Forslag til lokalplan 704 for Dyskærgård og naturområde ved Veddelev samt Kommuneplantillæg 5 i høring

Roskilde Byråd har på sit møde den 27. april 2022 vedtaget at fremlægge forslag til lokalplan 704 og forslag til kommuneplantillæg 5 til offentlig høring.

LokalplanerKommuneplan
Type

Høring

Område

Roskilde

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

Roskilde

Høringsfrist

27. juni 2022

Offentliggjort

2. maj 2022

Høring

 

Det er muligt at indsende skriftlige bemærkninger til forslaget i høringsperioden nederst på siden. Høringsfristen er den 27. juni 2022. 

Formålet med lokalplanen og kommuneplantillægget er at give mulighed for, at Dyskærgård kan omdannes til hovedsæde for en fond samt sikre, at omdannelsen sker nænsomt, og den oprindelige og egnstypiske bygningsstruktur bevares. Endvidere sikrer lokalplanen, at den gamle landbohave bevares, og at landbrugsjorderne i lokalplanområdet kan omdannes til offentlig tilgængelig natur med sammenhæng til fjorden og strandengene.

På grund af den ændrede anvendelse af Dyskærgård har Vejdirektoratet afvist at der fortsat kan være vejadgang til gården fra Frederiksborgvej. Kommunen har derfor været i dialog med Vejdirektoratet, for at drøfte forskellige muligheder for ombygninger af indkørslen og Frederiksborgvej, men Vejdirektoratet har entydigt afvist enhver mulig løsning. Derfor har kommunen afsøgt alternative muligheder, herunder om der kan skaffes vejadgang fra nord via Risø. Dette afviser Bygningsstyrelsen, da Bygningsstyrelsen af sikkerhedsmæssige hensyn ikke må eller vil gennembryde hegnet. Det skyldes både de nukleare aktiviteter og DTUs aktiviteter, herunder vindmølle forsøgsområdet. Derfor har kommunen set på mulighederne for vejadgang vest fra via Veddelev Bygade, samt syd fra via Brovej. Efter nøje overvejelser har kommunen vurderet, at vejadgang via Brovej er den mulighed, som påvirker Veddelev by og borgere mindst muligt.

Borgermøde

Alle interesserede kan høre mere om forslagene på borgermødet den 17. maj 2022 kl. 19 – 21 i kantinen på Roskilde Rådhus, Rådhusbuen 1. Tilmelding til borgermødet skal ske til planogudvikling@roskilde.dk senest den 12. maj 2022. Du kan læse mere om borgermødet her.

Retsvirkninger

Der er midlertidigt forbud mod udstykninger, bebyggelse og ændret anvendelse indenfor lokalplanområdet indtil planen bliver endeligt vedtaget.

Miljøvurdering

Roskilde Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til lokalplan xx og kommuneplantillæg xx, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

Se klagevejledningen vedrørende afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering

Offentligt tilgængeligt

Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden. 

Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2022-25) og næste, dvs. i max. 8 år. 

Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.

Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger

Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse. 

Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) eller Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (virksomhed/forening). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.

Personoplysninger

Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind. 

Se oplysninger om behandling af dine data

Kontakt Byudvikling og Grøn Omstilling

Høringssvar (50)

Marie Louise Kold

I lighed med høringssvar fra fx Lian og Jørgen Ulrich samt Laurits Rasmussen betragter jeg ambitionerne i den nye lokalplan som en gave til Veddelev og Roskilde Kommune. Det er prisværdigt at nuværende landbrugsjord ønskes omlagt til et naturområde, som skal være åbent for alle og drives uden kommercielle interesser. Og det er prisværdigt at en gammel landbrugsejendom og tilhørende have ønskes anvendt til mindre erhverv og ikke til industrielle anlæg eller større bedrifter. Det oplever jeg som et stort plus for landsbyen.

Ift. den trafik gennem Veddelev Landsby, som initiativet vil genere, vil jeg gerne bakke op om de konstruktive forslag som flere giver i deres høringssvar, herunder at se på hvordan strækningen på Frederiksborgvej kan gøres mere sikker. Så længe der ikke er adgang fra Frederiksborgvej er det en god ide at lede trafikken via Baunehøjvej 4 og langs Frederiksborgvej til Brovej. Det vil mindske trafik på Veddelev Bygade, og ved begrønning langs den vestlige side af en sådan vej kan der skabes afskærmning af Frederiksborgvej i forhold til området og Veddelev Bygade. Det vil være endnu et plus for landsbyen.

Ift. ambitionerne for genopretning vil jeg imødekomme al lovgivning og præciserende formuleringer der i en kommende lokalplan kan muliggøre og fremtidssikre naturen og dyrelivet i området.
Blanketnummer 43ee697c-5ee9-4b79-a933-e0523857eefc

Dorte Kubel

Som beboere i Veddelev Landsby finder vi visionen for et stort naturområde øst for Veddelev Landsby, Veddelev Fjordenge, spændende, også fordi vi ser det som en fremtidssikring mod anden anvendelse/bebyggelse af det åbne landskab, der omgiver Veddelev.
Vi er dog skeptiske overfor den planlagte vej gennem naturområdet og via Brovej. Flere andre høringssvar redegør for de mulige uheldige trafikale og naturmæssige konsekvenser..
Der bør derfor søges en løsning med direkte adgang fra Frederiksborgvej til Dyskjærgaard.

Venlig hilsen
Anders Vognsen og Dorte Kubel
Veddelev Bygade 19
Blanketnummer e342389a-15ee-48ec-8147-e2eeb947a0d8

Lis og Michael Gjørup

Vi er enige med de 3 bestyrelser i Veddelev, og dermed imod erhvervsbyggeri, samt etableringen af en vej gennem naturområde i Veddelev landsby.

Blanketnummer c6985e3a-569b-48b4-9fbc-a7b32e8fc5cb

Karine Garbasch

Jeg er slet IKKE indforstået med den foreslåede vej gennemførsel der rammer landsbyen Veddelev. Jeg kan på ingen måde gå in for de løsninger der på tegnebrættet.

Venlig hilsen
Karine Garbasch
Elleorevej 6 Veddelev
4000 Roskilde
Blanketnummer f59d36d2-131b-44a3-ae89-fc0b3c29b746

Kasper Krogh Thomsen

Se vedhæftet høringssvar.

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 7da958da-19fe-4aff-a158-3c8694cd1fe4

Martin Heide

Høringssvar til forslag til lokalplan 704 Dyskærgård og naturområde.

Vi vil hermed tilslutte os de allerede indsendte indsigelser imod lokalplan 704 vedrørende øget trafik igennem Veddelev landsby, samt det uundgåelige resultat af øget trafik og parkering i og omkring landsbyen i forbindelse med planen.
Noget som allerede i dag er et problem, når vejret eller større arrangementer trækker mange biler til vores område.
Veddelev landsby er et sårbart miljø, med et fysisk meget smalt trafikforløb, hvor der flere steder bogstaveligt køres helt op til folks dørtrin.
At give lov til at øge den trafik, med bare det mindste er helt uacceptabelt.

Venligst
Nynne Lasthein og Martin Heide
Veddelev Bygade 72
4000 Roskilde

Blanketnummer be26168c-263e-4ff2-8db2-a848efe21582

Bygningsstyrelsen, Att./ Nikolaj Pedersen

Se vedhæftede skrivelse.
Blanketnummer 1568e9d0-f9a4-4020-88f1-1c5d254f1652

Dinna Loehr

Vedr. forslag til Lokalplan 704 vedr. vejadgang til Dyskærgård:
Jeg kan IKKE acceptere forslaget om en vejadgang til Dyskærgård
hverken via Veddelev Bygade eller Brovej.
Landsbymiljøet skal vi passe på! Den gamle bygade er ikke egnet til
mere trafik end dén, der er i forvejen.
Mvh. Dinna Loehr
Veddelev Bygade 63
Blanketnummer 0ef29b9d-656f-45d2-8faf-6460bea52de8

Palle Aagaard

Indsigelse vedr. :
“Forslag til lokalplan 704 for Dyskærgård og naturområde ved Veddelev
samt
Kommuneplantillæg 5 i høring”.
============================================================
Formålet med lokalplanforslaget om naturgenopretning kan næppe udløse negative udsagn.
Derimod er forvaltningens helhedsløsning ensidig, og søger alene at imødekomme en stor og vigtig samarbejdspartners ønske om at ændre status for sin ejendom, hvorved man nærmest begår “karaktermord” på den vel gennemtænkte - og vel underbyggede bevarende lokalplan 179 for Veddelev Landsby.
Dette må anses for dårlig forvaltningsskik, idet den fremlagte plan 704 voldsomt belaster netop hovedformålet i den bevarende lokalplan 179 for Veddelev Landsby - alene p.g.a. den - i realiteternes verden - klart større og klart uønskede - voldsomt store trafikbelastning i landsbymiljøet, som vil forekomme som resultat, såfremt plan 704, med tilhørende kommuneplanændring, besluttes.
Det fremlagte planforslag er en rigtig, rigtig dårligt “landing” af forvaltningen, idet det miljømæssigt ødelæggende vejforløb fra Dyskærgaard - sydpå til Brovej - eller “længere” - er en direkte hån mod beboere, fremsynede politikere og embedsmænd, der alle - med senere borgmester Henrik Christiansen (S) og daværende byplanchef, Jens Galle i spidsen - i fællesskab - og i to omgange - etablerede den eksisterende bevarende lokalplan 179 (Veddelev Landsby) i slut 80-erne.
Hovedformålet med denne bevarende lokalplan var at bevare og sikre fremtidig og fortsat fredeliggørelse af den unikke Veddelev Landsby.
Dette hovedformål underløbes totalt af forvaltningens fremlagte 704-forslag!
At der samtidig stilles forslag til at ændre i kommuneplanens nuværende sikring af de grønne områder på Veddelevhalvøen, gør kun ondt værre.

Jeg bad i sin tid borgmester Henrik Christiansen om netop at udvide sikringen af disse grønne områder til fredede arealer, netop for at undgå et attentat på miljøet, som forvaltningen nu gør sig skyldig i. Borgmesteren var reelt enig i mit principielle synspunkt - men beroligede mig med, at det er politisk svært at ændre kommuneplanen, som jo udgør helheder for kommunens politik på diverse området - her, det miljømæssige.
Hvad bliver næste skridt? Byggeri?
Der kommer jo hurtigt julelys i øjnene hos politikerne - når ubebyggede arealer ses i horisonten.
Så nej:
Der skal ikke ske kommuneplanændring på det fremlagte grundlag - hvorefter det belastende vejforløb vil kunne etableres - og der åbnes samtidig for et fortsat attentat på de grønne områder!

