Vejkant med vilde blomster.

Vildere vejkanter

Vejkanter er levested for mange planter og dyr - særligt når driften målrettes biodiversitet. Samtidig skal vejkanternes funktion opretholdes og der skal tages hensyn til trafiksikkerhed. Læs om Roskilde Kommunes indsats for grøn infrastruktur her.

Vejkanter har biodiversitetspotentiale

Vejkanter etableres i forbindelse med anlæggelse af veje, med det formål at varetage en række vejtekniske funktioner. Men de kan også have andre funktioner ... 

Fx kan vejkanter udgøre levesteder for en lang række planter og dyr, og de kan være et rekreativt element i vi menneskers (ofte travle) hverdag. For mange dyr og planter, kan vejkanter fungere som spredningskorridorer og trædesten mellem større og mindre naturområder.

Gennem de sidste mange år er antallet af tørre, lysåbne naturarealer, som overdrev og heder, desværre blevet mindre. I samme periode har vejkanterne arealmæssigt været i fremgang. Vejkanterne får dermed stadig større og større værdi og potentiale som natur.

I dag vedligeholdes og plejes vejkanterne mange steder, udelukkende af hensyn til trafiksikkerheden. Men det er muligt at tilrettelægge driften på mange vejstrækninger, på en måde hvor vejkanternes primære funktioner opretholdes, samtidig med at der tages hensyn til planter og dyr. Det kræver ”blot” at man finder frem til de vejstrækninger, der har potentiale til at blive ”artsrige vejkanter”, og at driften tilrettelægges, så den fremmer planternes naturlige blomstring.  

Det danske vejnet består af over 70.000 km veje og mange har vejkanter på en eller begge sider. Er en gennemsnitlig vejkant 1½ - 2 m bred, er der op mod 280 km2 vejkant i Danmark. Kilde: Natur360  

Kom tæt på insekter og planter i vores vejkanter

  • Natsommerfuglen Blodplets larve.
    Natsommerfuglen Blodplets larve.
  • Sommerfugle  spiser og får varmen på stenbedene i rundkørslen mellem Skrænten og Trekroner Parkvej.
    Sommerfugle  spiser og får varmen på stenbedene i rundkørslen mellem Skrænten og Trekroner Parkvej.
  • Seksplettet køllesværmer på Røllike ved Vibyvejen.
    Seksplettet køllesværmer på Røllike ved Vibyvejen.
  • Stor knopurt ved Boserupvej. Kan du se edderkoppen der gemmer sig på billedet?
    Stor knopurt ved Boserupvej. Kan du se edderkoppen der gemmer sig på billedet?
  • Nordmarksvej.
    Nordmarksvej.
  • Travle insekter i de bevoksede vejtrug på Skrænten.
    Travle insekter i de bevoksede vejtrug på Skrænten.
  • Bi ved Køgevej.
    Bi ved Køgevej.
  • Trekroner Øst.
    Trekroner Øst.
  • Trekroner Øst.
    Trekroner Øst.
  • Sommerfugl på Eng-brandbæger i Trekroner Øst.
    Sommerfugl på Eng-brandbæger i Trekroner Øst.
  • Eng-brandbæger fyldt med Blodpletlarver på Trekroner Parkvej.
    Eng-brandbæger fyldt med Blodpletlarver på Trekroner Parkvej.
  • Køgevej.
    Køgevej.
  • Trekroner Øst.
    Trekroner Øst.
  • Nordens Parkvej.
    Nordens Parkvej.
1 / 14
Natsommerfuglen Blodplets larve. Da foderplanten, eng-brandbæger, er giftig, optager larven giften og kan sidde frit fremme, da ingen fugle vil tage den.
Fotografi © Nanna Bruun
Sommerfuglen nældens takvinge spiser og får varmen på stenbedet, i rundkørslen mellem Skrænten og Trekroner Parkvej.
Fotografi © Nanna Bruun
Seksplettet køllesværmer på Røllike ved Vibyvejen.
Fotografi © Nanna Bruun
Stor knopurt ved Boserupvej. Kan du se edderkoppen der gemmer sig på billedet?
Fotografi © Kate Skjærbæk Bjerrum
Edderkoppeæg i græsset ved Nordmarksvej.
Fortravlet honningbi og svirreflue i de bevoksede vejtrug på Skrænten.
Fotografi © Nanna Bruun
Humlebi ved Køgevej - selv i midten af Roskilde by, kan man finde summende liv.
Bille i gul okseøje i Trekroner Øst. Mange arter af biller finder nektar i blomster.
To kongelysbladhvepse, i Trekroner Øst.
Fotografi © Nanna Bruun
Nældens takvinge på Eng-brandbæger i vejkant i Trekroner Øst.
Eng-brandbæger fyldt med Blodpletlarver på Trekroner Parkvej.
Fotografi © Nanna Bruun
Fjeld-knopnellike (lys lilla) og røllike (hvid) ved Køgevej.
Fotografi © Nanna Bruun
Hare-kløver i vejkant i Trekroner Øst.
Fotografi © Nanna Bruun
Rødkløver og Gul Evighedsblomst langs Nordens Parkvej.
Fotografi © Nanna Bruun

Sådan fremmer vi biodiversiteten i vejkanterne

I Roskilde Kommune gør vi os mange erfaringer med at variere driften af vejkanter, for at fremme biodiversiteten. Det gør vi, samtidig med at vejenes sikkerhed, farbarhed og driftsøkonomi skal være i orden. 

