Styrket affaldstilsyn hos virksomheder
Når I har styr på både sorteringen og håndteringen af affaldet, er I godt klædt på til det styrkede affaldstilsyn, som trådte i kraft 1. januar 2025.
Det styrkede affaldstilsyn er et tilsyn med, at virksomheder lever op til deres ansvar, både når det kommer til særlige typer af affald, som f.eks. kan opstå ved produktion eller salg af varer – og når det gælder de 10 typer, som også skal sorteres i husholdningen.
Tilsynet er lovpligtigt og alle typer virksomheder kan blive udpeget til et affaldstilsyn. Virksomheden skal selv betale et gebyr på 5.170kr (2025 gebyr) for tilsynet. Det skyldes EU princippet om at forureneren betaler.
Affaldstilsynet udspringer af en ambition om en grønnere affaldssektor og mere genanvendelse af erhvervsaffald. Når I sorterer korrekt og har sikret jer en god ordning til indsamling af alle typer affald – eller afleveret dem på genbrugspladsen – så bidrager I til den grønne omstilling.
FAQ om erhvervsaffald og affaldstilsynet
- Det er et krav at virksomheder skal sortere deres affald i samme 10 affaldstyper som husholdningerne, nemlig: madaffald, restaffald, plast, mad- og drikkekartoner, pap og papir, glas og metal, tekstiler og farligt affald.
- Hvis I har produktionslignende affald, skal dette også sorteres.
Hvis I har affald, der i art og mængde svarer til en privat husholdning (de 10 fraktioner samt samme størrelse beholdere, som tilbydes til hustande) er der to muligheder:
- Den kommunale indsamlingsordning. Læs mere og tilmeld jeres virksomhed
- I affaldsregistret er der en oversigt med de virksomheder, som indsamler, behandler og transporterer affald samt forhandlere og mæglere. Se affaldsregistret.
Hvis I har affald, der er mere end hvad, der svarer til en husstands, skal I benytte privat renovatør. Kommunen tilbyder ikke en indsamlingsordning.
I kan også aflevere genanvendeligt affald på genbrugspladsen. Husk at få en kvittering for levering af erhvervsaffald. Læs mere om erhvervsaffald på genbrugspladser
- Som affaldsproducerende virksomhed skal du sortere dit affald og sikre dig at affald, som er egnet til materialenyttiggørelse forberedes til enten genbrug, genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse. Der er som udgangspunkt ingen bagatelgrænse. Ved et tilsyn hos virksomheden, vil det være op til tilsynsmyndigheden at vurdere og altid bero på en konkret vurdering på baggrund af den på det fysiske affaldstilsyn som udgangspunkt indledningsvise vejledning og dialog.
- Ja, affaldssortering nytter. Det er både godt for klimaet og vi passer bedre på vores ressourcer. Se mere på miljøstyrelsen hjemmeside. Her er også materiale, med gode argumenter som I kan bruge over for jeres kollegaer. https://mst.dk/erhverv/groen-produktion-og-affald/affald-og-genanvendelse/affaldshaandtering/affaldsfraktioner/de-ti-affaldsfraktioner/materialer-til-arbejdspladser
Måske. Der er flere måder at blive udtaget til et affaldstilsyn:
- Alle virksomheder, som i dag er underlagt miljøtilsyn, vil også få et affaldstilsyn.
- Miljøstyrelsen laver et administrativt tilsyn på udvalgte virksomheder på baggrund af en risikobaseret udvælgelse (ofte baseret på affaldsmængde og antal medarbejdere). Dette administrative tilsyn kan resultere i at jeres virksomhed efterfølgende bliver udpeget til et fysisk tilsyn.
- Jeres virksomhed kan også blive udpeget via såkaldte ”puljer”. En pulje er et antal fysiske affaldstilsyn, som Miljøstyrelsen tildeler en kommune, og som kommunen fører efter rammer, som Miljøstyrelsen udstikker. Det kan f.eks. være affaldstilsyn med bygge-anlægsaffald eller en udvalgt branche.
- Fra 2025 er tilsynet med virksomheders affaldshåndtering blevet styrket på tværs af landet. Formålet er at sikre, at virksomhederne overholder krav om kildesortering, så genanvendelige materialer kan blive nyttiggjort – og at sikre lige konkurrencevilkår på affaldsområdet.