Som en af dem, der dels var oldermand (formand) i det daværende Landsbylaug i 80-erne - og siden hen - i Byrådet - var med til at vedtage den bevarende lokalplan 179, er jeg rystet over, med hvilken mangel på pli og respekt for den vedtagne plan - som i en urimelig grad vises af forvaltningen.
Det er vejforløbet i plan 704, der belaster forslaget, idet ideen kaster vrag på den velgennemtænkte og grundige lokalplan 179 - og det er trist, at byrådet - om end med spinkelt flertal - trods alt - har tilsluttet sig - så forslaget nu er i høring.
Det er mit håb, at den sunde fornuft vil sejre, så de ellers gode intensioner i planen nyder fremme.
Men det skal gøres ordentligt. Og her er der ingen nem løsning.

Jeg tilslutter mig de mange forskellige indsigelser, især dem, der fremlægges via bemyndigelse (1 interesseorganisation og 2 foreninger). De tegner - mig bekendt - stort set 100% i fællesskab - holdningen til det fremlagte forslag hos alle beboere på Veddelevhalvøen!
Men også mange private indsigelser er på samme niveau - med dokumenterede ulykker og trafikdødsfal på “motorvejsforløbet”.

Generelt viser indsigelserne - af mange forskellige gode grunde - et entydige klart “nej” til den planlagte og ødelæggende vejføring gennem det grønne område, fra Dyskærgaard - i sydgående retning,

Jeg foreslår:
Enten 1:
- at der findes en politisk løsning til et vejforløb for adgangsvej til Dyskærgaard, nordpå (Risøløsningen).
Det har forvaltningen på forhånd afvist af “sikkerhedsmæssige” grunde. Denne afvisning er ikke rimelig!
Historien viser jo, at f.eks. “Sikkerhedshegnet” mellem Risø og Veddelevområdet - ikke var mulig at flytte, for få år siden; men takket være ihærdigt arbejde fra lokale interessenter - ja, så kunne det pludselig godt flyttes!
- Og det blev det!
Den samme argumentation kan sagtens anvendes for vejtilslutning fra/til Dyskærgaard - til Risøområdet.
Det er alene en politisk problemstilling, der naturligvis lader sig løse…..hvis man VIL!
Eller 2:
- at der findes en politisk løsning (måske på højeste plan) mht. hele ringvejsforløbet mod øst (læs “motorvej”), da det trafikræs, der foregår der, er helt uantageligt
At løse dette problem er generelt en ren “win-win situation” og bør forsøges - og rent teknisk kan det ændres.
Iøvrigt er dette grundlag velbeskrevet i flere indsigelser!
Normal udkørsel / indkørsel skal naturligvis kunne lade sig realisere fra de ejendomme, der ligger placeret langs Frederiksborgvej, og en tinglysning, der i praksis desværre har vist sig nytteløs, skal ej heller kunne medvirke til, at den meget fremsynede bevarende lokalplan 179 belastes med trafik, som en urimelig følgevirkning, uanset at ansøgeren - Liljeborgfonden - er en fremragende samarbejdspartner og miljøbeskytter i andre sammenhænge.

Kan adgangsvejproblemet ikke løses hensigtsmæssig uden at den bevarende lokalplan 179 belastes, som beskrevet, ja, så må planerne for Dyskærgaard’s ejendomsmæssige status naturligvis droppes.

Efterskrift:
Jeg kan ikke dy mig for at give mulighed for en analog beskrivelse i litteraturen.
Det gælder “Smeden og Bageren”, der er et digt af Johan Herman Wessel (1742 - 85).
Det er en humoristisk fortælling, som kritiserer retsvæsenet og manglen på fornuft i samfundet.
Digtet blev skrevet i 1770'erne og trykt for første gang i 1784 i Wessels ugeblad på vers, Votre Serviteur Otiosis - og det kan læses her:

https://kalliope.org/da/text/wesselfortaellingera0
Blanketnummer 06b6e884-3755-4dff-be7c-a7dc545afe2c

Tine Bøegh-Petersen

Jeg kan ikke støtte forslaget om, at der skabes mulighed for at ændre vejadgangen til Dyskærgård ved at tillade adgang via Brovej. Derfor støtter jeg op om Piet Jansens høringssvar.

Det må være muligt for kommunen at tage en alvorssnak med vejdirektoratet om alternative løsninger med ind-/udkørsel til Frederiksborgvej, som samtidig sænker hastigheden på Frederiksborgvej og man dermed kan nedbringe de alvorlige ulykker, som det sker årligt.
Blanketnummer 887375e2-bb36-444b-8f57-d1c140ea5810

Peter Toke Heden Ahlgren

Til rette vedkommende

Jeg skriver hermed mit svar på høringen vedr. lokalplansforslag 704.

Som beboer på hjørnet af Veddelev Bygade og Brovej, er jeg desværre meget ked af de fremlagte planer, den proces, eller mangel på samme der har været indtil nu, og stiller mig imod at forslaget føres ud i livet.

Trods Veddelev Bygades hyggelige udseende og fremtoning, er det allerede i dag en stærkt trafikeret vej relativt til dens størrelse, med en del hensynsløs kørsel. Ikke mindst i sommermånederne, hvor gaden er et trækplaster for folk der færdes til og fra området, og gerne kører en lille omvej for at se på den hyggelige og idylliske gade. Der køres ofte hurtigt og langt fra efter forholdene. Det gælder desværre også i morgentimerne i hverdagen, hvor hastigheden stiger jo tættere folk er på at kome for sent til kl 8 i skolen eller kl 9 på job. Som beboer og far til 2 børn opfattes gaden langt fra som så "hyggelig" og sikker, som man måske får indtryk af hvis man bare er forbi midt på dagen og oplever idyl. Udsigten til den mængde trafik der forsøges nedtonet i de meget skiftende planer er rigtig trist, og vil være af en mængde der vil udgøre en egentlig negativ udvikling for området.

Processen omkring projektet, er desværre ydermere med til at forstærke et billede af en forvaltning og dertil hørende demokratiske processer, hvor borgerne åbenbart forstås som værende til for kommunen og ikke at kommunen er til for at hjælpe borgerne. Indtrykket af at nogle borgere er mere lige end andre bliver stærkt; som genbo til opførsel af et nyt skur/garage, er jeg gennem de sidste par måneder blevet meget klart informeret, og i god tid, af forvaltningen, om projektet og hvorledes jeg kan give min eventuelle negative mening tilkende. Har man sat sig en lille smule ind i geografien i Veddelev vil man vide at jeg ikke kunne have nogen som helst grund til at have en holdning om det projekt. Der er sikkert regler der gør at jeg skal indblandes alligevel, men det er svært at forstå at man ikke kan have lige så klar en proces vedr lokalplansforslaget, der på den ene side selvfølgelig er meget, meget større og kompliceret, men på den anden side også er langt vigtigere, med ændringer i vores lokalmiljø, der vil have gennemgribende og bestandige negative påvirkninger af lokalmiljøet.

Man har på intet tidspunkt været i stand til at informere præcist, da projektet hele tiden skifter karakter og udmeldinger herom kommer på meget varierende vis (eksempelvis vælger man ud af det blå, på et borgermøde, at informere om nye ideer for forløb af ny vej uden at sikre sig alle ved besked ved at udsende skriftlig information). Jeg kender intet til kravene omkring sådanne processer, men jeg stiller mig stærkt tvivlende overfor at sådanne er overholdt i dette tilfælde.

Det er uheldigt at man øjensynligt er kommet til at tillade et erhverv på en ejendom, hvor man ikke har taget alle de nødvendige forudsætninger i betragtning fra start. At tillade kursusaktiviteter i et omfang på en ejendom, der af nogle myndigheder åbenbart ikke er tilladt (venstresvings forbuddet), lader til at være en menneskelig fejl. Det er ærgerligt. Det bliver bare trist, når det er virkelige mennesker, der på ingen måde får nogen gavn af de benævnte aktiviteter, der skal tage konsekvenserne.

Løsningen kan simpelthen ikke være at der skal sendes adskillige medarbejdere, utallige kursister, renovations- samt leverandørlastbiler frem og tilbage gennem Veddelev Bygade hver eneste dag, fordi man på et tidspunkt har tilladt noget der ikke kan lade sig gøre. Man må gå udfra at denne trafik primært vil foregå i spidsbelastninger fremfor at være jævnt fordelt over døgnets 24 timer og det bør tages med i vurderingen af belastning af området. Der må kunne findes en løsning, der ikke påvirker en masse mennesker, og ikke ødelægger noget der også må ses som en grad af et aktiv for Roskilde Kommune.

Mens man kan have holdninger til om venstresving er en god ting på Frederiksborgvej (og det er det helt sikkert ikke) er der mig bekendt ingen der har målt hastighed i selve Bygaden og derfor må det være utrolig svært at have en kvalificeret og dataunderbygget holdning til hvad den yderligere belastning kan betyde for området. Samtidig virker det meget naturstridigt at man ikke engang ønsker at gøre noget ved de farlige trafikaleforhold som Frederiksborgvej allerede udgør, men finder det en løsning at skabe mere farlig trafik flere steder i området.

Veddelev Landsby er ikke et erhvervsområde. Dem er der andre af i kommunen. Jeg håber inderligt at man er i stand til at se enkelte uheldige beslutninger i øjnene. Beslutninger der åbenbart er truffet på et ikke tilpas oplyst grundlag. Det er trist, og ikke noget der bidrager til stoltheden over at være borger i Roskilde Kommune, at man foretrækker at trække noget ned over hovedet på så mange mennesker, gennem mangelfuld, kaotisk og fordækt proces. Føres lokalplansforslag 704 ud i livet vil det have en meget trist indvirkning på mange familiers liv og et unikt lokalmiljø.
Blanketnummer 47a69fa4-b6df-4ec5-a96c-08b924aa2584

Katrine og Andreas Brandrup Elkjær

Høringssvar vedr. forslag til lokalplan 704 - fra Veddelev Bygade 70

Først og fremmest takker vi Liljeborg for initiativet med naturgenopretningsplanen, der ikke mindst sikrer arealerne fra Bløden ved Risø i nord til Skomagerkrogen i syd mod bebyggelse i al fremtid. Det er en fin vision, som vi glæder os til at se udfoldet.

