Byggeri A-Å

På siden om byggesagsarkivet kan du finde oplysninger om afløbstegninger/kloaktegninger. 

Find byggesag i byggesagsarkivet

Gå til siden om byggeri af altaner og andre hævede opholdsarealer. 

Gå til siden 'Bevaringsværdige bygninger'.  

Boligområder med særlig kulturarv

I Roskilde Kommune findes der mange unikke boligområder, der hver især rummer en arkitektonisk kulturarv. Denne arv er en værdifuld ressource, som kommunen ønsker at værne om.

En del af Roskilde Kommunes byområder er i dag reguleret af lo­kalplaner. Lokalplanerne kan fx regulere bebyggelsens udform­ning, materialevalg eller placering på grunden. Nye lokalplaner skal overholde kommuneplanen.

I de områder hvor der ikke er en lokalplan, er det kommune­planens rammer og eventuelle servitutter, der regulerer ny og ændret bebyggelse. Kommuneplanen kan dermed have stor betydning for en byggesag.

Ifølge planlovens §12 kan kommunen nedlægge et forbud ved opførelse af nye bygninger eller tilbygninger, som er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser.

I Roskilde midtby findes 12 rammeområder, som indeholder særlige kulturmiljøer. Det er disse rammeområder og deres bestemmelser, som er nærmere beskrevet i indeværende mate­riale.

Hvert rammeområde har egne særlige træk og karakteristika, der danner grundlaget for hvilke muligheder der gør sig gælden­de ved renovering, tilbygning, udstykning osv. netop dér.

Du kan læse mere om boligområder med særlig kulturarv her på kommunens hjemmeside: Redegørelse for kulturarv - Kommuneplan 2019 (roskilde.dk)

Læs hvordan du anmelder og afmelder skorstene på siden, Skorstensfejerdistrikter og gebyrer

Læs om byggeskadeforsikring på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside.

https://sbst.dk/byggeri/byggeriets-regler/byggeskadesforsikring

Gå til siden Regler for elopvarmning i nye og eksisterende huse.

Læs om energimærkning vedr. når du vil bygge nyt hus eller bygge til.

Læs om energimærkning vedr. når du renoverer eller isolerer. 

Hvad betyder det, hvis din grund er forurenet? Hvad kan du gøre for at undgå kontakt med forureningen? Hvornår du skal anmelde jordflytning - og skal du have taget prøver af jorden?

Læs mere om forurening og flytning af jord

Byggeri i kolonihaver er omfattet af Bygningsreglementet, men man skal ikke søge tilladelse hos kommunen. I kolonihaver er det kun samletanke, der skal have tilladelse fra kommunen.

Hvis man skal bygge i sin kolonihave, er det kolonihaveforeningens bestyrelse, der skal godkende projektet. Man skal overholde bestemmelserne i den deklaration eller lokalplan, der gælder for haveforeningen. Der kan evt. også være bestemmelser i kolonihaveforeningens vedtægter, som skal overholdes.

Vand- og afløbsinstallationer

Vand- og afløbsinstallationer skal overholde bestemmelserne i Bygningsreglement kap. 8.4. Installationerne skal udføres af en autoriseret VVS-/kloakmester.

Ildsteder og skorstene

Hvis der skal installeres en pejs eller brændeovn el. lign. skal bestemmelserne i Bygningsreglement kap. 8.5 overholdes, og installationen skal godkendes af skorstensfejeren.

Spildevand

Læs om spildevand i forhold til kolonihaver på roskilde.dk/spildevand.

Tømning af tanke og kloakering

Spørgsmål om tømning af samletank eller kloakering af kolonihaven, skal rettes til FORS.

Læs om bygning af kviste nederst på siden "Jeg vil bygge nyt hus eller bygge til mit hus".

Danmark er opdelt i tre zoner: byzoner, sommerhusområder og landzoner.

By- og sommerhusområder er ofte reguleret af lokalplaner og byplanvedtægter. Landzonen reguleres af planlovens bestemmelser om landzoneadministration, bestemmelserne står i kapitel 7 i planloven, men også her kan der være lokalplaner og byplanvedtægter.

I alle tre zoner kan der desuden være tinglyste servitutter.

Landzonetilladelse

I landzoner må der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Det er Kommunen, der er landzonemyndighed, og en tilladelse herfra kaldes en landzonetilladelse.

Gå til siden, Hvis du ønsker at bygge m.v. i landzone, som sagsbehandles af landzoneteamet i Byudvikling og Grøn Omstilling. 

Hvis man ønsker at bygge i landzone skal man forvente en længere sagsbehandlingstid, end hvis man bygger i byzone eller sommerhusområder.

Byggetilladelse til byggeri i landzone kan først meddeles, når landzonetilladelsen er meddelt.

Gå til siden Liberalt erhverv i egen bolig.

Læs på siden Jeg vil rive ned/renovere og isolere.

Radon er en naturligt forekommende kræftfremkaldende luftart, som dannes af radium, der findes overalt i jorden. På grund af utætheder i fundament og gulvkonstruktion kan radon trænge ind i vore boliger.

