Sådan vedligeholder vi veje
Du kan f.eks. gøre opmærksom på følgende mangler og skader:
- Fejl på gadelygter. F.eks. hvis der er en pære, der er sprunget
- Belægningsskader - hul i asfalten på kørebaner og ujævne fliser på fortove.
- Dæksler og riste, som er i stykker eller fungerer dårligt.
- Skilte, færdselstavler og andet af vejens udstyr, som er nedslidt eller ødelagt.
- Uheld, som kræver afspærring og/eller trafikomlægning.
- Store ledningsbrud.
- Oliespild og anden forurening på vejarealer.
- Fejl på store spildevandsledninger og brønde i vejene, så det giver gener for de tilsluttede ejendomme.
Grundejerforeninger og vejlaug har ofte ansvar for veje og stier i lokalområdet. Veje og Grønne områder hjælper med afklaring af spørgsmål om fx ny asfaltbelægning på kørebane og opretning af fortovsbelægning m.m. Vi deltager gerne i møder med vejlaug eller grundejerforeninger.
Opdager du en fejl på privat belysning på f.eks. boligselskabernes og private andelsboligforeningers områder, skal du henvende dig til den lokale vicevært/bestyrelse.
På kommunevejene sørger Materielgården for løbende eftersyn og reparationer. Der kan dog stadig opstå mangler og akutte skader, som ikke opdages ved vejsynet. Opdager du fejl og mangler, vil vi meget gerne have en melding.
Brug værktøjet 'Giv et praj' til at gøre opmærksom på fx huller i vejen.
Som grundejer er du forpligtet til at holde fortove og stier (og andre arealer, hvor der er gående og cyklister) rene ud for din ejendom.
Det betyder:
- at du skal feje og fjerne ukrudt fra fortov og stier (alle asfalterede, brolagte, flisebelagte eller andre befæstede arealer).
- at du skal sørge for, at regnvand kan løbe frit i rendestene og ned i ristene på fortove og stier (det gælder også grøfter, rørgennemløb og udløbsrender).
- at du skal fjerne affald og andet, der forurener eller er til ulempe for færdslen.
På private fællesveje skal grundejerne renholde både kørebane, fortove og stier ud for ejendommen.
På kommunale veje gælder det kun for fortove og stier.
Når du som grundejer bekæmper ukrudt på vej, sti- og fortov, anbefaler Roskilde Kommune, at du ikke bruge ukrudtsmidler.
For miljøets skyld er det bedst at fjerne ukrudt ved at rykke det op med rod eller ved at bruge et skuffejern.
Roskilde Kommune selv bruger ikke sprøjtemidler.
Hvis du ikke renholder fortove og stier
Hvis du ikke renholder, kan kommunen pålægge dig at udføre det inden en fastsat tidsfrist, som du vil blive orienteret om i et brev.
Hvis du ikke har ordnet det inden tidsfristens udløb, kan kommunen foretage arbejdet for din regning.
Det er vigtigt, at vi alle kan se skiltene på vejen, så det ikke går ud over trafiksikkerheden.
Vi skal også alle kunne være på vejene, fortovene og stierne uden at blive generet af udhængende grene eller brede hække.
Reglerne siger, at skilte skal være synlige. Træer og buske må dog gerne rage ind på vejarealet, hvis grenene er så højt oppe, at alle kan komme forbi uden at blive generet. Husk, at grene hænger længere ned i fugtigt vejr.
Det betyder, at du skal sørge for, at der er en frihøjde over fortove på 3,5 meter og en frihøjde over kørebaner på 4,5 meter.
Hvis du bor i en landzone uden fortove, så skal hele frihøjden være på 4,5 meter.
Kommunens tilsyn
Roskilde Kommune efterser jævnligt hække og anden beplantning langs vores veje og stier.
Ser vi noget, der ikke overholder reglerne og som bør beskæres, gør vi opmærksom på det – enten personligt eller skriftligt.
Hvis der er en pære i en gadelygte, der er sprunget eller andre fejl på gadelys, skal du melde det via Giv et praj.
Undtagelsen er privat belysning på f.eks. boligselskabernes og private andelsboligforeningers områder – her må henvendelse ske til den lokale vicevært/bestyrelse.
Roskilde Kommune sætter færdselstavler op i samråd med politiet.
- På veje må der kun opsættes godkendte færdselstavler.
- Skilte med gadenavn og husnumre er ikke færdselstavler.
Hvis du ser et skilt, der er beskadiget, må du meget gerne give besked ved enten at sende en email til veje@roskilde.dk eller at ringe på 46 31 37 05.
Hvis du ønsker at anlægge en ny indkørsel eller at udvide en eksisterende indkørsel fra vejen og ind til grunden, skal du kontakte kommunen. Vi skal som vejmyndighed altid godkende nye indkørsler og ændring af de eksisterende. Dette gælder både på private fællesveje i byområder og på offentlige veje.
Er der nogen krav til indkørslen?