Adgangsvej

Liljeborg A/S har købt Dyskærgård med en tinglyst Servitut fra 1972, som fastsætter en adgangsbegrænsning fra Frederiksborgvej, og Vejdirektoratet har indtil videre ikke givet tilsagn om fortsat tilladelse til ind- og udkørsel fra Frederiksborgvej til Dyskærgård, hvis den ændrer status fra landbrug til erhverv.

Kommunens forvaltning og byråd ønsker sammen med Liljeborg og Veddelevs beboere at finde den rigtige løsning. Det fremlagte, første lokalplanforslag foreslår ny vejadgang til Dyskærgård gennem Veddelev Landsby, hen over markerne fra Brovej. Det er der ingen, der finder optimalt.

Vi foreslår i stedet at tænke løsningen ind i et større perspektiv omkring trafiksikkerhed, som også er Vejdirektoratets argument for at afskære Dyskærgård fra hovedvejen. Strækningen fra lyskrydset ved Frederiksborgsvej/Østre Ringvej forbi Dyskærgård og helt ud til Risø er i dag særdeles farlig – der bliver kørt for stærkt, overhalet hasarderet og udkørslen fra Koldekildevej og ejendommene på strækningen er meget usikker. Der har været flere dødsfald på strækningen.

Byrådet bør i fællesskab bruge den politiske vejvilje som en ekstra løftestang i en dialog med Vejdirektoratet på højere politisk niveau – Borgmesteren kan kontakte Trafikministeren – for at igangsætte et samlet trafiksikkerhedsprojekt, der kan sikre hele hovedvejsstrækningen og indtænke en løsning for adgangsvejen til Dyskærgård. Det vil samtidig føre til, at man redder både et natur- og et kulturområde.

Naturområdet

I dag er hele Veddelev-halvøen i Kommuneplanen udlagt som bevaringsværdigt landskab med særlige geologiske værdier, og jorderne omkring Veddelev Landsby har været dyrket landskab gennem flere århundreder. Der findes på området 2 fredede diger, og området indgår i den grønne ring omkring Roskilde. Derudover har Miljøudvalget netop godkendt at indstille til at området fra fjorden til A6 inddrages i nationalparken.

I dag er området dels landbrug, dels 3 beskyttede søer og mose. Der er allerede i dag et rigt dyreliv, netop fordi området ikke har offentlig adgang. Hvis der gives offentlig adgang med stier, shelters o.l., vil meget af den eksisterende natur forsvinde. Så hvilken slags natur ønsker man? Er den ene slags natur bedre end noget andet – naturgenopretning for mennesker eller dyr? Lokalplanen bør tage stilling til dette spørgsmål, og vægte naturen højere end menneskers rekreative ønsker. Enkelte, trampede stier fra Skomagerkrogen til Bløden. Derudover: Natur.

Med venlig hilsen

Katrine & Andreas Brandrup Elkjær
Veddelev Bygade 70
4000 Roskilde
Blanketnummer b1b86f23-f678-4c76-814d-b00dd0f15a29

Peter Stavnshøj

Høringssvar er vedhæftet
Blanketnummer 7982138a-0ddc-4c2e-a2ef-07e0ead92471

Mayu Lund

Kære medlemmer af Roskilde Byråd

Vi var begejstrede for naturgenopretningsplanen, men mener ikke, den er forenlig med adgangsvej til Dyskærgård gennem landsbyen. Vi er enige med de tre grundejerforeninger i Veddelev herom og håber, at alternative adgangsveje vil blive overvejet.

Med venlig hilsen

Brovej 4
Blanketnummer aaea3ec1-2fea-4b1e-b6bd-e419c80ed827

Peter Bertelsen

Som beboere på Brovej synes vi Liljenborgs planer om naturgenopretning i området ser spændende ud, selvom de stadig er meget ukonkrete i lokalplanforslaget. Derimod er vi meget kede af planerne om en ny vej til Dyskærgård via Brovej.

* Hvis trafikken ledes via Veddelev Bygade, vil det give en signifikant øget trafikmængde både på Brovej og Veddelev Bygade, hvilket ingen af vejene og bebyggelserne omkring dem er egnet til. Den løsning vil være helt uacceptabel.
* Hvis trafikken ledes via en ny vej, tværs over Brovej og videre til Baunehøjvej, vil det åbne området omkring Brovej for anden trafik, f.eks. fra Baunehøjvej til den nordlige ende af Veddelev Bygade eller til Fiskervejen. Dette vil igen give øget trafik via Brovej, hvilket bestemt ikke er ønskværdigt.

Trafikmængden til/fra Dyskærgård er anslået til 10-20 biler daglig, men det virker meget lavt sat, givet den planlagte erhvervsanvendelse.
Vejdirektoratet forventer åbenbart, at trafikken bliver for kraftig til at tillade ind/udkørsel direkte fra/til Frederiksborgvej. Dette er i direkte modstrid med, at kommunen/Liljenborg mener, at trafikken ikke bliver væsentligt forøget og dermed kan ledes via de små veje omkring Veddelev og/eller Baunehøjvej.

Alternativt forslag, i stil med høringssvar fra Veddelev Borger og Grundejerforening v/Piet Jansen:
Tilslutning af adgangsvej til eksisterende vejanlæg på Risøs område, jf. vedlagte skitse.
Dette vil indebære flytning af det nord/sydgående hegn mellem Risø og Frederiksborgvej 6-10 meter længere ind på Risøs område. Adgangsvejen for Dyskærgård kan så anlægges helt udenfor Risøs hegn. I givet fald kan Liljenborg købe denne stribe jord af Risø. Formentlig vil dette hverken påvirke Risøs vindmølleforsøg eller komme for tæt på Risøs atomare depoter.
Vi vil gerne opfordre til, at dette forslag reelt drøftes med Risø/Bygningsstyrelsen, uagtet den negative respons på kommunens tidligere forslag om mere vestlig adgangsvej via "hul i hegnet" ind til Risø.

Mvh.
Inger Koch
Peter Bertelsen
Brovej 9
Veddelev

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 43b0ad12-e97e-4292-9d04-c71759617221

Sinti van den Berg

When we decided to buy property in Veddelev it was because of the quiet and tranquility of the surroundings.

Having a parking lot and dustbin storage built right in front of our house will not only ruin our view but also ruin the tranquility of the surrounding area.

We as property owners in Veddelev are completely against the plans to divert traffic through Veddelev in order to grant access to a business that is on the outer edges of Veddelev.

Sinti & Abraham van den Berg
Brovej 21
Blanketnummer 3aecfeeb-1664-4064-af6b-00aff3eb1edf

Helle Theill

Bemærkninger til LP 704
1.
På borgermøde 17.5.22 blev det oplyst at RK har været i gang med dette bygge-/udviklingsprojekt gennem et par år. Kommunalbestyrelsen skal arbejde for at realisere KP. LP 704 realiserer ikke KP uden afvigelser/ændringer/dispensationer fra KP.
I forhold hertil gav RKs fremlæggelse indtryk af at forvaltningen har engageret sig særdeles velvilligt og tjenstvilligt i dette projekt.
Og dertil inddrages offentligheden først meget sent – selv om Planloven forskriver mest mulig inddragelse. En del oplysninger opnår offentligheden først ved begæret aktindsigt!
Kan det oplyses hvornår kommunens politikere i planudvalget (evt. mfl.) er blevet orienteret om dette KP-stridige projekt? Der kan ikke umiddelbart findes dagsordner for planudvalget der oplyser dette.
Hvorfor arbejdes der så langt og længe med et projekt, når det ikke er i overensstemmelse med men derimod kræver ændringer/tillæg af KP?
Kunne Planlovens §23c være taget i anvendelse med indkaldelse af ideer og forslag pga. anvendelsesændring ift. KP? Og hvorfor blev den det ikke?
Borgermødet lod også byggeherres - ikke-neutrale - rådgiver stå for orientering på RKs vegne. Er det almindelig praksis, når det er Kommunen der arrangerer og er ansvarlig dialogpartner over for borgerne?
Ville ethvert andet projekt fra enhver anden bygherre have udløst lige så megen initial forvaltningsmæssig velvilje og energi?
Er det almindelig praksis – som oplyst på borgermødet - at forvaltningen undlader offentlig information aht. en projektejers ønske om at lancere et projekt som en såkaldt ’gave’ til borgerne?

2.
Det blev på borgermødet af bygherre (der ikke-præsenteret var tilstede på borgermødet, ikke som borger men som bygherre!) oplyst at den ombyggede gård skal være arbejdsplads for ca. fem medarbejdere. Og at der ikke skal være hverken kursusvirksomhed eller skolebesøg etc.
Kan det oplyses hvorfor der skal ofres så meget LP-energi og konfliktmulighed omkring KP-ændringer, vejføring/erhvervstrafik, naturhabitat etc. for blot at etablere/facilitere en så kvantitativ begrænset kontorarbejdsplads/funktion?
Kan det oplyses om der andre steder i RK, fx i gågadeområder, findes kontorarbejdsplader hvor der ikke er bilparkering umiddelbart på eller tæt på den fysiske adresse?

3.
På borgermødet præsenterede RK et muligt alternativ om en længere vejføring – fra gård til Baunehøjvej - og uden om landsbyen.
Ved med denne løsning at lægge areal/bygninger til det der kaldes ”driftsfunktioner i relation til naturområdet og formidling af området.” helt oppe ved gården vil det antagelig medføre transport (+ parkering) af både personel og materiel (og etc.?) ad kørevej tværs gennem en endnu større del (stor set det hele) af det til natur planlagte område. Det nærmer sig et paradoks, eller noget der vil ligne den gamle molbohistorie om storken i kornet! Ved at lægge de nævnte funktioner helt nede ved indkørsel fra Baunehøjvej, ligger de stadig i et hjørne ( - blot et andet) af naturområdet, men med både nemmere og mindre natur-forstyrrende adgang. Kan der gives kommentarer til denne problematik?

4.
Hvad sker der med p-pladsen til markvejen til fugletårnet? Opretholdes adgangen fra Frederiksborgvej til fugletårnet som for nuværende? Og opretholdes bilparkering hertil i nuværende omfang?


