start på hovedindhold

Sidste skoledag

Sidste skoledag er torsdag den 21. maj 2026. Alle afgangselever i Roskilde er inviteret til at fejre den store dag til en fælles alkoholfri fest.

Hvor og hvornår

Torsdag den 21. maj 2026
kl. 13.00-16.00

Sted: hemmeligt lidt endnu...

Program og aktiviteter

Sidste skoledagsfejring er kl. 13-16.

Kunstnerne Kidd, Josef og Emil Stabil giver koncerter i løbet af dagen, og der vil være en masse sjove aktiviteter: 

  • dyst i rodeotyr
  • gladiatorkamp
  • bungee run
  • bumber balls
  • fodbold pool
  • zumodragter
  • promillebriller
  • klatrevæg
    ...og meget mere

 

Godt at vide for forældrene

  • Alle elever bliver hentet i busser efter fejring og underholdning på egen skole om formiddagen og kørt til den fælles fejring
  • Alle elever får et armbånd, som er adgangsbillet til festen - uden armbånd ingen adgang
  • Hvis eleverne drikker alkohol før eller under festen, bliver armbåndet klippet, og de bliver bortvist
  • Forældrene får besked, hvis deres barn bliver bortvist
  • Programmet slutter kl. 16.00. 

FAQ

Det fælles arrangement er ved at blive planlagt

SSP i Roskilde Kommune planlægger festen, og meget er allerede på plads, men du kan holde dig orienteret her på siden, hvor vi vil dele mere information, når der er nyt.

Hvorfor en fælles sidste skoledag

Den 14. maj 2024 besluttede Skole- og Børneudvalget på baggrund af en indstilling fra ungebyrådet, at der i 2025 skal holdes en alkoholfri sidste skoledag på tværs af alle skolerne i Roskilde Kommune.

Roskilde Ungebyråd har ønsket, at afgangseleverne i Roskilde kan fejre deres sidste skoledag i et stort fællesskab på tværs af skolerne med fede livekoncerter og sjove aktiviteter. Ungebyrådet har bidraget til planlægningen og valg af kunstnere og aktiviteter.  

SSP i Roskilde Kommune står for planlægningen i samarbejde med en række aktører som skoler, klubber, det socialopsøgende team, politiet og ungebyrådet. 

#ALLE TIDERS ROSKILDE