En høj koncentration af radon i indeluften øger risikoen for at udvikle lungekræft. Du kan læse mere om Radon på Sundhedsstyrelsen hjemmeside her: Radon - Sundhedsstyrelsen

Hvad kan jeg gøre?

Radon kan ikke fjernes helt, men der findes løsninger som kan mindske mængden af radon i boliger og dermed skabe et bedre indeklima

Energistyrelsen giver forskellige råd, som alle vil kunne reducere indholdet af radon i boligen.

Du kan læse mere på Energistyrelsens hjemmeside her: Radonguide til boligejerne | Energistyrelsen (ens.dk)

Privatkunder, der har et elforbrug over 4000 kWh/år, kan søge om at få reduceret elafgiften.

Læs mere om kriterier og hvordan du kan søge på, Reduceret elafgift. 

Læs om hvad der gælder som selvbygger i forhold til byggeskadeforsikring og hent selvbyggererklæring på siden "Jeg vil bygge nyt hus eller til mit hus."

Læs på siden Skimmelsvamp i privat udlejningsbolig. 

Hent information om opsætning af solceller eller solfangere på siden, "Jeg vil bygge nyt hus eller bygge til mit hus". 

Tagvand skal holdes inde på egen grund. Det betyder, at du skal sikre dig, at regnvand fra taget ikke løber ind til din nabo.

Du kan enten lede tagvandet til eksisterende kloak eller til en faskine.
Vælger du at lede tagvandet til eksisterende kloak, og det kræver arbejde under jorden, skal det udføres af en autoriseret kloakmester.
Ledes vandet til en regnvandsfaskine, må du selv udføre arbejdet, hvis du overholder gældende regler.

Godkendelse af en faskine

Hvis du skal lave en faskine, skal den godkendes af kommunens Miljøafsnit. Du skal søge om tilladelse til at udføre en faskine ved at indsende tegningsmateriale, der gør rede for placering og størrelse på faskinen. Tegningen skal også vise brønde og rør til faskinen.
 
Du må kun lede regnvand fra tage til faskinen. Du skal sikre sig, taget ikke består af eller har været behandlet med materialer, der kan afgive skadelige stoffer til grundvandet.
 
Du må ikke føre afløb fra lyskasser, kældernedgange, nedkørselsramper, parkeringsarealer, gårdspladser, omfangsdræn eller spildevand til faskiner.
 
Kommunen skal godkende faskinens placering, men foretager ikke tilsyn med arbejdet.

Hvem udfører arbejdet

Du kan selv etablere en faskine, så længe du ikke griber ind i det kloaksystem, der har forbindelse til den offentlige kloak. Frakobler du ledninger fra det eksisterende system, skal ledningen afproppes af en autoriseret kloakmester.

Hvor skal faskinen placeres

Der er regler for afstande til byggeri og naboskel, du skal overholde.
 
Faskinen skal placeres mindst 5m fra beboelseshuse og bygninger med kælder. Ved andre bygninger uden kælder, fx carporte og skure, kan afstanden sættes ned til 2m. Af hensyn til risiko for opblødning af jorden omkring faskinen skal faskinen placeres mindst 2,5m fra naboskel og 2m fra vejskel. Afstanden gælder både eksisterende og fremtidige bygninger og brønde på egen grund og på nabogrunde.

Faskiner bør som udgangspunkt altid placeres over højeste grundvandsstand.

Der henvises i øvrigt til Rørcenter-anvisning 009, Nedsivning af regnvand i faskiner.

Læs mere og ansøg på siden Spildevand, kloak, faskiner, nedsivningsanlæg m.v.

Hvad betyder tilslutningspligt?

Tilslutningspligt betyder, at du har en pligt til at bidrage økonomisk til forsyningsselskabet. Forsyningsselskabet kan altså opkræve en tilslutningsafgift og en fast årlig afgift samt etablere de tekniske anlæg, som er nødvendige for at din ejendom kan blive tilsluttet kollektiv varme.

Tilslutningspligten er altså ikke en pligt til at aftage varme fra det kollektive forsyningsselskab.

Tilslutningspligten kan enten være pålagt via en lokalplan eller den kan være tinglyst på din ejendom.

Kan jeg få dispensation fra tilslutningspligten?

Ja, hvis du bygger et lavenergihus efter det gældende bygningsreglement.

Du skal søge dispensationen, når du søger byggetilladelse.

Hvis du er folkepensionist og bor i et enfamiliehus på tilslutningstidspunktet, kan du også søge om at få dispensation fra tilslutningspligten.

Du kan læse mere om tilslutningspligt og dispensation til kollektiv varmeforsyning her.

Du kan også her læse om el-opvarmning og forbud mod dette.

Hent information om opførelse af udestue på siden, "Jeg vil bygge nyt hus eller bygge til mit hus". 

Få information om udskiftning af tag på siden, Jeg vil rive ned/renovere og isolere"

Få information om vinduer på siden, "Jeg vil rive ned/renovere og isolere".