Blanketnummer 4dc0ea3c-a530-4442-a6a6-b23aca4504eb

Louise Heine Ibsen

Ang. lokalplanforslag 704.
Vi er i det berørte område meget kede af lokalplansforslaget. Det bringer absolut intet positivt med sig, og det er helt forfærdeligt som man har valgt at holde os helt i mørket med hvad man i kommunen gik og arbejdede med og først løfter sløret så sent i forløbet som overhovedet muligt.

Siden Dyskærgaard og Møllegård blev overtaget af ny ejer har det ikke været naturunderstøttelse som har været på programmet. Man har tværtimod kun yderligere intensiveret landbrugsdriften og bl.a. ny opdyrket på store dele af arealerne som ellers har ligget hen til naturlig udvikling de seneste 5 år. Samtidig er lavbundsområderne nu blevet dræneret.
Det klinger temmelig hult, når man fortæller om alle de gode intentioner man har for naturen i området og så handler diametralt modsat.

Den forfærdelige idé om en trafikeret vej lige igennem det smukke område med de åbne vidder er også hjerteskærende. Den kan kun være have givet mening ved et skrivebord som streger på et kort, og ikke udtænkt af nogen som kender og holder af området.

At man så samtidig belaster Veddelev Bygade med trafikken til en stor kontor- og konferenceejendom, er også helt hovedløst. Der er tværtimod behov for at beskytte de gamle smukke huse og det særlige miljø som beboerne lægger så meget hjerteblod i.
Der kan helt sikkert findes en anden løsning som giver adgang til Dyskærgaard fra Risø/Frederiksborgvej. Skulle dette mod forventning ikke være muligt indenfor en acceptabel tidshorisont må kommunen stille sig på det store borgerflertals side og vende tommelen ned for byggeprojektet. Det er trods alt kun sat i søen for at tilfredsstille 1 Veddelevborgers ønsker, og en sådan ejendom kan placeres talrige andre steder i kommunen.
Mvh
Louise Heine Ibsen
Brovej 31, Veddelev

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer f92964f5-7e60-4f7b-9452-654d1572c251

Sussie Banke Skovdal

Kære Roskilde Kommune,
Ud fra voresfamilirs sigt, giver denne plan overhovedet ingen mening.
Hvorfor skal der laves en “parallel” vej og derved ødelægge den nuværende lokalplan! Forslaget bør forkastes.
Dbh
Sussie Banke Skovdal & familie
Blanketnummer 86a0a6e4-08b9-4f42-914e-ae250c89cb0e

Mette Brynnum

Vedhæftet

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer d0f475e7-42c9-4509-860d-820c785f3cce

Leif Jakobsen

Vedrørende lokalplan 704

d. 20.MAJ.2022

Med henvisning til brev af 02.MAR.2022 med information om forslag til ny lokalplan704 har vi følgende bemærkninger:
I lokalplansforslaget er der foreslået en vejføring fra Dyskærgård og til Brovej med udkørsel til Baunehøjvej via Veddelev Bygade. Vi finder det bestemt ikke acceptabelt at øge trafikken i gennem Veddelev Bygade, hvor mange huse ligger helt ud til vejen. Vi forstår, at belastningen på Dyskærgård i dag vil betyde til- og frakørsel af 5-10 biler dagligt, men at gården skal udbygges, og der skal tilføjes et stort antal ekstra kvadratmeter. Det er derfor nærliggende at antage, at den trafikale belastning over tid ikke kan undgå at vokse.
Vi forslår at man endnu engang fra kommunens side forsøger at finde en mere hensigtsmæssig løsning med udkørsel på forsvarlig vis via Frederiksborgvej, idet vejstykket fra Frederiksborgvejen udkørslen i Ringvejen og til Risø er et umådeligt farligt vejstykke, som burde trafikreguleres/hastighedsnedsættes bedre pga. alt for mange meget alvorlige ulykker.
På borgermødet blev et alternativt forslag fremført, nemlig at vejen fra Dyskærgård til Brovej videre føres direkte over markerne til Baunehøjvej. Såfremt dette er eneste mulige løsning, vil vi foreslå at grusvejen bliver lagt så tæt på Frederiksborgvej som muligt, for at undgå at forstyrre fugle- og dyrelivet så lidt som muligt.
Vi vil gerne opfordre til, at ”naturgenopretningen” i lokalplanen skitseres på et mere konkret plan. Hvilket potentiale er der for området? Hvilke former for natur skal prioriteres?
Vi tror og håber på, at alle de gode ideer og intentioner, der er i spil, kan samles i et opdateret lokalplanforslag. Vi tror og håber på, at problemstillingen med vejføring kan løses med et minimum af negativ påvirkning på områdets natur, og de mennesker, der elsker at bo her, og glæder os rigtigt meget det bliver etableret.


Med venlig hilsen
Leif Jakobsen & Henny Nielsen, Brovej 3, Veddelev

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 08cd8bce-a614-47cb-a0c2-555f602ba6c3

Palle Aagaard

Indsigelse vedr. : “Forslag til lokalplan 704 for Dyskærgård og naturområde ved Veddelev samt Kommuneplantillæg 5 i høring”. ====================================================================== Formålet med lokalplanforslaget om naturgenopretning kan næppe udløse negative udsagn. Derimod er forvaltningens helhedsløsning ensidig, og søger alene at imødekomme en stor og vigtig samarbejdspartners ønske om at ændre status for sin ejendom, hvorved man nærmest begår “karaktermord” på den vel gennemtænkte - og vel underbyggede bevarende lokalplan 179 for Veddelev Landsby. Dette må anses for dårlig forvaltningsskik, idet den fremlagte plan 704 voldsomt belaster netop hovedformålet i den bevarende lokalplan 179 for Veddelev Landsby - alene p.g.a. den - i realiteternes verden - klart større og klart uønskede - voldsomt store trafikbelastning i landsbymiljøet, som vil forekomme som resultat, såfremt plan 704, med tilhørende kommuneplanændring, besluttes. Det fremlagte planforslag er en rigtig, rigtig dårligt “landing” af forvaltningen, idet det miljømæssigt ødelæggende vejforløb fra Dyskærgaard - sydpå til Brovej - eller “længere” - er en direkte hån mod beboere, fremsynede politikere og embedsmænd, der alle - med senere borgmester Henrik Christiansen (S) og daværende byplanchef, Jens Galle i spidsen - i fællesskab - og i to omgange - etablerede den eksisterende bevarende lokalplan 179 (Veddelev Landsby) i slut 80-erne. Hovedformålet med denne bevarende lokalplan var at bevare og sikre fremtidig og fortsat fredeliggørelse af den unikke Veddelev Landsby. Dette hovedformål underløbes totalt af forvaltningens fremlagte 704-forslag! At der samtidig stilles forslag til at ændre i kommuneplanens nuværende sikring af de grønne områder på Veddelevhalvøen, gør kun ondt værre. Jeg bad i sin tid borgmester Henrik Christiansen om netop at udvide sikringen af disse grønne områder til fredede arealer, netop for at undgå et attentat på miljøet, som forvaltningen nu gør sig skyldig i. Borgmesteren var reelt enig i mit principielle synspunkt - men beroligede mig med, at det er politisk svært at ændre kommuneplanen, som jo udgør helheder for kommunens politik på diverse området - her, det miljømæssige. Hvad bliver næste skridt? Byggeri? Der kommer jo hurtigt julelys i øjnene hos politikerne - når ubebyggede arealer ses i horisonten. Så nej: Der skal ikke ske kommuneplanændring på det fremlagte grundlag - hvorefter det belastende vejforløb vil kunne etableres - og der åbnes samtidig for et fortsat attentat på de grønne områder! Som en af dem, der dels var oldermand (formand) i det daværende Landsbylaug i 80-erne - og siden hen - i Byrådet - var med til at vedtage den bevarende lokalplan 179, er jeg rystet over, med hvilken mangel på pli og respekt for den vedtagne plan - som i en urimelig grad vises af forvaltningen. Det er vejforløbet i plan 704, der belaster forslaget, idet ideen kaster vrag på den velgennemtænkte og grundige lokalplan 179 - og det er trist, at byrådet - om end med spinkelt flertal - trods alt - har tilsluttet sig - så forslaget nu er i høring. Det er mit håb, at den sunde fornuft vil sejre, så de ellers gode intensioner i planen nyder fremme. Men det skal gøres ordentligt. Og her er der ingen nem løsning. Jeg tilslutter mig de mange forskellige indsigelser, især dem, der fremlægges via bemyndigelse (1 interesseorganisation og 2 foreninger). De tegner - mig bekendt - stort set 100% i fællesskab - holdningen til det fremlagte forslag hos alle beboere på Veddelevhalvøen! Men også mange private indsigelser er på samme niveau - med dokumenterede ulykker og trafikdødsfal på “motorvejsforløbet”. Generelt viser indsigelserne - af mange forskellige gode grunde - et entydige klart “nej” til den planlagte og ødelæggende vejføring gennem det grønne område, fra Dyskærgaard - i sydgående retning, Jeg foreslår: Enten 1: - at der findes en politisk løsning til et vejforløb for adgangsvej til Dyskærgaard, nordpå (Risøløsningen). Det har forvaltningen på forhånd afvist af “sikkerhedsmæssige” grunde. Denne afvisning er ikke rimelig! Historien viser jo, at f.eks. “Sikkerhedshegnet” mellem Risø og Veddelevområdet - ikke var mulig at flytte, for få år siden; men takket være ihærdigt arbejde fra lokale interessenter - ja, så kunne det pludselig godt flyttes! - Og det blev det! Den samme argumentation kan sagtens anvendes for vejtilslutning fra/til Dyskærgaard - til Risøområdet. Det er alene en politisk problemstilling, der naturligvis lader sig løse…..hvis man VIL! Eller 2: - at der findes en politisk løsning (måske på højeste plan) mht. hele ringvejsforløbet mod øst (læs “motorvej”), da det trafikræs, der foregår der, er helt uantageligt At løse dette problem er generelt en ren “win-win situation” og bør forsøges - og rent teknisk kan det ændres. Iøvrigt er dette grundlag velbeskrevet i flere indsigelser! Normal udkørsel / indkørsel skal naturligvis kunne lade sig realisere fra de ejendomme, der ligger placeret langs Frederiksborgvej, og en tinglysning, der i praksis desværre har vist sig nytteløs, skal ej heller kunne medvirke til, at den meget fremsynede bevarende lokalplan 179 belastes med trafik, som en urimelig følgevirkning, uanset at ansøgeren - Liljeborgfonden - er en fremragende samarbejdspartner og miljøbeskytter i andre sammenhænge. Kan adgangsvejproblemet ikke løses hensigtsmæssig uden at den bevarende lokalplan 179 belastes, som beskrevet, ja, så må planerne for Dyskærgaard’s ejendomsmæssige status naturligvis droppes. Efterskrift: Jeg kan ikke dy mig for at give mulighed for en analog beskrivelse i litteraturen. Det gælder “Smeden og Bageren”, der er et digt af Johan Herman Wessel (1742 - 85). Det er en humoristisk fortælling, som kritiserer retsvæsenet og manglen på fornuft i samfundet. Digtet blev skrevet i 1770'erne og trykt for første gang i 1784 i Wessels ugeblad på vers, Votre Serviteur Otiosis - og det kan læses her: https://kalliope.org/da/text/wesselfortaellingera0 Venlig hilsen Palle Aagaard Veddelev Bygade 65 - 4000 Roskilde Mobiltelefon: 40 11 75 41 Mailadresse: palle@roas.dk
Blanketnummer cc18bff0-f0b6-4602-b955-57cc7a9ee42f

