består af eller har været behandlet med materialer, der kan afgive skadelige stoffer til grundvandet.
 
Du må ikke føre afløb fra lyskasser, kældernedgange, nedkørselsramper, parkeringsarealer, gårdspladser, omfangsdræn eller spildevand til faskiner.
 
Kommunen skal godkende faskinens placering, men foretager ikke tilsyn med arbejdet.

Hvem udfører arbejdet

Du kan selv etablere en faskine, så længe du ikke griber ind i det kloaksystem, der har forbindelse til den offentlige kloak. Frakobler du ledninger fra det eksisterende system, skal ledningen afproppes af en autoriseret kloakmester.

Hvor skal faskinen placeres

Der er regler for afstande til byggeri og naboskel, du skal overholde.
 
Faskinen skal placeres mindst 5m fra beboelseshuse og bygninger med kælder. Ved andre bygninger uden kælder, fx carporte og skure, kan afstanden sættes ned til 2m. Af hensyn til risiko for opblødning af jorden omkring faskinen skal faskinen placeres mindst 2,5m fra naboskel og 2m fra vejskel. Afstanden gælder både eksisterende og fremtidige bygninger og brønde på egen grund og på nabogrunde.

Faskiner bør som udgangspunkt altid placeres over højeste grundvandsstand.

Der henvises i øvrigt til Rørcenter-anvisning 009, Nedsivning af regnvand i faskiner.

Læs mere og ansøg på siden Spildevand, kloak, faskiner, nedsivningsanlæg m.v.

Hent information om opførelse af udestue på siden, "Jeg vil bygge nyt hus eller bygge til mit hus". 

Få information om udskiftning af tag på siden, Jeg vil rive ned/renovere og isolere"

Vindmøller inddeles typisk i tre typer:

• Mikro- og minivindmøller:
  Vindmøller på op til 1 m2 i rotorareal betegnes ofte mikromøller, og vindmøller med rotorareal mellem ca. 1 og 5 m2 betegnes ofte minimøller. Disse møller installeres normalt på bygninger.

• Husstandsvindmøller:
  En husstandsvindmølle er en mølle med en totalhøjde på maks. 25 m. Disse møller er fritstående, og opsættes typisk i tilknytning til en ejendom i landzone.

• Store vindmøller:
  Opstilling af store vindmøller kan kun ske i specifikt udpegede vindmølleområder. Vindmølleområder udpeges i kommuneplanen. I Roskilde Kommune er der ikke udpeget områder til store vindmøller

Alle nye vindmøller kræver ansøgning til kommunen efter bygningsreglementet og bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Hvis møllen placeres i landzone skal der også indhentes landzonetilladelse. Møllen kan desuden kræve tilladelse/dispensation efter anden lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven.

Få information om vinduer på siden, "Jeg vil rive ned/renovere og isolere".