Offentlig høring af forslag til lokalplan 725 for Boliger i Slottet, Sankt Hans

Roskilde Kommunes Byråd har på sit møde den 27. september 2023 vedtaget at fremlægge forslag til lokalplan 725 for Boliger i Slottet til offentlig høring fra den 29. september 2023 til den 24. november 2023.

Lokalplaner
Type

Høring

Område

Roskilde

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

Roskilde

Høringsfrist

24. november 2023

Offentliggjort

29. september 2023

Høring

Det er muligt at indsende skriftlige bemærkninger til forslaget i høringsperioden nederst på siden. Høringsfristen er den 24. november 2024. 

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at de tre eksisterende bevaringsværdige bygninger "Slottet" kan omdannes til attraktive boliger med et stærkt fællesskab. Lokalplanen fastsætter, at bygningerne kan omdannes til mellem 22 og 26 boliger i varierende størrelse og udformning. Derudover skal der indrettes et fælleslokale med direkte adgang fra det indre gårdrum.

Lokalplanen bygger videre på principperne i rammelokalplan 714 for Sankt Hans og fastlægger specifikke bestemmelser for, hvordan de eksisterende bygninger kan omdannes til boliger og samtidig bevare de arkitektoniske værdier. For at sikre at kulturmiljøet omkring Slottet fortsat opfattes som en del af det samlede parklandskab på Sankt Hans, sikrer lokalplanen, at der fortsat er offentlig adgang gennem gårdrummet.

Retsvirkninger

Der er midlertidigt forbud mod udstykninger, bebyggelse og ændret anvendelse indenfor lokalplanområdet indtil planen bliver endeligt vedtaget.

Miljøvurdering

Roskilde Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til lokalplan 725, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

Se klagevejledningen vedrørende afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering

Offentligt tilgængeligt

Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden. 

Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2022-25) og næste, dvs. i max. 8 år. 

Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.

Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger

Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse. 

Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) eller Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (virksomhed/forening). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.

Personoplysninger

Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind. 

Se oplysninger om behandling af dine data

Kontakt Byudvikling og Grøn Omstilling

Høringssvar (1)

Opstartsforeningen andelsbofællesskabet Slottet / Forperson Mie Schärfe

Høringssvar fra Opstartsforeningen Andelsbofællesskabet Slottet.

Vores høringssvar er vedhæftet som pdf. her på platformen.

Venligst,
Mie Schärfe
Forperson
// 4030 0869
Blanketnummer f0b06e88-166f-4723-a488-c7734901a0e6
#ALLE TIDERS ROSKILDE