Rikke Søndergaard Kryger

Indsigelse vedr. : “Forslag til lokalplan 704 for Dyskærgård og naturområde ved Veddelev samt Kommuneplantillæg 5 i høring”. ====================================================================== Formålet med lokalplanforslaget om naturgenopretning kan næppe udløse negative udsagn. Derimod er forvaltningens helhedsløsning ensidig, og søger alene at imødekomme en stor og vigtig samarbejdspartners ønske om at ændre status for sin ejendom, hvorved man nærmest begår “karaktermord” på den vel gennemtænkte - og vel underbyggede bevarende lokalplan 179 for Veddelev Landsby. Dette må anses for dårlig forvaltningsskik, idet den fremlagte plan 704 voldsomt belaster netop hovedformålet i den bevarende lokalplan 179 for Veddelev Landsby - alene p.g.a. den - i realiteternes verden - klart større og klart uønskede - voldsomt store trafikbelastning i landsbymiljøet, som vil forekomme som resultat, såfremt plan 704, med tilhørende kommuneplanændring, besluttes. Det fremlagte planforslag er en rigtig, rigtig dårligt “landing” af forvaltningen, idet det miljømæssigt ødelæggende vejforløb fra Dyskærgaard - sydpå til Brovej - eller “længere” - er en direkte hån mod beboere, fremsynede politikere og embedsmænd, der alle - med senere borgmester Henrik Christiansen (S) og daværende byplanchef, Jens Galle i spidsen - i fællesskab - og i to omgange - etablerede den eksisterende bevarende lokalplan 179 (Veddelev Landsby) i slut 80-erne. Hovedformålet med denne bevarende lokalplan var at bevare og sikre fremtidig og fortsat fredeliggørelse af den unikke Veddelev Landsby. Dette hovedformål underløbes totalt af forvaltningens fremlagte 704-forslag! At der samtidig stilles forslag til at ændre i kommuneplanens nuværende sikring af de grønne områder på Veddelevhalvøen, gør kun ondt værre. Jeg bad i sin tid borgmester Henrik Christiansen om netop at udvide sikringen af disse grønne områder til fredede arealer, netop for at undgå et attentat på miljøet, som forvaltningen nu gør sig skyldig i. Borgmesteren var reelt enig i mit principielle synspunkt - men beroligede mig med, at det er politisk svært at ændre kommuneplanen, som jo udgør helheder for kommunens politik på diverse området - her, det miljømæssige. Hvad bliver næste skridt? Byggeri? Der kommer jo hurtigt julelys i øjnene hos politikerne - når ubebyggede arealer ses i horisonten. Så nej: Der skal ikke ske kommuneplanændring på det fremlagte grundlag - hvorefter det belastende vejforløb vil kunne etableres - og der åbnes samtidig for et fortsat attentat på de grønne områder! Som en af dem, der dels var oldermand (formand) i det daværende Landsbylaug i 80-erne - og siden hen - i Byrådet - var med til at vedtage den bevarende lokalplan 179, er jeg rystet over, med hvilken mangel på pli og respekt for den vedtagne plan - som i en urimelig grad vises af forvaltningen. Det er vejforløbet i plan 704, der belaster forslaget, idet ideen kaster vrag på den velgennemtænkte og grundige lokalplan 179 - og det er trist, at byrådet - om end med spinkelt flertal - trods alt - har tilsluttet sig - så forslaget nu er i høring. Det er mit håb, at den sunde fornuft vil sejre, så de ellers gode intensioner i planen nyder fremme. Men det skal gøres ordentligt. Og her er der ingen nem løsning. Jeg tilslutter mig de mange forskellige indsigelser, især dem, der fremlægges via bemyndigelse (1 interesseorganisation og 2 foreninger). De tegner - mig bekendt - stort set 100% i fællesskab - holdningen til det fremlagte forslag hos alle beboere på Veddelevhalvøen! Men også mange private indsigelser er på samme niveau - med dokumenterede ulykker og trafikdødsfal på “motorvejsforløbet”. Generelt viser indsigelserne - af mange forskellige gode grunde - et entydige klart “nej” til den planlagte og ødelæggende vejføring gennem det grønne område, fra Dyskærgaard - i sydgående retning, Jeg foreslår: Enten 1: - at der findes en politisk løsning til et vejforløb for adgangsvej til Dyskærgaard, nordpå (Risøløsningen). Det har forvaltningen på forhånd afvist af “sikkerhedsmæssige” grunde. Denne afvisning er ikke rimelig! Historien viser jo, at f.eks. “Sikkerhedshegnet” mellem Risø og Veddelevområdet - ikke var mulig at flytte, for få år siden; men takket være ihærdigt arbejde fra lokale interessenter - ja, så kunne det pludselig godt flyttes! - Og det blev det! Den samme argumentation kan sagtens anvendes for vejtilslutning fra/til Dyskærgaard - til Risøområdet. Det er alene en politisk problemstilling, der naturligvis lader sig løse…..hvis man VIL! Eller 2: - at der findes en politisk løsning (måske på højeste plan) mht. hele ringvejsforløbet mod øst (læs “motorvej”), da det trafikræs, der foregår der, er helt uantageligt At løse dette problem er generelt en ren “win-win situation” og bør forsøges - og rent teknisk kan det ændres. Iøvrigt er dette grundlag velbeskrevet i flere indsigelser! Normal udkørsel / indkørsel skal naturligvis kunne lade sig realisere fra de ejendomme, der ligger placeret langs Frederiksborgvej, og en tinglysning, der i praksis desværre har vist sig nytteløs, skal ej heller kunne medvirke til, at den meget fremsynede bevarende lokalplan 179 belastes med trafik, som en urimelig følgevirkning, uanset at ansøgeren - Liljeborgfonden - er en fremragende samarbejdspartner og miljøbeskytter i andre sammenhænge. Kan adgangsvejproblemet ikke løses hensigtsmæssig uden at den bevarende lokalplan 179 belastes, som beskrevet, ja, så må planerne for Dyskærgaard’s ejendomsmæssige status naturligvis droppes. Efterskrift: Jeg kan ikke dy mig for at give mulighed for en analog beskrivelse i litteraturen. Det gælder “Smeden og Bageren”, der er et digt af Johan Herman Wessel (1742 - 85). Det er en humoristisk fortælling, som kritiserer retsvæsenet og manglen på fornuft i samfundet. Digtet blev skrevet i 1770'erne og trykt for første gang i 1784 i Wessels ugeblad på vers, Votre Serviteur Otiosis - og det kan læses her: https://kalliope.org/da/text/wesselfortaellingera0 Venlig hilsen Palle Aagaard Veddelev Bygade 65 - 4000 Roskilde Mobiltelefon: 40 11 75 41 Mailadresse: palle@roas.dk

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 1b95edfc-a170-4915-9fcd-14748b216435

Rikke Kryger

Test 24. juni 2022 kl. 12.57

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 0520379f-eea3-4026-8135-a8a5a5840a15

Trine Virklund

Jeg finder, som beboer i Veddelev Bygade og skatteborger i Roskilde Kommune, det aldeles uacceptabelt, at der planlægges med erhvervskørsel gennem den smalle Veddelev Bygade. Mange af de historiske huse, som i øvrigt er underlagt en masse servitutter for at bevare dem, står på kampesten og sylsten. Øget trafik udgør en direkte trussel for disse huse, da de slår revner ved for meget og for tung trafik og ydermere står meget tæt på vejen. Ofte er der endda intet fortov. Hvad med de børn og unge, der bor her? Ligeledes er erhverv i området frarådeligt, hvilket også fremgår af lokalplanerne for området.
Der er i forvejen fokus på trafik, så en accept af mere, er simpelthen ikke gangbart.
Desuden vil etableringen af en ny vej med lys forstyrre vildtlivet i området.
Derfor modsætter jeg mig forslaget, både pga. de alt for dårlige trafikale forhold, af hensyn til områdets natur og landsbyens helhedsindtryk.
Blanketnummer 389dd982-6b15-49b7-95bc-e61c214f59a5

Henrik Børsting

Høringsvar vedr. Forslag til lokalplan 704 for Dyskærgård og naturområde ved Veddelev samt Kommuneplantillæg 5 i høring

Indsigelse
Jeg vil hermed gøre indsigelse mod Forslag til lokalplan 704 for Dyskærgård, da denne bl.a. er i direkte modstrid med eksisterende lokalplan for området. Det skal understreges, at det ikke er anlæggelsen af naturområdet, der her gøres indsigelse mod.

Faktum er, at der er en tinglyst servitut fra 1972, som ejerne af Dyskærgård har overset. Det er stærkt kritisabelt, at kommunen kommunikerer, at samme – uden problemer – ville have givet dispensation til anlæggelse af den nye vej beskrevet i Forslag til Lokalplan 704 (Borgermøde den 17. maj 2022). Det er tilmed bekymrende, at kommunen kommunikerer, at forholdet til Liljeborgfonden er baseret på ’tillid’ (Borgermøde den 17. maj 2022).

