Cykelparkering

Her på siden kan du orientere dig om, hvor du kan parkere din cykel.

Aflåst cykelparkering

I Roskilde Kommune er der aflåst cykelparkering på disse stationer:

  • Roskilde Station
  • Trekroner Station
  • Viby Station

For at bruge den aflåste cykelparkering på Roskilde Station og Viby Station, skal du købe et nøglekort på DSB's hjemmeside. Et nøglekort til aflåst cykelparkering koster 225 kr. og kan bruges på alle DSB-stationer i hele Danmark, hvor der er aflåst cykelparkering. Hvis du er tilmeldt DSB Plus, kan du bestille kortet gratis. Kortet kan kun bestilles på DBS's hjemmeside og kan ikke længere købes på stationerne.

Vær opmærksom på, at der er begrænset antal pladser, og at de kun er beregnede til almindelige cykler.

Se mulighederne ved Trekroner Station nedenfor.

Cykelparkering på Trekroner Station

Du kan købe nøglebrik til cykelparkeringen på Trekroner Station hos Roskilde Kommune. Pladserne sælges efter ”først til mølle” princippet.

En nøglebrik koster kr. 280,- for 12 måneder.

Sådan gør du:

Hvis du køber en nøglebrik efter udgangen af marts måned, så falder prisen med kr. 20 kr. pr. måned - se nedenfor

Januar: 280,-
Februar: 280,-
Marts: 280,-
April: 260,-
Maj: 240,-
Juni: 220,-
Juli: 200,-
August: 180,-
September: 160,-
Oktober: 140,-
November: 120,-

1. Betal beløbet med MobilePay til nr. 826719.

2. Udfyld formularen nedenfor

Bestil nøglebrik til cykelparkering

Indlæser formular

Cykelbutlerne rydder op

Hvis du glemmer at sætte din cykel i en cykelparkering, så er der stor chance for at Cykelbutlerne kommer og sætter din cykel i nærmeste cykelparkering. Samtidig sættes der et kuffertmærke på cyklen. Det er Roskilde Kommune, som sammen med Roskilde Materielgård, står for cykelbutlerordningen, som holder orden på cykelparkeringen og kommer forbi mindst én gang om ugen. 

Opsamlingsdepot

Hvis du ikke i løbet af den næste måned har fjernet kuffertmærket, vil cyklen blive sat i "opsamlingsdepot". Her står den også i 1 måned.

Hvis din cykel fortsat står på i "opsamlingsdepot" efter en måned, vil Politiet afhente efterladte cykler.

Hvis din cykel er blevet væk fra en privat cykelparkering - fx ved et supermarked - så er det ikke Cykelbutlerne, der har flyttet den.

Der er rift om cykelparkeringspladserne i Roskilde Kommune, især i Roskilde midtby samt ved togstationer og andre trafikknudepunkter. Derfor er det ekstra ærgerligt, når cykelstativerne er optaget af herreløse cykler, enten fordi de har været genstand for et kortvarigt brugstyveri, og tyven smider cyklen fra sig, når de er færdig med den, eller fordi cyklen er i dårlig stand, og folk ikke ved, hvordan de kan skille sig af med den.

Christina Buch

Christina Buch

Afdeling: Veje og Grønne områder
Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

46 31 37 31 christinab@roskilde.dk