Offentlig høring af forslag til lokalplan 734 for Hal12-kvarteret på Musicon
Roskilde Byråd har på sit møde den 4. september 2024 vedtaget at fremlægge forslag til lokalplan 734 for Hal12-kvarteret på Musicon til offentlig høring.
Høring
Roskilde
7. november 2024
11. september 2024
Høring
Det er muligt at indsende skriftlige bemærkninger til forslaget i høringsperioden øverst på siden. Høringsfristen er den 7. november 2024.
Hvad er visionen for området og hvad muliggør lokalplanen?
Lokalplanens formål er at fuldende den samlede planlægning af Hal 12-kvarteret, der skal udvikles til et levende og mangfoldigt bykvarter med blandede byfunktioner.
Lokalplanforslaget muliggør opførelsen af et Håndværkskollegium i 2-3 etager og op til 5900 etagemeter. Håndværkskollegiet kan, foruden en forstanderbolig, indrettes med op til 72 kollegieboliger fordelt på 6 klynger med hver deres kollegiefællesskab og fællesfaciliteter.
Lokalplanforslaget muliggør også en omdannelse af skatehallen, Hal 12 med henblik på at opgradere forholdene for brugerne af hallen og samtidig sikre, at hallen bibeholder sine eksisterende kvaliteter og rå karakter.
Herudover sikrer lokalplanen, at der på tværs af lokalplanområdet etableres et grønt landskabsstrøg, Den Grønne Puls, der sammenbinder de forskellige anvendelser i kvarteret og skaber offentligt tilgængelige byrum og forbindelser.
Lokalplanen sætter endvidere rammen for udviklingen af den østlige del af Hal 12-kvarteret, hvor der kan opføres nye boliger, erhverv og butikker. En realisering af disse anvendelser kræver en efterfølgende byggeretsgivende lokalplan.
Materiale
Der har været afholdt borgermøde den 31. oktober 2024
Se opsamlingen fra borgermødet her.
Retsvirkninger
Indtil lokalplanforslaget er endelig vedtaget af byrådet må de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe den endelige plan. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.
Miljøvurdering
Roskilde Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til lokalplan 734. Du har mulighed for at klage over denne afgørelse inden den 9. oktober 2024 kl 23.59
Se klagevejledningen vedrørende afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering
Offentligt tilgængeligt
Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden.
Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2022-25) og næste, dvs. i max. 8 år.
Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.
Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger
Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Byudvikling og Grøn Omstillings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse.
Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Byudvikling og Grøn Omstillings digitale post vedr. høringer (borger) eller Byudvikling og Grøn Omstillings digitale post vedr. høringer (virksomhed/forening). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.
Personoplysninger
Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind.
Vejdirektoratet
Att.: Byudvikling og Grøn Omstilling
Vejdirektoratet fremsender hermed - som vedhæftet - indsigelse af 7. november 2024 mod Roskilde Kommunes forslag til Lokalplan 734 Hal12-Kvarteret på Musicon.
Planforslaget er i offentlig høring indtil den 7. november 2024.
Kopi sendes til Plan- og Landdistriktsstyrelsen pr. e-mail til planloven@plst.dk
Vedhæftede dokumenter