Tilmed - hvad hvis Liljeborgfonden i fremtiden sælger? Forslag til lokalplan 704 er skrevet som en åben bog med masser af muligheder for fortolkning. Har Roskilde kommune samme ’tillid’ til en mulig kommende køber? Der er brug for at få Forslag til lokalplan 704 opdateret med rigtigt mange tydelige og konkrete afklaringer og begrænsninger – læs; få dokumenteret, hvad man ikke må.

Veddelev halvøen er en unik perle, som skal beskyttes. Derfor har vi eksisterende Lokalplan 179.

Den øgede trafikmængde
På borgermødet den 17. maj 2022 blev der kommunikeret, at den øgede trafikmængde alene ville være af et omfang svarende til de medarbejdere, der fremadrettet skal arbejde på Dyskærgård. Det blev fremstillet som et relativt beskedent antal medarbejdere (ca. 10).
Der hersker generelt stor forvirring omkring omfanget af den øgede trafikmængde. Her vil det være klædeligt, hvis kommunikation fra Liljeborgfonden på møder m.m. faktisk også er rigtig. Minimum må være ikke at udstede mundtlige løfter, som så senere potentielt ikke kan overholdes grundet anden lovgivning kommer i spil.

Faktum er, at der skal bygges op til 3.000 kvm. kontor-, møde- og konferencefaciliteter. Forslag til Lokalplan lægger op til maks. 45 parkeringspladser. Hvad skal alle de parkeringspladser bruges til, når Liljeborgfonden på mødet den 17. maj 2022 kommunikerede, at den øgede erhvervstrafik alene var af et omfang svarende til fondens medarbejdere(?). Det er i direkte modstrid med mundtlige løfter – og vil give en massiv trafikforøgelse i Veddelev Bygade. En bygade, der i forvejen er hårdt presset af for meget – ofte hurtigt kørende – trafik til fare for børn m.m.

Mulig ny vej fra Brovej til Dyskærgård
Forslag til Lokalplan 704 indeholder et forslag til en ny ekstra vej fra Brovej til Dyskærgård. På mødet den 17. maj 2022 blev det igen understreget, at denne vej ville blive en uoplyst grusvej – men det er ikke op til Liljeborgfonden at beslutte alene. Afhængigt af færdsel og andre forhold, udenfor Liljeborgfondens kontrol, kan anden lovgivning komme i spil– læs; en asfalteret og oplyst vej skal potentielt etableres.

Potentielt 2 nye veje
Der foreligger også alternativer for at undgå en øget trafikmængde igennem Veddelev Landsby. Et af disse indebærer (så vidt vides) en yderligere ny vej via en forlængelse af eksisterende grusvej til gården placeret på matrikel 11f (nedenfor i vedhæftet .pdf – vej ikke præcist angivet). Altså – potentielt to nye veje (potentielt asfalterede og oplyste) for at løse indkørselsproblemet ved Dyskærgård. Og – det kaldes et ’naturområde’. Dertil kommer den store gene, det yderligere medfører for bl.a. beboere på den østvendte del af Bygaden.

Dispensationer langs A6 – og tænk i helheder
En køretur op af A6’eren viser, at der over årene er udstedt rigtigt mange dispensationer for ind- og udkørsel til erhverv. Tilmed findes der i dag andre alternative trafikale løsninger, således ind- og udkørsel til Dyskærgård via A6 kan etableres. Det vil sikkert tage et par år af afdække disse med rette myndigheder – men det er det hele værd. Problemet er, at Forslag til Lokalplan 704 er et udtryk for, at Liljeborgfonden har travlt. Det ønsker man ikke at vente på.

Hvorfor tænkes der ikke i helheder? A6’eren er en strækning, hvor der køres alt for stærkt. Alt for mange gange med fatale konsekvenser. Der bør tænkes i trafiksikkerhed for derigennem at finde rette løsning ind til Dyskærgård fra A6. Men igen, Liljeborgfonden har travlt.

Vedtages Forslag til lokalplan 704 vil det medføre uoprettelig skade for området.

Bekymring omkring processen
Der var 90+ deltagere på mødet den 17. maj 2022. Det var meget tydeligt, at der var stor modstand mod den nye vej fra Brovej til Dyskærgård og den øgede erhvervstrafik. Husk det, og tæl ikke kun indsendte høringssvar. Det er ikke alle, der har overskud til at skrive høringssvar og endda gennemskue den elektroniske indsendelsesproces herfor.

Venligst,
Henrik Børsting
Veddelev Bygade 30

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer f9e31812-74b5-40ba-a4b4-822436b3ff9e

John Winther Rasmussen

Veddelev, 22. juni 2022

Vedr. Lokalplan-forslag 704

Den påtænkte miljø- og naturskæmmende vejgennemskæring fortjener ingen gang på Jord!
… Så kort og entydigt kan vi tilslutte os den altovervejende essens af de fremførte indsigelser fra Veddelev Landsbylaug samt Veddelev-Halvøens grundejerforeninger, naboer og øvrige medborgere omkring os … alt i alt så seriøst velbegrundede- og ubestridelige indsigelser, at de sammenlagt bør udgøre intet mindre end et massivt wake-up call til ALLE Jer folkevalgte byrødder og Jeres forvaltning.
… Det er alvor, så HUSK nu venligst: Spørg ikke hvilke tvivlsomme særinteresser borgerne bør stå model til for Jeres skyld, men spørg, hvad I retteligt bør stå model til for borgernes skyld!

Bedste hilsner,
Annette Valberg Rasmussen & John Winther Rasmussen
Broagergård,
Brovej 2B, Veddelev
4000 Roskilde
Blanketnummer 02a840f3-a650-4b92-af84-7d4b4f5ac17f

Thomas Rolskov Hübschmann

Projektet er efter min mening rigtigt spændende. Særligt at landbrugsjord reetableres til dens oprindelige form. Jeg kender områder i Sønderjylland, hvor man har gjort noget lignende – til stor gavn for lokalområdet og dets beboere.

Den planlagte omlægning af trafikken er åbenlyst ikke ideel. Det ville være ønskeligt ikke at føre mere trafik igennem den idylliske landsby.

Da det er så åbenlyst, at jeg tænker, at alternativer er blevet grundig belyst af myndighederne (Risø muligheden mm).

Samlet set tænker jeg at det bliver et stort plus for området og jeg støtter derfor kommunens forslag.
Blanketnummer d17bac96-30a9-4232-b9b9-3c0f62f1b447

Veddelev Landsbylaug

Høringssvar vedlagt i pdf.

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 2e272499-98aa-4b17-b77f-b0e6eaf43d9a

René Paulsen


Høringssvar ang lokalplanforslag 704 (LP704).
Lokalplanforslaget bør revideres kraftigt, således at den projekterede vejføring fra Brovej til Dyskærgaard trækkes ud af lokalplanen og der i stedet sammen med Vejdirektoratet arbejdes på en samlet ændring af vejforløbet på Frederiksborgvej fra krydset mellem Frederiksborgvej /Østre Ringvej og helt op til Risø. Dette både for at trafiksikre denne svært farlige strækning der har været ramt af flere dødsulykker og samtidig sikre sikker og lovlig ind- og udkørsel fra de omkringliggende erhvervsejendomme, heriblandt Dyskærgaard. En del af vejstrækningen skal alligevel revideres i forbindelse med det planlagte byggeri overfor Risø. Dette synspunkt har vi fremført overfor forvaltningen hvor vi har tilbudt som de 3 grundejerforeninger på Veddelevhalvøen i selskab med kommunen at tage ny kontakt til Vejdirektoratet og forelægge problemstillingerne mhp en samlet løsning af de ovenstående problemer. Dette arbejde har forvaltningen afvist at indgå i på trods af at det blev forvaltningen pålagt af Plan- og Teknikudvalget 5/4 2022.
LP704 tilfører IKKE området naturværdier som proklameret. De beskrevne naturværdier findes allerede i området hvilket man ved selvsyn kan forsikre sig om ved at snøre vandreskoene. At tilføre et vejanlæg som i sig selv optager en halv hektar og så kalde projektet for naturgenopretning kan man kun måbe over. Udover det planlægger man også fortsat at drive landbrug i en stor del af området hvilket heller ikke rimer på naturværdier.
Det er også denne falske præmis om skabelse af et naturområde som hele LP 704 hviler på. Hvis man gennemgår sagens akter vil det åbenbare sig at hele ideen om et naturområde først kom på bordet da man overfor Bolig- og Planstyrelsen havde brug for en begrundelse for at få dispensation til at bygge så stort som man ønskede i kystnærhedszonen. På samme tid åbnede dette op for en alternativ adgangsvej fra Brovej til Dyskærgaard.
Det ønskede vejanlæg vil også føre til øget biltrafik gennem Veddelev Bygade af en størrelsesorden som klart er underestimeret i LP704 når der ses på de projekterede antal parkeringspladser og på anvendelsesmulighederne af en 3000 kvm stor kontor- og konferenceejendom både for den nuværende og en evt. fremtidig ejer. Dette er både svært uhensigtsmæssigt i forhold til bevarelse af lokalmiljøet i Veddelev Landsby, men også i klar modstrid med den bevarende LP179 for Veddelev Landsby som ikke tillader at der drives erhvervsvirksomhed i landsbyen udover enkeltmandsvirksomheder som kan drives på en måde som ikke er til ulempe for de omboende. At man via LP704 vil lægge en 3000 kvm stor erhvervsejendom ud på den anden side af landsbyen således at Veddelev Bygade anvendes som adgangsvej til denne, er helt at ligestille med en situation hvor ejendommen er beliggende indenfor området ellers omfattet af LP179. Således er LP704 helt klart i modstrid med intentionen i LP179 og formentlig også rent juridisk i konflikt med samme.
Ingen beboere i området ønsker dette vejanlæg eller andre vejanlæg igennem de naturskønne områder omkring Veddelev.
LP704 er designet til at tilfredsstille ultrasnævre erhvervsinteresser og dette sker med åbenbar skadevirkning på naturen i området og på de kulturelle værdier i Veddelev Landsby. Forløbet bør give anledning til selvransagelse i kommunen. Forvaltningen synes at være faret vild i rollerne idet man på samme tid er tilsynsmyndighed og fører lobbyisme for en privat virksomhed. Dette vel vidende at tiltagene i lokalplanforslaget er mod de lokale borgeres ønsker for deres nærmiljø. Der er brug for at genoprette Veddelevs borgeres tro på at kommunen agerer i deres bedste interesse. En tro som denne sag har slået alvorlige skår i.
Mvh
René Paulsen
Formand for Grundejerforeningen Veddelev Mølle
Brovej 31, Veddelev
4000 Roskilde

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer abdb7003-0d81-41b8-bdf1-3750204e3c67

Kurt Nielsen

Bemærkninger til forslag til lokalplan 704 for Dyskærgård og naturområde ved Veddelev.

