Høring af forslag til lokalplan 658 for dagligvarebutik i Vindinge

Vindinges borgere har ønsket at støtte op om en ny købmandsbutik i byen med den eksisterende købmand Michael Møller Jørgensen, og har i den forbindelse samlet penge ind til, at dette kunne realiseres.
Dette vil sige, at dette er et borgerprojekt, og ikke en koncern med masser af penge i baghånden.
Umiddelbart er der i lokalplanen lagt op til flere fordyrende elementer, som har gjort, at projektet er blevet meget dyrere end først antaget.

Her er mine kommentarer til punkter i lokalplanen, som ikke bør være en del af lokalplanen for at få realiseret en ny købmand:
- højresvingsbanen er en fordyrende udgift, som ikke giver mening, at bussen skal holde i banen for at tage passager op og af og danne kø bagved ved børnehaven. Bus holde pladsen bør være på den nuværende placering, og man kan fint dreje ind til købmanden uden en højresvingsbane, idet det sagtens kan lade sig gøre ved Hjortkær børnehaven.
-når lastbiler skal ud af købmanden bør der være venstre sving forbudt, så vi ikke leder lastbiler ind i byen men til højre ud mod Tunevejen.
-der bør være mere fleksibilitet med hensyn til valg af mursten, og projektet skal ikke sammenlignes med Sognegården og Kirken. Dette er et dagligvareprojekt, og Sognegården hører under Kirken, og derfor har den helt andre funktioner.
-Hjortkær har lige fået pavilloner opsat, og disse ligger lige op af den grund, som denne lokalplan handler om, og ud fra man kan se, har der ikke været de bestemte regler og forhold som denne lokalplan lægger op til. Hvis man ønsker et samlet ens udtryk i byen (den sammenligning som henviser til den nye Sognegård), så burde Hjortkær have været underlagt samme regler, og det må konstateres, at deres udtryk ser helt anderledes ud efter etablering.
Der bør ens regler for byens projekter.
- Idet lastbiler skal køre ind og vende og bakke, kræver det ekstra udgifter til befæstningsbelægning, er der foreslået andre muligheder, som kunne reducere denne udgift
- Der ønskes hestekastanjer, og de er sygdomsramt i Danmark, der bør ikke være afgrænsninger i valget af planter og træer på matriklen
-Der skal ikke være afgrænsninger i valget af støjværn, der er flere billigere løsninger, som er ligeså effektive og funktionelle

Se bilag.

Høringssvar vedr. Lokalplan 658, forslag under udarbejdelse.

Der henvises til vedhæftede PDF-dokument.

Borgergruppen bag Vindinge Butiksejendom

Høringssvar til lokalplan 658

Høringssvar til forslag til lokalplan 658

Lokalplansforslaget for område B vækker bekymring hos mig som borger i Vindinge og nabo til den nye dagligvarebutik på Trekanten.

Se høringssvar i vedhæftede fil.

Kommentarer til Lokalplan 658, Dagligvarebutik i Vindinge

se bilag

Se venligst vedhæftede 3 filer.

Ny Købmand i Vindinge uden trafikale problemer - med fremtidssikret beliggenhed.

Vindinge kirkes høringssvar til Lokalplan 658 for dagligvarebutik i Vindinge

Vindinge kirke ejer præsteboligen (Ved Kirken 3) og kirkegården nord for Ved Kirken og er således nærmeste nabo til lokalplanens delområde A. Overordnet set glæder vi os over det kommende grønne område på den gamle købmandsgrund, men har følgende væsentlige bemærkninger:

Stiføringen
I lokalplansforslaget er der tegnet en sti hen over delområde A, som forudsætter etablering af sti på kirkens matrikel. Visse steder (fx kortbillag 5) er stien endda allerede blevet skitseret videre ind på kirkens matrikel. Vindige kirke er ikke på noget tidspunkt er blevet inddraget i processen. Vi har forståelse for, at det nye grønne område skal forbindes med andre stier i byen, men vi er ikke enige i placeringen af stien. Vi har andre forslag som ikke ødelægger indgangspartiet til kirkegården med stengærde til begge sider.
--> Stien, som fremgår af det nuværende forslag, skal enten slettes eller markeres tydeligt som et forslag, da den går ind over kirkens matrikel.
--> Såfremt kommunen ønsker, at der skal være en sti, forventer kirken at blive inddraget i beslutningen om, hvordan linjeføringen skal være.
--> Endvidere skal lokalplanen tage hensyn til privatlivet i præsteboligen. Med det nuværende forslag etableres offentlige arealer stort set hele vejen rundt om præsteboligen og det er ikke hensigtsmæssigt. Som minimum må det sikres at ikke alle offentlige arealer har stiføring helt inde ved skellet til præsteboligen.

Markering af skel
Det fremgår af forslaget § 8.5, at der skal etableres levende hegn om det grønne område. Kommunen kan på sin side af skel etablere levende hegn, men kirken vil fastholde det plankeværk, som allerede er i skellet mellem præsteboligen og det kommende grønne område, og kirken vil have mulighed for at forny det plankeværk, som er i skel nu, så også fremtidige plankeværker kan være i 180 cm højde og være af en kvalitet, som man ikke kan se igennem.

Butiksbygnings lighed med kirke og sognegård
Lokalplansforslaget kræver visuel lighed mellem den nye butiksejendom og kirke og sognegård. Vi er uforstående over dette krav. Sognegården er selvfølgelig opført med tydelig reference til kirken, da de to bygninger hører sammen. Men hvad er sammenhængen mellem købmanden på den ene side og kirken og Sognegården på den anden andet end, at det er steder, hvor der kommer mange mennesker? Man kan ikke engang se fra kirken til den nye købmand.

Hermed kommentarer/forslag til lokalplan 658 Vindinge

Til Roskilde Kommune

Jeg har flg. bemærkninger til forslaget til lokalplan 658 Dagligvarebutik i Vindinge:

• Til § 1 om lokalplanens formål:
o Hvorfor begrænser lokalplanforslaget sig eksplicit til at der opføres én og kun én butik? Hermed mistes en mulighed for reelt at tilføre Vindinge nyt liv i form af fx et spisested eller en bagerbutik. Dette ville ellers være fuldt ud muligt, givet rammen på 2.000 m2 for butiksareal i Vindinge og det forhold at delområde B sagtens kan rumme et lidt større bygningsareal.
Og Vindinge er jo underforsynet! Det er ikke svært at udpege sammenlignelige byer, der både har supermarked(er), tankstation, mindre butikker og spisesteder. Svogerslev, Gundsømagle og Viby er gode eksempler. Men Vindinge kan ikke en gang byde på et pizzeria – eller et sted hvor et pizzeria kan placeres. Alle nyere lokalplanarbejder, herunder de mange nye udstykningsplaner, har forsømt at gøre noget ved dette. Her er chancen for at rette op på det. Hvis ikke det sker nu, øges sandsynligheden (eller risikoen, om man vil) for at andre butikker om få år etableres ude ved landevejen i stedet for inde i selve Vindinge.
o Drop delformålet om at gøre delområde A til et ”mobilitetsknudepunkt”. Det virker useriøst og umådelig søgt, og de foreslåede tiltag vil have præcis nul effekt på brugen af kollektiv trafik i Vindinge. Der er jo i forvejen cykelparkering og busskur ved stoppestedet, og den eneste reelle forbedring ligger i at det ene busstoppested kan rykkes tilbage fra Rosenvang til den gamle buslomme – men det er jo et tiltag der ligger uden for lokalplanområdet.
• Til § 5 om veje og stier:
o Der står om sti a-a i delområde A at den giver ”mulighed for forbindelse til kirkegården øst for delområdet”. Det er for så vidt rigtigt, men den fulde sandhed er jo, at stien vil gå over kirkegårdens areal, som menighedsrådet derfor vil skulle afstå.
o Stierne b-b og c-c i delområde B vil kun give trafikal mening, hvis der også anlægges sti i samme kvalitet resten af vejen hen til Ørnemosestien og det øvrige stisystem. Men dette område omfattes jo stadig af den gamle lokalplan 344, som vil skulle ændres før en sådan sti kan etableres. Det bør nævnes. Der er en risiko for at de stier aldrig kommer..
• Til § 7 om bebyggelsens ydre fremtræden:
o Der udpindes krav i de mindste detaljer om hvordan butiksbygningen skal se ud, og som reference bruges Vindinge Kirke og Vindinge Sognegård, der i teksten pludselig ophøjes til en reference eller ”sandhed” om hvordan en større bygning i Vindinge skal se ud.

De nævnte bygninger, måske byens fineste, er helt uden for enhver visuel sammenhæng da de ligger 500 meter væk fra den nye købmand. Kravet begrundes med argumenter om at ”arkitekturen skal tilpasses Vindinge”. Som om Vindinges arkitektur i forvejen var specielt ensartet, eller som om den kun få år gamle Sognegårds udseende er faldet ned fra himlen. Eller som om det var en selvfølgelighed at kræve, at alle huse i en hel by har én og samme farve. Tænker Roskilde Kommunes forvaltning virkelig sådan?

Det er en glidebane og udtryk for helt utilstedeligt politisk mikro-management hvis en lokalplan må stille så vilkårlige, detaljerede, irrationelle og fordyrende krav til private bygherrer. Krav som kommunen ikke kunne drømme om at pålægge sig selv: Den nærmeste ”større bygning” er institutionen Hjortkær, og den bygning kan mildest talt ikke leve op til tilsvarende krav om æstetik og materialer. Her har kommunen desuden tilladt sig selv at stille midlertidige pavilloner op mod gaden. Da Hjortkær er købmandens fremtidige nabo vil det politiske hykleri fremstå til åbent skue, den dag den nye butik står klar.
• Til § 8 om ubebyggede arealer:
o § 8.5 siger at der skal bruges ”levende hegn” omkring delområde A. Det krav må sløjfes, for ellers vil der være nul privatliv hos naboerne til det nye – offentlige - grønne område i de mange år det tager for en hæk at vokse op. Det skal være tilladt at bruge andre typer hegn her, og også langs med den del af sti a-a som skal gå ind over kirkegården.