Forslag til Trafiksikkerhedsplan 2021 i høring
Roskilde Byråd har på sit møde den 16. juni 2021 vedtaget at fremlægge forslag til Trafiksikkerhedsplan 2021 til offentlig høring.
Høring
Gadstrup og omegn
Jyllinge og Gundsømagle
Roskilde
Viby og omegn
Ågerup og omegn
22. august 2021
25. juni 2021
Høring
Formålet med planen er, at den nye plan skal danne udgangspunkt for de kommende års prioriteringer af de midler, der er afsat til trafiksikkerhed i Roskilde Kommune. Planen erstatter den tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2014.
Materiale
Videre proces
Efter høringsperioden vil planen blive politisk behandlet til endelig godkendelse.
Offentligt tilgængeligt
Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden.
Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2018-2021) og næste, dvs. i max. 8 år.
Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.
Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger
Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Vejes digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse.
Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Vejes digitale post vedr. høringer (borger) eller Vejes digitale post vedr. høringer (virksomhed). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.
Personoplysninger
Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind.
Kontakt Veje og Grønne områder
Høringssvar (6)
Vedhæftede dokumenter
Vedr. Trafiksikkerhedsplan 2021 ID 41 a/b for Baunehøjvej/Veddelev Bygade og Fiskervejen
Når man kører til Veddelev, mødes man på Baunehøjvej af et byskilt – ingen vejbump eller indsnævringer som ved indkørslen til de fleste andre landsbyer. Skiltet betyder jo, at man maksimalt må køre 50 km/t, og generelt efter forholdene. 100 meter efter byskiltet krydser skolebørn fra Veddelev landsby hver morgen vejen på cykler, når de kommer ad Veddelev Bygade og fortsætter turen til skole ad stien langs fjorden. Og risikoen for at møde en bil eller bus der kører mere end de tilladte 50 km/t fra syd i dette kryds er høj – også fra den modsatte side, hvor beboere i Veddelev kører ned af bakken på Baunehøjvej, på vej på arbejde (måske let forsinkede) og her krydser Veddelev Bygade fra nord, ofte i højt tempo.
Baunehøjvej har i hele sin længde en bredde, der tilsvarer en større hovedvej. Derfor er det unaturligt for mange at skulle holde farten under 50 km/t, også i et vejkryds i landsbyen. Trafikanter og beboerne i området har mange gange oplevet livstruende situationer, og det er kun et spørgsmål om tid, før det går helt galt. Fartmålinger på strækningen bekræfter dette.
Veddelev Bygade har for nylig fået ny asfaltbelægning, hvilket har forøget hastigheden i den på sine steder meget smalle gade betragteligt. Landsbylivet med små børn på vejen er udfordret.
Kommunens nuværende forslag til en ny trafiksikkerhedsplan indeholder forslag til adfærdspåvirkende aktiviteter for specifikke veje og kryds. Vi er ganske sikre på, at de alene ikke vil gøre en forskel i praksis i Veddelev. Der er behov for fysiske, fartreducerende tiltag.
I forslaget er krydset givet ID 41a – og forslagene lyder på ”Din fart-tavle”, udvidelse af krydsningspunkt og evt. træfældning. Ingen af disse forslag vil give den ønskede effekt. Tavlerne har effekt på nogle trafikanter, men sjældent de ”hurtigste”, og i faldende grad for daglige pendlere. En udvidelse af krydset vil kun give grundlag for højere fart, og træfældning vil være i strid med gældende lokalplan og igen ikke reducere hastigheden for de forbikørende.
Krydset er igen nævnt med ID 41b – ombygning til rundkørsel eller hævet flade. Og her har vi måske løsningen! En fysisk ændring af vejens forløb er nødvendig for at sikre en tilstrækkelig lav fart, når man kommer af Baunehøjvej i begge retninger.
Hvad angår Veddelev Bygade kunne en 30 km/t-zone ved starten af gaden måske kunne gøre en forskel, eventuelt kombineret med ”grønne” chikaner omkring nummer 9, 17/18 og igen ved Børnehusets østlige parkeringsplads, omkring nummer 27, hvor børn på løbecykler kommer ned ad bakken til vejen.
Et sidste obs-punkt, der bør behandles før der sker ulykker, er enden af Fiskervejen ved Veddelev Bygade. Her kommer beboerne fra Fiskervejen 3-9 direkte ud på kørebanen, der falder kraftigt fra toppen af bakken ved Ny Højagergaard til bygaden. Her er løsningen et smalt fortov på Fiskervejens sydlige side, ned til bygaden, selvom vejbredden er smal.
Venlig hilsen
Katrine & Andreas Brandrup Elkjær
Veddelev Bygade 70
4000 Roskilde
Vedhæftede dokumenter
Vi foreslår en genåbning af Sankt Hans gade for trafik og en lukning af Møllehusvej for gennemkørsel af køretøjer over 3500 kg (busser og redningskøretøjer undtaget) fra Holbækvej til Låddenhøj, således at tung trafik ledes ad Låddenhøj, som er bedre egnet til denne trafik - dette vil samtidig aflaste rundkørslen Møllehusvej/Helligkorsvej.
Vedhæftede dokumenter
Planen giver ikke umiddelbart anledning til bemærkninger, men når de konkrete dele af planen skal projekteres og gennemføres, kan der naturligvis godt være forhold, som har betydning for mennesker med handicap. Her vil rådet fremhæve Tilgængelighedsplanen og Handicaprådets nedenstående bemærkninger til denne.
Med andre ord forventer vi, at implementeringen af Trafiksikkerhedsplan 2021 sker i overensstemmelse med Tilgængelighedsplanens anvisninger og principper.
Med venlig hilsen
Peter Vonsild og Kjeld Borne
Henholdsvis formand for- og medlem af Handicaprådet
Handicaprådet den 5. november 2018
Bemærkninger til ”Tilgængelighedsplan 2018”,
jf. Plan- og Teknikudvalgets møde den 8. november 2018 punkt 200, ”Godkendelse af tilgængelighedsplan 2018”.
Handicaprådet har sammen med Ældrerådet i 2017 deltaget i en følgegruppe ved planens udarbejdelse, og rådet har nu modtaget ”Tilgængelighedsplan 2018” til orientering med oplysning om, at planen fremlægges for Plan- og Teknikudvalget til godkendelse i mødet den 8. november 2018.
Handicaprådet takker for at være blevet inddraget i processen og har p.t. ikke yderligere bemærkninger til tilgængelighedsplanens indhold.
Det er efter Handicaprådets opfattelse helt afgørende, at planens principper og indhold nu implementeres i alle faser af kommunens arbejder med nyanlæg samt med drift- og vedligeholdelse, så tilgængeligheden af udearealer optimeres.
I den forbindelse er det af stor betydning, at kommunens eksterne konsulenter og rådgivere også overholder tilgængelighedsplanens bestemmelser.
Det samme gælder selve udførelsen af anlægs-, drifts- og vedligeholdelses-arbejder, såvel når de udføres af fremmede entreprenører, af private grundejere eller af kommunens egne medarbejdere på materielgården.
Når materielgårdens medarbejdere skal udføre deres arbejde efter tilgængelighedsplanens bestemmelser, bør de undervises i brugen af disse anvisninger og principper.
Dette er af stor betydning for, at arbejdet kan udføres korrekt første gang, og ikke skal omgøres.
Handicaprådet ser frem til, at ”Tilgængelighedsplan 2018” føres ud i livet til gavn for alle borgere både med og uden handicap.
Med venlig hilsen
Peter Vonsild
formand for Handicaprådet
Veddelev Landsbylaug
Vedhæftede dokumenter