I lokalplanforslaget har jeg observeret, at landbrugsjorderne i området ved Dyskærgård planlægges omdannet til offentlig tilgængelig natur med sammenhæng til fjorden og strandengene. Jeg er sikker på, at det vil blive et meget attraktivt naturområde, hvor stisystemer vil kunne tiltrække besøg af mange borgere. På sigt må det derfor påregnes, at der vil komme stigende trafik af besøgende til området.

Veddelev Bygade er helt unik. Den smalle bygade med de mange huse i gammel stil finder man ikke mange steder i Danmark og slet ikke som her i nærheden af tæt befolket område. Bygaden er bevaringsværdig, og vi bør værne om at f.eks. ændrede trafikale forhold ikke ødelægger miljøet.

Som lokalplanforslaget foreligger vil vejføringen medføre øget trafik i Veddelev Bygade. Derfor bør der findes en alternativ løsning for tilkørsel til Dyskærgård samt naturområdet omkring gården.

Jeg kan overordnet tilslutte mig bemærkningerne fra Veddelev Borger og Grundejerforening fremsendt af formand Piet Jansen.

Jeg skal her knytte yderligere forslag til løsning af adgangsforholdene til Dyskærgård.
Frederiksborgvej fra Risø og mod syd er meget trafikeret med hurtig og ofte farlig bilkørsel. Trafikken gør udkørsel fra bl.a. Koldekildevej risikabel, endvidere har man som cyklist og gående grundet bilernes antal samt hastighed vanskeligt ved at krydse Frederiksborgvej f.eks. ud for Brovej.

For at reducere bilernes hastighed på dette område af Frederiksborgvej foreslår jeg derfor, at der etableres et nyt lyskryds, som med lejlighedsvise stop vil bringe bilernes hastighed ned. Formålet med det nye lyskryds er at skabe ophold i biltrafikken og dermed reducere farten. Det er jo et formål i sig selv. Her udover vil et nyt lyskryds kunne etableres så besøgende til og fra naturområdet og Dyskærgård kan færdes på en trafiksikker måde. Det bør medføre, at der kan gives dispensation for ind og udkørsel til Frederiksborgvej.

Besøgende biltrafik til naturområdet samt Dyskærgård skal selvfølgelig ske fra Frederiksborgvej. Adgang via Veddelev Bygade og nyanlagt vej over marken er ikke løsningen. Jeg er sikker på, at der vil blive brugt mange ressourcer på at naturområdet gøres attraktivt at besøge, og man må derfor påregne, at antallet af gæster til området vil stige støt i takt med, at området udvikles til gavn for de mange besøgende. Et nyt attraktivt naturområde må fortjene, at der etableres sikker adgang via Frederiksborgvej.

Med venlig hilsen

Kurt Nielsen
Græsbakken 4, Veddelev
Blanketnummer c09112ff-5523-4951-854e-cfc99aa7de1b

Kirsten Rasmussen og Ejde Møller

Herfra opbakning til planen, som vi ser som en berigelse af vores lokalområde med et naturlandskab der vil komme mange til gode.
Blanketnummer fb525902-7eac-4faf-9637-c4a19fa3f067

Hanh Ngoc Nguyen

Jeg støtte kommunens forslag
Blanketnummer 46d77eb1-08fd-4553-a318-2efbb1fd4ab6

Jens Børsting

Vi kan ikke støtte forslaget om, at der skabes mulighed for at ændre vejadgangen til Dyskærgård ved at tillade adgang via Brovej.
Baggrunden for min holdning er blandt andet følgende:
Veddelev er et af de få tilbageværende sammenhængende naturområder i kommunen, hvor natur, fjord, havn og bindingsværk forenes. Dette område er skrøbeligt og allerede under pres med øget tilstrømning af massevis af bilende gæster fra nær og fjern, der ønsker at bruge sejlklubberne, men især ”cold Hawaii”.

I hele sommerperioden er trafikken voldsom og ofte er der ikke plads til alle på havneområdet. Det betyder, at gæsterne trækker op i lokalområdet på de små private veje for parkering, hvilket, udover genen for beboerne, næppe er tilrådelig set fra udrykningskøretøjernes side.

Læg hertil, at der fra tid til anden dukker forslag op fra kommunalt hold som også ville have medført øget trafikbelastning, som f.eks. seniorboliger ved Højagergård, fitnesscenter i Brinkhjemmet m.fl.
I stedet for disse drypvise forslag er der efter min mening brug for, at der i samarbejde mellem kommune, de lokale grundejerforeninger og øvrige beboere laves en overordnet samlet plan for bevarelse af Veddelev som et bæredygtigt lokalmiljø i respekt for såvel den sårbare natur som den unikke bebyggelse i Bygaden.

Med venlig hilsen
Liddi&Jens Børsting
Græsbakken2, Veddelev
4000 Roskilde
Blanketnummer 8fbd9044-b7b3-46d1-b921-0689ba520cd6

Peter Marckmann

Høringssvar vedrørende lokalplanforslag 704

Vi - Jane og Peter Marckmann, boende på Brovej 5 i Veddelev og naboer til det omhandlede areal - mener, at lokalplanforslag 704 behøver omfattende revision, primært i forhold til tanken om at anlægge adgangsvej til Dyskærgård fra Brovej, fordi:

1. Adgangsvej via Brovej vil medføre øget trafik gennem Veddelev Bygade og Brovej til gene for landsbyens beboere og buslinjerne, som kører gennem landsbyen. Omfanget af trafikforøgelsen er ganske ukendt, men vil formentlig blive betydelig mere omfattende end skønnet i lokalplanforslaget, da man må forvente, at Dyskærgård udover de ansatte fra Liljeborg A/S vil blive besøgt og adgangsvejen benyttet af gæster, samarbejdspartnere, mødedeltagere m.v. i et ukendt omfang. Kravet om projektering af over 40 P-pladser ved Dyskærgård vidner om, at en noget større trafikbelastning end den som nævnes i lokalplanforslaget forventes. Dertil kommer at eventuelle fremtidige ejere af Dyskærgård måske vil drive andre typer af virksomhed, som kunne medføre endnu større trafikbelastning. Øget trafik i Bygaden og på Brovej vil udover almene gener for beboerne i området have negative effekter på det bevaringsværdige gamle landsbymiljø og på trafiksikkerheden, ikke mindst svarende til krydsene Brovej-Bygaden og Bygaden-Baunehøjvej, hvoraf især sidstnævnte i forvejen er et farligt kryds.

2. Adgangsvej til Dyskærgård fra Brovej vil påvirke de aktuelt mest naturrige områder af de arealer, som omfattes af lokalplanen, på negativ vis. Daglig trafik, motorstøj, og billys vil have markant og negativ indvirkning på såvel forekomsten af raste- og ynglefugle som andre dele af den eksisterende fauna (ræve, harer, rådyr), både i arealerne omfattet af lokalplanen, men også i de umiddelbart tilstødende arealer, hvoraf især fuglereservatet omkring Bløden - vigen syd for Risø - årligt gæstes af store flokke af trækfugle inkl. gæs. Denne forringelse af naturværdierne står i skærende kontrast til teksten i lokalplanen, hvor det på side 11 formuleres, at genopretningen af vådområdet skal have "fokus på at fremhæve de eksisterende naturværdier". Det kan i den forbindelse undre, at der ikke som led i lokalplanforslaget er sket en kortlægning af hvilke naturværdier, som området indeholder. Det må være en helt afgørende forudsætning for at kunne fremhæve det eksisterende.

Vores holdning er jvf ovenstående, at planen om adgangsvej til Dyskærgård udgående fra Brovej må tages af bordet. Der må arbejdes på en alternativ adgang til Dyskærgård, hvilket må kunne ske som led i en omfattende trafiksikring af hovedvej A6, som i forvejen er skæmmet af mange, alvorlige trafikulykker på strækningen omkring Dyskærgård. Hvis alternativ adgangsvej ikke kan findes, må man efter vores mening overveje helt at opgive at anvende Dyskærgård til de planlagte formål.

Med venlig hilsen

Peter og Jane Marckmann
Blanketnummer 0e47f010-b4e1-4d05-b570-b594889da2a8

Lian og Jørgen Ulrich

Vedhæftet som pdf fil

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer c847e727-961a-491a-b734-1b4c460efbe8

Lars Bo Petersen

Undertegenede Bor på Brovej, Broagergård og har gjort det i 25 år!
Ingen trafik igennem Bygaden..På mødet blev det nævnt at Frederiksborgvej mellem Lyskryds og Risø, nærmest er blevet en motorvej, derfor er det passende at drøfte en rundkørsel! Med Vejdirektoratet.
Prøv at besøge Frederiksborgvej i myldretiden, der bliver kørt alt for stærkt, så hurtigt, når der køres nordpå mod Risø, glemmer at stoppe for rødt lys. IKKE flere dræbte i trafikken...

Med venlig hilsen
Lars Bo Petersen
Blanketnummer 923a14af-b163-42a2-8157-8581d6a04f98

Anne og Arne Vilstrup

Dette høringssvar er lagt på administrativt den 30.05.2022. Det er indkommet via digital post den 16. maj 2022.

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 23749b0d-833c-464d-91a3-116d0a0dbdec

Annegrethe Severinsen og Erik Steen Jensen

Høringssvar indsendt af
Annegrethe Severinsen og Erik Steen Jensen
Brovej 19
Blanketnummer 807e4c1f-3f82-41b2-9052-0cc88d363762

Helle A. Christensen og Torsten Weper Pedersen

Høring af lokalplanforslag 704, Dyskærgård og naturområde ved Veddelev

Undertegnede beboere i Veddelev Landsby finder visionen for et stort naturområde øst for Veddelev Landsby, Veddelev Fjordenge, spændende, også fordi vi ser det som en fremtidssikring mod anden anvendelse/bebyggelse af det åbne landskab, der omgiver Veddelev.
Vi glæder os meget til at følge udviklingen af arealerne. Men:
Desto mere ærgerligt er jo miseren med den planlagte vej gennem naturområdet og via Brovej. Den del af forslaget tager vi afstand fra. Det er og bliver en dårlig idé med den vej, uanset om forløbet er via vores smalle landsbygade Veddelev Bygade eller længere nede via Baunehøjvej.