  • I Trekroner Øst er alle veje etableret med grønne regnvandsbede eller lange dybe grøfter, hvori der er udsået blomsterengblandinger. Dette kaldes LAR - lokal afledning af regnvand. Med LAR håndteres regnvandet dér hvor det lander, og vand fra veje og hustage får lov til at sive ned i jorden, i stedet for at løbe direkte i kloakken. Det er med til skåne vores vandressourcer, og de blomsterrige vejkanter øger mængden af pollen og nektar til sultne insekter, i et ellers befæstet bymiljø. 
  • Forvaltningen har siden 2018 eksperimenteret med at lade græs og urter vokse sig højt, og ændre tidspunkter og metoder for vejkantst­klipning, på udvalgte pilotvejstrækninger i kommunen. Strækningerne er udvalgt af fagpersoner, i samarbejde med interesseforeninger. Målet er at fremme de eksisterende bestande af blomstrende urter i vejkanterne, hvilket i sidste ende også er til gavn for insekter, sommerfugle og andre smådyr.  Indsatsen er lige nu i et forsøgsstadie, hvor vi i kommunen opbygger viden om, hvordan biodiversitetsvenlig drift kan tilpasses  forvaltningens øvrige driftsopgaver, samt hvilken økonomi det kræver.   
  • Forvaltningen deltager desuden i flere netværkssamarbejder om biodiversitetsfremmende og grøn infrastruktur sammen med andre kommuner og fagmiljøer. 

Mange af metoderne til at gøre vejkanterne beboelige for flere planter og dyr, kan overføres til din egen græsplæne derhjemme. Læs hvordan på siden Fra græsplæne til blomsterland.

Se nogle af de udvalgte vejstrækninger her

  • Nordens Parkvej.
    Nordens Parkvej.
  • Vibyvejen.
    Vibyvejen.
  • Holbækvej.
    Holbækvej.
  • Dagpragtstjerne dominerer en strækning ved Rådalsvej. Her er kun det inderste skår slået.
    Dagpragtstjerne dominerer en strækning ved Rådalsvej. Her er kun det inderste skår slået.
  • Boserupvej.
    Boserupvej.
  • Nordens Parkvej i sommeren 2022.
    Nordens Parkvej i sommeren 2022.
  • Mangfoldige, farverige vejkanter på Skademosen i Trekroner.
    Mangfoldige, farverige vejkanter på Skademosen i Trekroner.
  • Køgevej.
    Køgevej.
  • Hvid Stenkløver dominerede vejtruget på Skrænten i Trekroner i sommeren 2022.
    Hvid Stenkløver dominerede vejtruget på Skrænten i Trekroner i sommeren 2022.
  • Rundkørslen ved Roskilde Station.
    Rundkørslen ved Roskilde Station.
1 / 10
Ved Nordens Parkvej dominerer i foråret almindelig kællingetand (gul), som sommerfuglen almindelig blåfugl gerne lægger sine æg på, da dens larver har en forkærlighed for at spise plantens blade.
Fotografi © Nanna Bruun
Blomsterflor ved Vibyvejen i sensommeren 2022.
Fotografi © Nanna Bruun
Engelskgræs (lyserød) og almindelig kællingetand (gul) på Holbækvej.
Dagpragtstjerne dominerer en strækning ved Rådalsvej. Her er kun det inderste skår slået.
Talrige græsser og urter ved Boserupvej.
Fotografi © Kate Skjærbæk Bjerrum
Nordens Parkvej i sommeren 2022.
Fotografi © Nanna Bruun
Mangfoldige, farverige vejkanter på Skademosen i Trekroner.
Fotografi © Nanna Bruun
Røllike, valmue, gul okseøje med flere, blomstrede langs Køgevej i 2022.
Fotografi © Nanna Bruun
Hvid Stenkløver dominerede vejtruget på Skrænten i Trekroner i sommeren 2022. Planten er både føde for bier, hjorte og harer.
Rundkørslen ved Roskilde Station.
Fotografi © Nanna Bruun

Vejkanternes tekniske funktion og sikkerhed

Vejkanter har en række tekniske og sikkerhedsmæssige funktioner ift. trafik og opbygning, som skal sikres i driften af vejkanter og –rabatter:

Lastbil på vej i regnvejr.
  • At give oversigt og udsyn, vejafvanding og sidestøtte.
  • Sikre fremkommelighed og sikker trafikafvikling i travle bymiljøer.  
  • At give plads til færdselsafmærkning og til henstilling af nødstedte køretøjer. 
  • At fungere som undvigeareal i uheldssituationer.
  • At yde det frie rum, der psykologisk bør være mellem trafikken og vejens omgivelser. 

Klipning af vejkanter er en vigtig del af de ovenstående punkter. Hovedformålene med klipningen er at sikre vejens afvanding og dermed vejens levetid, og at sikre den generelle farbarhed og trafiksikkerhed. Der kan altså være nogle vejstrækninger, hvor opfyldelsen af vejkantens funktioner, ikke går hånd i hånd med en mere biodiversitetsvenlig drift.  

Roskilde Kommune vedligeholder ca. 700 km veje og stier, hvoraf ca. 560 km har en græsrabat i hver side. Der skal altså klippes op mod 1120 km græsrabat hver sommer. Vejkanterne i byzone klippes 3 gange og i landzone klippes 2 gange.

FAQ:

Kilde: Vejkantsnatur - en drejebog til øget biodiversitet i vejkanterne, 2019, Natur360

Kontakt Veje og Grønne områder

#ALLE TIDERS ROSKILDE