Børnenes trivsel i folkeskolen

Trivsel handler om elevernes oplevelse af at være en del af det sociale og faglige fællesskab. Gode sociale relationer og et trygt undervisningsmiljø for alle er centralt for, at eleverne har lyst til og mulighed for at lære og udvikle sig.

Trivsel handler om elevernes oplevelse af at være en del af det sociale og faglige fællesskab. Gode sociale relationer og et trygt undervisningsmiljø for alle er centralt for, at eleverne har lyst til og mulighed for at lære og udvikle sig. På tværs af kompetencer og faglighed udvikler skoleledere, lærere, pædagoger og andre samarbejdspartnere elevernes trivsel gennem gode samarbejder og forskellige aktiviteter.

Trivselsmålinger

Folkeskolereformen har et nationalt mål om, at elevernes trivsel skal øges. Derfor skal alle skoler deltage i en årlig trivselsmåling ud fra spørgsmål, som er opstillet af Undervisningsministeriet. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Spørgsmålene grupperes i de fire typer indikatorer ’Social trivsel’, ’Faglig trivsel’, ’Støtte og inspiration i undervisningen’ og ’Ro og orden’. Du kan læse resultaterne af den seneste trivselsmåling i kvalitetsrapporten for skoleåret.

Alle børn har ret til et liv uden mobning

Mobning kan få store konsekvenser for børns trivsel, faglige læring og selvværd, og det kan komme til at præge dem resten af livet. Derfor sigter Børnekonventionen og forskellige danske love på at beskytte børn og unge mod at blive mobbet. Og derfor har alle Roskilde Kommunes folkeskoler en strategi mod mobning, både fysisk, psykisk og digitalt på nettet. Du kan finde strategien på skolens hjemmeside. 

Den inkluderende skole er et led i skolernes arbejde mod mobning. Med inklusion forstås nemlig alle børns ret til at trives og føle sig som en del af fællesskabet –både fagligt og socialt. Elevtrivsel understøttes på alle vores skoler bl.a. af de pædagoger, lærere og vejledere, der er særligt uddannet indenfor AKT (Aktion, kontakt og trivsel), inklusion og digital dannelse.

Hvis du som forælder er bekymret for dit barns trivsel er det vigtigt, at du kontakter dit barns skole. Oplever du, at skolen ikke efterlever reglerne om mobning, kan du henvende dig til kommunen. Ifølge undervisningsmiljøloven kan en elev eller forælder desuden klage til den nationale Klageinstans mod Mobning.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skaber udviklingsmuligheder for mennesker. Det er en tværfaglig afdeling, der rådgiver og vejleder om børns og unges udvikling fra 0-18 år.

Vi arbejder med en tidlig og stærk koordineret indsats, der understøtter barnet/den unges trivsel og udviklingsmuligheder i dagtilbud og skole, så de kan forblive i fællesskabet.

I PPR samarbejder vi med forældre og primære personer i barnets liv, for at skabe de bedste betingelser for barnet/den unges trivsel og udvikling.

Vi har fokus på inklusion, og på hvordan forældre, pædagoger og lærere kan understøtte børn og unges trivsel og udviklingsmuligheder i det daglige miljø.

Konstitueret Leder: Janet Majlund Ring

Uden mad og drikke...

Alle børn har brug for mad og drikke dagen igennem i skolen, og der skal være tid og rum til at spise. De skal have let adgang til god mad hele dagen, enten fra en madpakke, fra skolens kantine eller fra madtilbud i SFO.

Derfor har Roskilde Kommune i samarbejde med Madkulturen og tre af kommunens skoler udarbejdet guiderne ”Mad og måltider i skolen” og ”Mellemmåltider i SFO'en#. Guiderne skal inspirere den enkelte skole til at hjælpe eleverne med at få stillet sult og tørst dagen igennem, til gavn for både deres trivsel og læring. De indeholder blandet andet fem grundlæggende anbefalinger:

  1. Velsmagende og sund mad. Maden på skolerne bør følge både den gældende kostpolitik, kriterierne for god kvalitet i kommunens guider og i øvrigt Fødevarestyrelsens officielle principper for sund mad i skolen.
  2. Måltidet på skemaet. Der er skemalagt minimum tre tidsrum om dagen, som er afsat til måltider.
  3. Spiseplads til alle. Der er defineret fysiske rum for alle klassetrin, hvor der er gode rammer til at skabe et måltid og spise.
  4. Voksne bør deltage i måltidet. En voksen sætter rammen for og deltager så vidt muligt i måltidet.
  5. Elever deltager så vidt muligt i produktion, salg og distribution af maden.