Veddelevhalvøen tåler ikke mere trafik, det er allerede nærmest umuligt at foretage venstresving fra Baunehøjvej ud på Frederiksborgvej i myldretiden.

Om sommeren er både Veddelev Bygade og Baunehøjvej på varme dage fyldt med parkerede biler på begge sider af vejen, så bybusserne må kante sig vej eller opgive.
Skolebørn, der skal krydse Baunehøjvej fra Veddelev Bygade lever allerede livet farligt, det samme gør bilisterne. Det er synd for alle parter at sende endnu flere biler den vej ‘med vilje’.

Den eneste gangbare løsning bør være at fastholde vejadgang til Dyskærgård fra Fredriksborgvej. Som det blev nævnt af flere ved borgermødet, kunne en rundkørsel være en mulighed. Andre muligheder kunne være en tunnel eller en lysregulering.

Det kan ikke være rigtigt, at Vejdirektoratet kan afvise samtlige mulige løsninger med henvisning til trafiksikkerhed - det er et absurd argument, når konsekvensen er forringet trafiksikkerhed for børn og voksne beboere i Veddelev.

Giv Veddelev og Roskilde en god løsning på vejproblemet, så vi kan begynde at glæde os til Veddelev Fjordenge i stedet for at ærgre os.

Med venlig hilsen

Helle A. Christensen og
Torsten Weper Pedersen,
Veddelev Bygade 9,
4000 Roskilde
Blanketnummer d12ca055-c5fa-4b83-9257-4976fb223875

Gry Havdrup

Høringssvar vedhæftet som pdf.
Blanketnummer 7902e635-df79-40b0-8543-0daec29bd69a

Renata W Pedersen

Jeg enig med de 3 bestyrelser i Veddelev, og dermed imod erhvervsbyggeri, samt etableringen af en vej gennem naturområde i Veddelev landsby.
Blanketnummer d13eaf64-a656-4601-ab1d-bd5c5ea0fbc2

Laurits Rasmussen

Som beboer på Veddelev Bygade vil jeg gerne foreslå to præciseringer i lokalplanen

1: Præciseringer der begrænser den potentielle trafik igennem Veddelev Bygade
2: Præciseringer der beskytter intentionen om en “100-års plan” for naturområdet.

Ad 1: Trafik
Som lokalplanen er fremlagt er der en potentiel mulighed for en betydelig trafikbelastning af Veddelev Bygade. Det foreslår jeg imødekommet ved følgende præciseringer efter pkt. 5.16:

Tilføjes: Anlægges mere end 14 parkeringspladser er bygherren forpligtet til at sikre en adgangsvej der fører trafikken til Dysekærgård udenom Veddelev Bygade.

Intention: Denne formulering garanterer beboerne i Veddelev at trafikbelastningen bliver begrænset og på alle måder proportionel med de fordele projektet har for området. På borgermødet blev en alternativ vejføring via vejen forbi Baunehøjvej 4 foreslået. Den vil som minimum være en mulighed på det tidspunkt hvor der ønskes opført flere parkeringspladser. Endelig kan det være, at nye muligheder åbner sig på det fremtidige tidspunkt hvor bygherren ønsker at etablere flere parkeringspladser.

Ad 2: Beskyttelse af 100-årsplan
I oplægget til udvikling af naturområdet omtales en 100-årsplan. Det kunne være fedt hvis der tages initiativ til at beskytte denne intention så stærkt som muligt, så eventuelle fremtidige ejere af området forpligtes til at videreføre planen.
Blanketnummer e0c68033-8104-4eb5-acff-3f62a6b163b1

Finn Højlund Olsen

Vi synes det er en rigtig dårlig id at sende mere trafik igennem gammel Veddelev bygade,
Det vil belaste de gamle huse, og sikkert også belaste trafiksikkerheden, især når børnene cykler frem og tilbage.
Der må kunne findes en løsning med udkørsel til Frederiksborgvej.
Venlig hilsen
Anne og Finn Højlund Olsen
Tuevænget 9
4000 Roskilde
Blanketnummer 72bf7dd4-e059-4a03-b104-ac8d4d91fcb7

Michael Jensen

Høringssvar vedlagt som pdf-dokument.

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer d64fd5c3-b845-411b-8aae-fb163f848faf

niels lund

1. Substantielt synes det mere end mærkeligt dels at lægge en helt ny vej - med belysning - gennem et område der defineres som et naturområde, dels at muliggøre øgning af erhvervstrafik gennem et lokalplanbelagt område område, Veddelev landsby, hvor der netop ikke skal mere erhvervsrelatering ind.
Endvidere er det ejendommeligt at der ikke kan tænkes mere alternativt - og fx borgerinddragende - ift. en udkørselsservitut fra 1972. Dengang var trafiksituationen etc. en ganske anden, i dag findes bl.a. intelligente/digitale løsninger ifm. udkørsel til en hovedvej. Dette synes også anlægsøkonomisk etc. mindre belastende end en 800 m lang vej.
LP-forslaget synes ikke at have arbejdet tilstrækkeligt med kreative alternativer til de mest oplagte/kontroversielle udfordringer.

2. Procesmæssigt synes det mærkeligt at RK ikke har fulgt Planlovens §1.6. således at man har inddraget offentligheden mest muligt - sc. ved tidligst muligt at inddrage berørte borgere, herunder borgere der er omfattet af den nærliggende LP 179. Her kunne man have haft en dialog med den - næppe overraskende - holdning der ikke ønsker elementer i forslag til 704 gennemført, jfr. ovenfor. Kommunen synes procesmæssigt at lægge op til konfrontation ved at køre et forslag frem op mod en - ser det ud til - massiv modstand. Spild af ressourcer synes det også, og det synes også som om det - antageligt unødigt og kontraproduktivt(?) - splitter et politisk udvalg (29.4.22). Det interessante er at §1.6 i Planloven ikke blot har borgerinddragelse som en ledsagende omstændighed, men derimod som et formål. Man burde/skulle således meget tidligt fra RKs side have taget en dialog med offentligheden, her især områdets interessenter om indhold etc. i de projektbetingede PL-ideer, før disse fik formel forslagsstatus. Det er NB også altid godt med forskellige alternativer stillet op. Tiden er på vej væk fra fastlåste forvaltningsløsninger, især når der er dilemmaer, konflikt man andre LP og med KP etc. Når det anføres her, er det også fordi man ser andre kommuner, fx Rødovre, have en anden praksis; her fremlægger man på et tidligt tidspunkt en startredegørelse med skitser og hensigter til udvalg, evt. byråd, og således også netop til offentligheden, dvs. om hvad der (evt.) kan ventes. Denne praksis er meget mere i overensstemmelse med §1.6 og burde - og kunne nemt - indføres i Roskilde. Derved signaleres også at man som planmyndighed er lige så interesseret i at opfylde formålet om borgerinddragelse som i selve det påtænkte, lokalplankævende, projekts substans. Det synes at være en helt anden tilgang. Som der er lovhjemmel til, og som naturligvis - i verdens bedste planlov - er mere demokratisk. En anelse mere tidkrævende, måske?, men lokalplaner arbejder for årtier frem og for det holdbare både ift. substansløsning og borgertilfredshed.
Blanketnummer 9cadd5ae-4c4e-4f5b-890b-2f478055289f

Ebbe Frederiksen

Indsigelse vedr. Lokalplanforslag 704 - også til borgermødet den 17. Maj 2022.

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer d5589335-d1b0-405e-9c2f-bb7124a319e7

Bjarne Louw

Til medlemmerne af Roskilde Byråd!
Undertegnede Bjarne Louw og Marianne Bay, boende Veddelev Bygade 51, 4000 Roskilde, vil gerne udtrykke vores meget store utilfredshed med dele af indholdet i den foreslåede lokalplan 704, der omhandler trafikforhold og adgangsveje til Dyskærgård.
Forslaget er imod indholdet i Bevaringsplan, Lokalplan 179, for Veddelev gamle landsby og omliggende jorder.
En evt. vedtagelse vil forventeligt give en stærkt øget trafikmængde gennem den smalle Veddelev Bygade med kun et fortov og mange gamle bondehuse, mange med bygningsflader direkte ud til bygaden, når der skal gives adgang til Dyskærgård for ansatte, kursister, mødedeltagere, erhvervsfolk og besøgende til det planlagte naturområde via Veddelev Bygade, Brovej og en bred kørevej mod nord fra Brovej tværs over bevaringsværdigt naturområde til Dyskærgård.
Undertegnede, der er medlemmer af Veddelev Landsbylaug, undrer os også over, at Roskilde Byråd ikke i den indledende behandling af denne Lokalplan 704 har inddraget de 3 beboerforeninger, der repræsenterer beboerne på Veddelevhalvøen, og som alle er stærke modstandere af indholdet i forslaget.
Vi vil derfor stærkt anbefale, at Lokalplan 704's indhold omkring adgangsvejene til Dyskærgård bliver fjernet, og at der findes bedre løsninger på de trafikale adgangsveje til Dyskærgård, der ikke direkte forringer naturforholdene i området!
Venlig hilsen Bjarne Louw og Marianne Bay, Veddelev Bygade 51.
Blanketnummer 8706a921-2248-41db-b7a6-40172c93b4df

TEST LENE Correll

Lene Correll Tester
Blanketnummer 03099ac9-b67f-41e2-9d45-8cbdf85bddf7

Piet Jansen

Høringsvar vedr. ændring af adgang til Dyskærgård fra Frederiksborgvej til ny vej over marken til bro vej og Veddelev Bygade.
DEr protesteres over at lede øget erhvervstrafik gennem Landsby den smalle gade.
Dette er i øvrigt i modstrid med Loklaplan 179 for Veddelev Landsby.
Forslag til alternativer er givet i vedlagte bilag.
Veddelev Borger og Grundejer Forening
Blanketnummer 1e989454-de75-4bb5-9670-23acb6945a88
#ALLE TIDERS ROSKILDE