Ved anlæg af ny indkørsel eller udvidelse af en eksisterende er der nogle forhold, som gælder både på offentlige veje og private fællesveje.
- Kommunen skal som vejmyndighed vurdere de enkelte ansøgninger individuelt, men vi tilstræber af trafikale årsager at begrænse antallet og bredden af overkørsler mest muligt.
- Normalt vil en indkørsel med en bredde på 5 meter give gode indkørselsforhold for 2 biler.
- Ofte vil det være en forudsætning, at man holder indkørslen samlet som en dobbelt indkørsel og at en eksisterende indkørsel nedlægges for at opnå dette.
- Hvis man ønsker plads til f.eks. 3 biler på grunden, må fordelingen tilstræbes at ske inde på grunden.
- Indkørslen skal holde en vis afstand til lygtepæle og elskabe for at undgå påkørsel.
- Du skal selv undersøge, om der er tinglyste servitutter, eller om der er krav til adgangsforholdene i lokalplanen.
Hvad koster det?
Alt arbejde på offentligt fortov og vej (dvs. uden for skel) skal udføres af kommunen på grundejerens regning.
På private fællesveje udføres arbejdet af grundejeren selv eller ejeren af vejen.
- Indkørslen udføres som de øvrige indkørsler på vejen - nogle steder blot en asfaltrampe eller sænket kantsten, brolagte indkørsler eller andet.
- Hvis der f.eks. ligger en rendestensrist i vejen, står et kabelskab eller en lygtepæl der, hvor du ønsker indkørslen skal være, så skal disse i nogle tilfælde flyttes.
Alle disse ting påvirker prisen på arbejdet og vurderes efter tilsyn på stedet.
Før du får tilladelse skal forholdene besigtiges. Kommunen skal vurdere, om det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at anlægge en indkørsel på stedet.
Hvordan søger jeg?
Du søger ved at udfylde den digitale webformular,
Gå til ansøgning om tilladelse til ændring af adgangsvej/overkørsel
Din ansøgning skal indeholde en lille beskrivelse af, hvad du vil gøre. Er det fx en ny overkørsel, en udvidelse af en eksisterende overkørsel, en nedlæggelse af en eksisterende overkørsel?
Derudover skal din ansøgning indeholde en skitse, der viser følgende:
- Placering på grunden
- Mål. Overkørslens mål og afstand til skel og faste genstande
- Eventuelle lygtepæle, elskabe, brønde, nedløbsriste eller lignende
Skitsen må gerne være tegnet på et luftfoto eller skitseret på et papir.
Hvis du har mulighed for det, må du meget gerne medsende fotos, der kan illustrere dit projekt.
Vejlovgivningen (privatvejsloven) giver ikke mulighed for isoleret at gøre noget ved problemer med oversvømmelser af naboejendomme, når der ikke er problemer med vand på selve vejen, og vejen derfor er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.
Miljølovgivningen forudsætter som udgangspunkt, at vandafledning fra veje kræver en udledningstilladelse, men det er ikke tilfældet, når der er tale om mindre veje, hvor vandet nedsiver i græsrabatter, eller i det hele taget, når det konkret vurderes, at vandet ikke vil kunne forurene eller bidrage til at forurene recipienten. Det er kommunen, der vurderer, om der i den konkrete situation kræves tilladelse. Som udgangspunkt er vurderingen, at vejvand fra disse mindre veje ikke kræver udledningstilladelse fra kommunen.
Hvis kommunen vurderer, at en tilladelse er nødvendig, vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte vilkår for denne tilladelse med henblik på at sikre, at der ikke i uacceptabel grad sker overfladisk afstrømning af vand til tilgrænsende ejendomme. Men der kan i sagens natur kun fastsættes vilkår, hvis en tilladelse er nødvendig.
Miljølovgivningen vil således i nogle tilfælde give mulighed for at regulere situationer, hvor der sker oversvømmelse af naboejendomme, gennem vilkår for nødvendige tilladelser, men er det ikke nødvendigt med en udlednings- eller nedsivningstilladelse, vil der kun være mulighed for at gøre noget ved problemet ved at indbringe sagen for domstolene med krav om erstatning eller afhjælpning efter nabo- eller erstatningsretlige regler.
Nabo- og erstatningsretlige regler indebærer således, at grundejere som udgangspunkt ikke skal tåle gentagne oversvømmelser fra en vej, og at grundejere, der oplever sådanne gentagne oversvømmelser efter omstændighederne vil kunne gå til domstolene med sagen. En grundejer vil herefter eventuelt kunne få de vedligeholdelsespligtige grundejere, herunder eventuelt grundejeren selv, dømt til enten at afhjælpe problemet eller betale erstatning.
Hvis en nabo f.eks. har sat kantsten eller hævet rabatten ud for sin ejendom, vil sagen muligvis kunne føres mod naboen, men det afhænger af de konkrete omstændigheder.
Kontakt Veje og Grønne områder
4000 Roskilde
Mandag - fredag | 9.00 - 14.00 |
Du kan forvente svar inden for 10 hverdage. |