- Det er Affaldstilsynsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1221 af 22. november 2024 om affaldstilsyn) der ligger til grund for de styrkede affaldstilsyn.
- Tilsynene er som udgangspunkt varslet, medmindre der er tale om et paragraf 8-tilfælde. (Affaldstilsynsbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1221)
Det er ikke alle virksomheder i kommunen, der får tilsyn. Virksomheder udpeget til affaldstilsyn vil som udgangspunkt blive varslet inden besøget
- Udgangspunktet for tilsynet er at vejlede jer om hvordan I skal sortere og hvordan I kan komme godt i gang og/eller forbedrede jeres sortering.
- Vi vil typisk kigge på jeres nuværende sortering og om I overholder gældende regler og lovgivning. Vi vil også snakke om jeres indsamlingsaftaler og dokumentation for affaldshåndtering.
- I kan med fordel undersøge følgende inden besøget:
- Hvilke typer affald I har
- Hvordan I håndterer og sorterer jeres affald
- Hvilke aftaler I har om indsamling
- Dokumentation for jeres håndtering af affald (eksempelvis hvilke data, der findes om jeres affald i Affaldsdatasystemet (ADS)
- Desuden har Miljøstyrelsen udarbejdet en vejledning om affaldstilsynet.
- Et fysisk affaldstilsyn varer typisk en til to timer, alt efter hvor kompleks jeres affaldssituation er. Det kan også bestå af flere besøg på jeres virksomhed, hvis der aftales en opfølgning.
Tidligere var det ét samlet tilsyn - nu er det to separate tilsyn.
- Hos udvalgte virksomheder er det Miljøstyrelsen, som udfører det fysiske tilsyn. Resten af tilsynene udfører kommunen. I vil få besked om hvem, der kommer.
- Inden et fysisk tilsyn, kan der blive udført et administrativt tilsyn. Det er Miljøstyrelsen, der udfører administrative tilsyn.
- Data om resultatet af et fysisk affaldstilsyn bliver sendt til Miljøstyrelsen.
- Er der ikke noget at bemærke ift. virksomhedens affaldssortering og -håndtering, bliver sagen afsluttet med et tilsynsbrev og en gebyropkrævning fra tilsynsmyndigheden.
- Er der grundlag for indskærpelse, påbud eller politianmeldelse, hører I nærmere fra tilsynsmyndigheden.
- Der er et fast gebyr på 5.170 kr., som virksomheden selv betaler.
Ja - byrådet i Roskilde Kommune har besluttet at affaldstilsynene i 2025 skal finansernes ved et fast gebyr, som er lige for alle virksomheder.
- Tid til forberedelse, gennemførsel og opfølgning på affaldstilsynet
- Transportudgifter
- It-systemer
- Tilsynsudstyr, herunder tøj og værnemidler
- Vejledningsmateriale
Ifølge bekendtgørelse om affaldstilsyn §10, så skal virksomheden betale for alle myndighedens omkostninger i forbindelse med affaldstilsyn.
Gebyr for de administrative tilsyn opkræves af Miljøstyrelsen, mens gebyr for de fysiske affaldstilsyn opkræves af tilsynsmyndigheden.
Byrådet i Roskilde Kommune har besluttet at affaldstilsynene i 2025 skal finansieres ved et fast gebyr, som er lige for alle virksomheder
Du kan ikke klage over gebyret for affaldstilsyn. Gebyret er fastsat efter regler i Affaldstilsynsbekendtgørelsen og afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Ønsker du alligevel at klage over kommunens sagsbehandling, herunder opkrævning af gebyr, kan du kontakte kommunen, der efter vurdering af sagen kan videresende din klage til Ankestyrelsen.
Kontakt Team Affaldsplan og -tilsyn
Mandag | 09:00 - 14:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 14:00 |
Onsdag | 09:00 - 14:00 |
Torsdag | 09:00 - 14:00 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Telefon
Mandag | 09:00 - 14:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 14:00 |
Onsdag | 09:00 - 14:00 |
Torsdag | 09:00 - 14:00 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |