Skriv dit barn op til børnehaveklasse

Du kan vælge, om dit barn skal gå i folkeskole, privatskole eller undervises hjemme. Vælger du folkeskolen, skal du også tage stilling til, om dit barn skal gå i en skolefritidsordning (SFO).

Skoleindskrivning til børnehaveklasse i 2024

Den digitale skoleindskrivning er lukket. Du skal fremover kontakte skolen direkte ved ønske om optag på skolen. Det gælder også, hvis du ønsker, at ændre det skoleønske du tidligere har angivet i den digitale skoleindskrivning.

Hvornår får jeg besked om, hvilken skole mit barn optages på?

Byrådet beslutter antallet af børnehaveklasser i skoleåret 2024/25 den 31. januar 2024. Du vil modtage svar på dit skoleønske med digital post i starten af februar måned 2024. 

Hvis du har ønsket dit barns distriktsskole, er dit barn garanteret optagelse på distriktsskolen. 

Hvis du har ønsket en anden skole end dit barns distriktsskole, og ikke optages på den ønskede skole, vil dit barn i stedet få tilbudt en plads på sin distriktsskole eller 2. skoleønske.

Dit barn vil automatisk få tilbudt en plads i SFO

Dit barn vil automatisk få tilbudt en plads i SFO i forbindelse med optagelse i skolen i februar 2024. Du skal enten acceptere eller afvise pladsen gennem den Digitale Pladsanvisning, som du finder her på siden.

Roskilde Kommunes SFO er et udviklende og stimulerende pædagogisk fritidstilbud til alle børn fra 0. til og med 3. klasse. Dit barn er garanteret en plads i SFO’en på den folkeskole, barnet optages på. SFO for kommende skolestartere begynder den 1. maj 2024. 

SFO’ens åbningstider er tilpasset skoledagen. Det betyder, at der er åbent om morgenen kl. 6.30-8.00 og åbent efter skole og frem til kl. 17.00 på alle hverdage.

Overgangen fra SFO til klub sker pr. 1. maj, når barnet går i 3. klasse. Børnene bliver automatisk udmeldt af SFO, når de går over til klub.

Har du spørgsmål til ind- eller udmeldelse, kan du kontakte Pladsanvisningen på telefon 46 31 30 00 eller mail pladsanvisning@roskilde.dk.

Overgang fra børnehave til skole

Overgang til skolen (for forældre)

Overvejelser om skolevalg

Ofte stillede spørgsmål

Kontakt

Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage.

Hvis du vil sende personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger, anbefaler vi, at du sender sikker post til os.