Indledende offentlig høring vedr. ændring af kommuneplanrammer i Store Hede erhvervsområde

Roskilde Kommunes Økonomiudvalg har på sit møde den 30. november 2022 vedtaget at igangsætte arbejdet med kommuneplantillæg 15 for Store Hede erhvervsområde samt indkalde ideer og forslag i en indledende offentlig høring.

Kommuneplan
Type

Høring

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

hearingsfrist

19. december 2022

Offentliggjort

1. december 2022

Høring

Baggrunden for kommuneplanændringerne er at et råstofområde i Store Hede nu er ved at være færdiggravet. Området skal snart retableres og kan herefter få en ny anvendelse. Området er i gældende Kommuneplan 2019 planlagt til at blive et nyt erhvervsområde og det er fortsat tanken.

En stor virksomhed, Man Energy Solutions, med ca. 1500 medarbejdere ønsker at flytte hertil. Samtidig ønsker kommunen at sætte mere fokus på natur, grønne kiler og samspil med områderne syd for det kommende erhvervsområde.

Roskilde Kommune har derfor til hensigt at justere bestemmelserne i kommuneplanen og samtidig udarbejde en lokalplan for området. Planlægningen vil komme til at omfatte et kommuneplantillæg, en lokalplan, der er detaljeret og byggeretsgivende for den nævnte virksomhed, og samtidig sætter rammer for udviklingen i resten af området. Herudover vil kommunen udarbejde en miljøvurdering, en grundvandsredegørelse og en mobilitetsplan. 

Roskilde Byråd vil med debatoplægget orientere om projektet og invitere alle, der har lyst, til at komme med synspunkter, ideer og forslag.

Videre proces

Når den indledende høring er slut, vil byrådet tage stilling til, hvordan de indkomne høringsbidrag skal indgå i den videre planlægning. Derefter vil kommunen udarbejde forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurdering samt grundvandsredegørelse og mobilitetsplan.

Forslagene skal i 8 ugers offentlig høring. Byrådet forventer, at den offentlige høring vil være i løbet af sommeren 2023, og at planerne for det nye erhvervsområde kan endeligt behandles inden udgangen af 2023.

Offentligt tilgængeligt

Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden. 

Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2022-25) og næste, dvs. i max. 8 år. 

Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.

Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger

Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse. 

Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) eller Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (virksomhed/forening). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.

Personoplysninger

Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind. 

Se oplysninger om behandling af dine data

Kontakt Byudvikling og Grøn Omstilling

Høringssvar (6)

GRUSGRAVENS NABOER i Vindinge 19.12.2022

Planchef Vilfred Hvid
Roskilde Kommune

HØRINGSSVAR – SAG 22-015957 – Store Hede Erhvervsområde
Part: Foreningen Grusgravens Naboer i Vindinge

Hermed fremsendes foreningens svar til den indledede høring:
Det omhandlende område var oprindeligt, jf. Hedeland Naturparks Strategiplan, tiltænkt rekreative arealer (benævnt Råt og Vildt). Nu udlægges en stor del af området i stedet til industri; hvilket vi ikke kan modsætte os, men vi kan dog bede om, at der tages ekstra hensyn til vores medlemmer, borgere i Vindinge, der nu – ud over den længe ventede retablering - også skal afvente en længere byggeperiode med deraf følgende gener med øget trafik til og fra byggepladserne og støj, når der piloteres mv.
Bekymringer/forslag:
De grønne kiler: Har pt. en sydlig-nordlig retning. Vi ønsker en mere østlig-vestlig retning, som kan lukke af for indsigt til det nye industribyggeri – og så kilerne tillige kan få en støj-dæmpende funktion med de planlagte træer og buske, som en form for grøn støjvold.
Mere ”grøn” natur: Vi ønsker, at retableringen af grusgraven i nord – ind mod Vindinge – får et mere ”grønt” udtryk – og med flere vandhuller – end planen pt. viser, hvor industrien får mere grøn natur end den natur, der ligger ind mod Vindinge, når der retableres med ufrugtbar overjord.

Cykelstier: Vi vil foreslå en cykelsti, der har forbindelse fra Vindinge, fx fra skolen på Østre Vindingevej og ned gennem Nord til Lykkegårdsvej/Københavnsvej – gerne ”sammen-koblet” med cykelstien mellem Lillevangsvej/Sandvejen og Københavnsvej. Trafikken på Østre Vindingevej er bekymrende, set med cyklist-øjne!

Omfartsvej: Apropos trafik gennem Vindinge vil vi foreslå, at der føres en ”omfartsvej” fra Roskilde/Vindingevej, parallelt med Lillevangsvej, længst muligt væk fra bebyggelser, ned gennem Nord og med udkørsel ved fx Lykkegårdsvej. Vindinge og skolevejen trænger i den grad til en aflastning fra den gennemkørende trafik ind gennem den gamle bykerne, forbi skolen af udefra kommende, og der er jo allerede reserveret til ”transportkorridor” i Nord.

Trafik gennem vindinge til industriparken: Vores bekymringer går også på al den ekstra trafik, som industriparken vil generere. MAN alene får 1.500 ansat + kunder + leverandører (tung trafik?). Skal disse tal multipliceres med 3, når de øvrige virksomheder kommer til?
Råstofvej/Indkørsel til industriparken: I forbindelse med retablering af nuværende grusgrav Nord og etablering af indkørsel til det kommende industriområde, er det vores ønske, at en sådan adgangsvej etableres så langt væk fra Vindinge som muligt, fx ved Lykkegårdsvej.
Voldene mod grusgraven: Da der nu over en årrække også skal bygges i grusgrav Nord, er vi bekymrede for, at dette vil betyde, at jorddepoterne/voldene langs Nord vil blive liggende yderligere tid? Har voldene ved Vindinge Skole udsigt til at skulle blive liggende længere pga. industribyggeriet i Nord - og evt. grusindvinding i Tåstrup kommune? Hvordan vil planer for Nord spille ind i ovennævnte? Vi efterlyser i den forbindelse opdaterede efterbehandlingsplaner for grusgrav Nord og Syd.
Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne
Kim Friborg, formand (medlem af kommunens dialogforum)

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 77c726d6-4c78-4900-bd87-c532e3ae66e9

Dorthe Bejstrup

Se vedlagte høringssvar af 19.12.2022

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 711e5879-4b94-4c95-8f66-bd617bf022e6

Carsten og Heidi Stein

Se vedhæftede

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 1c8fbd8e-b92b-488c-80d8-e46eb58694b7

Theis Høy Risum

Høringssvar fra part/nabo.

Theis og Stine Risum
Østre Vindingevej 66
4000 Roskilde

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer a2340168-2391-4bac-ba80-0605af5bee56

Jeanett og Henrik Bruntse-Olsen

Se vedhæftede PDF fil
Blanketnummer c42342b5-b8e9-4af0-bbde-307604ddc94a

Gro Kardel /Lyreco Danmark A/S

Til rette vedkommende

Vedhæftet er Lyreco Danmark A/S' høringssvar.
Vi hører gerne nærmere, hvis vores svar fører til spørgsmål eller uklarheder.

Med venlig hilsen
Gro Kardel

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 98d3b601-6069-412e-901a-dd93fa4839ab
#ALLE TIDERS ROSKILDE