Start en folkeoplysende forening
Som folkeoplysende forening har I mulighed for at søge tilskud og låne lokaler til jeres aktiviteter.
Opret en ny forening
Læs om
Følgende foreninger kan blive godkendt som folkeoplysende forening i Roskilde Kommune:
-
Foreninger der tilbyder frivilligt, folkeoplysende foreningsarbejde
-
Foreninger der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler).
Med ordet "folkeoplysende" mener vi foreninger, der tilbyder idræt og andre fritidsaktiviteter til byens borgere.
Grundejerforeninger, andelsboligforeninger, antennelaug og lignende kan ikke godkendes som folkeoplysende foreninger. De kan få begrænset adgang til lokaler i forbindelse med afholdelse af generalforsamlinger.
For at blive godkendt som en folkeoplysende forening, skal I sende en ansøgning via Foreningsportalen.
Ønsker I at oprette en forening og blive godkendt som en frivillig, folkeoplysende forening i Roskilde Kommune skal I opfylde følgende:
- Formålet skal være formuleret tydeligt – dette fremgår af vedtægterne
- Formål skal bygge på demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
- Foreningen skal være åben for alle
- Minimum være fem betalende medlemmer
- Være hjemmehørende i kommunen
- Have oprettet et CVR-nummer med tilhørende NemKonto
- Være ledet af en bestyrelse, som er ansvarlig i forhold til kommunen (min. tre medlemmer i bestyrelsen)
- Have et almennyttigt formål og have kontinuerlige aktiviteter
- Foreningen må ikke være oprettet eller drives i kommercielt øjemed
- Have et sæt vedtægter (se venligst nedenstående guide med forslag til vedtægter)
Hent guide til oprettelse af foreninger inkl. forslag til vedtægter.
Ønsker I at oprette en aftenskole i Roskilde Kommune skal I opfylde følgende:
- Formålet skal bygge på demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
- Aftenskolen skal være åben for alle
- Minimum være fem bestyrelsesmedlemmer
- Være hjemmehørende i kommunen
- Have oprettet et CVR-nummer med tilhørende NemKonto
- Have et almennyttigt formål og have kontinuerlige aktiviteter
- Aftenskolen må ikke være oprettet eller drives i kommercielt øjemed
- Have et sæt vedtægter (se venligst nedenstående guide med forslag til vedtægter)
Hent guide til oprettelse af foreninger inkl. forslag til vedtægter.
Forvaltningen har fået delegeret ansvaret for at træffe beslutning om, hvad der kan godkendes som folkeoplysende virksomhed. I tvivlstilfælde træffer Folkeoplysningsudvalget beslutning om, hvad der kan godkendes som folkeoplysende virksomhed.
Der afholdes møde i Folkeoplysningsudvalget 8-10 gange om året, så der kan godt gå lidt tid, før I får svar.
Foreningsguide for aftenskoler og foreninger i Roskilde Kommune
Folkeoplysningsloven
Kultur og Idræt
Mandag | 09:00 - 14:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 14:00 |
Onsdag | 09:00 - 14:00 |
Torsdag | 09:00 - 14:00 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage.
Telefon
Mandag | 09:00 - 14:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 14:00 |
Onsdag | 09:00 - 14:00 |
Torsdag | 09:00 - 14:00 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Adresse
Send sikker mail
Send almindelig mail
Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage.