Begravelse eller bisættelse
Sådan anmoder du om begravelse eller ligbrænding
Du skal anmode om begravelse eller ligbrænding på en blanket og sende den til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde boede. Dette gælder også, selv om afdøde ikke var medlem af folkekirken eller tilhørte et andet trossamfund.
Følgende dokumenter skal vedlægges:
- Kopi af lægens dødsattest
- Afdødes sundhedskort
- Afdødes dåb- eller navneattest
- Afdødes eventuelle vielsesattest
Du kan overlade det hele til bedemanden, lade en bedemand hjælpe dig eller selv lave aftaler med evt. kirkegård og krematorium. Skal der være en højtidelighed, skal den også være aftalt, inden du anmoder.
Når du anmoder om begravelse eller ligbrænding (bisættelse), skal du oplyse, hvor afdøde skal begraves.
Kontakt derfor den kirkegård eller begravelsesplads, hvor afdøde skal begraves og få aftalt det praktiske, inden du laver anmodningen.
Skal afdøde bisættes, skal du også oplyse, hvilket krematorium afdøde skal brændes på. Kontakt krematoriet og aftal nærmere.
Du kan finde krematorier og oplysninger om kremationstakster her:
Hvis du er pårørende til en afdød og skal tage stilling til, om afdøde skal begraves eller brændes (kremeres), skal du gøre dette ved at udfylde en anmodning om begravelse eller ligbrænding med MitID. Dette skal du gøre digitalt. Klik på 'Start'.
Vær dog opmærksom på, at du skal underskrive med MitID til sidst i din ansøgning.
Hvis du ikke kan få MitID, kan du i stedet anvende en blanket:
Hvis du i stedet ønsker en bedemand skal sende en anmodning digitalt, skal du udfylde og udlevere en fuldmagt til bedemanden:
Hvis du ikke har MitID:
Begravelse
Ved begravelse bliver afdøde lagt i en kiste og begravet på kirkegården.
Bisættelse
Ved bisættelse bliver afdøde brændt på et krematorium, og asken lægges i en urne, der nedsættes i jorden på kirkegården. Det er også tilladt at sprede asken over havet.
Siden 1. august 2008 har det desuden været lovligt at blive begravet på særlige skovgravpladser. De første er under forberedelse flere steder i landet.
Har afdøde tilkendegivet ønske om begravelse eller kremering samt eventuel askespredning, vil dette blive fulgt. Ellers skal du vælge dette i anmodningen. Hvis sognepræsten kan godkende anmodningen, der er lavet digitalt, sendes den godkendte anmodning til anmelders Digitale Post, Skifteretten og evt. krematorium og kirkegård. Den afdøde må hverken begraves eller brændes, før anmodningen er godkendt.
Du kan som pårørende vælge selv at stå for alle de praktiske forhold omkring en begravelse, eller du kan aftale med en bedemand, hvilke ting han skal tage sig af. Jo mere du selv tager dig af, jo billigere bliver begravelsen. På Kirkeministeriets hjemmeside kan du finde råd, inden du vælger bedemand.
Du kan udfylde anmodningen med MitID. Vær dog opmærksom på, at du skal underskrive med MitID til sidst i din ansøgning.
Hvis du ikke kan få MitID, kan du udfylde en blanket:
Når blanketten er udfyldt, skal den printes og sendes til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde boede.
Find dit sogn:
Var den afdøde medlem af folkekirken eller et andet trossamfund, vil det blive taget som udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, med mindre den døde havde givet udtryk for andet.
En begravelse, hvor en præst fra folkekirken medvirker, vil som regel foregå i kirken eller et begravelseskapel på kirkegården.
Selv om afdøde var medlem af folkekirken, kan begravelse eller bisættelse godt afholdes et andet sted end i kirken, hvis det aftales med sognepræsten.
Folkekirkens begravelseskapel kan også benyttes ved andre trossamfunds kirkelige begravelser.
Hvis der ikke er begravelseskapel i sognet, kan biskoppen give tilladelse til, at en præst fra et andet kristent trossamfund forestår begravelse i folkekirken.
Find salmer online
På den danske salmebog online kan du finde salmernes tekst og forskellige melodier til dem.
Der er ingen specielle krav til, hvordan en borgerlig begravelsesceremoni skal foregå. Man kan arrangere en højtidelighed i et kapel, i eget hjem eller andet.
Der skal normalt betales et mindre beløb for leje af kapel, samt eventuel organist og kor.
Nogle foreninger samt bedemænd gennemfører borgerlige begravelser for et honorar.
Anmodning om begravelse eller ligbrænding af dødfødt barn skal ske senest 8 hverdage efter fødslen. Det gælder, uanset om du er medlem af folkekirken eller ej.
Ved registrering af et dødfødt barn skal forældreoplysninger samt oplysninger vedrørende begravelsen registreres. Det er også muligt at få registreret et kaldenavn til barnet.
Blanketten skal sendes til det sogn, hvor moren bor. Find sognet på Sogneportalen.
Er I som forældre ikke gift med hinanden, kan I som forældre registrere faderskabet til jeres barn i tilfælde, hvor barnet er dødfødt eller død kort efter fødslen. Anvend blanketten Registrering af faderskab.
Dødfødt inden udgangen 22. svangerskabsuge
Er jeres barn dødfødt inden udgangen af 22. svangerskabsuge, er der i juridisk forstand tale om en abort. For at en begravelse eller en urnenedsættelse kan ske på kirkegården kræves en særlig attest fra jordemoderen, men ingen dødsattest eller dødsanmeldelse. Denne særlige attest kaldes også en nedgravningsattest.
Nedgravningsattesten afleveres til bedemanden eller på kirkegårdskontoret.
Bemærk, at det er jordemoderen, der skal underskrive og stemple attesten.
Din aske kan blive spredt over åbent hav, hvis du skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. Dette kan du gøre ved at bruge selvbetjeningsløsningen.
Du må også gerne skrive dit ønske på almindeligt papir. Husk, at det skal indeholde dit navn, adresse, cpr. nr. samt dato og underskrift. Sørg for at lægge blanketten sammen med dine øvrige papirer til brug for de efterladte i forbindelse med dit dødsfald.
Når de pårørende anmelder dit dødsfald, skal blanketten vedlægges.
Der er i lovgivningen krav om, at afdøde selv skriftligt har erklæret, at asken skal spredes over åbent hav. Er ønsket ikke nedskrevet af afdøde selv, kan begravelsesmyndigheden dispensere fra kravet om skriftlighed, hvis det godtgøres, at askespredning utvivlsomt var afdødes ønske.
Du kan læse mere i Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding § 3, stk. 3:
Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er heller ikke tilladt at sprede aske over land.
Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Bedemanden kan også stå for askespredning.
Det er ikke tilladt at sænke urner med aske i havet.
Det er biskoppen der eventuelt kan tillade at man foretager en anden sømmelig handling med asken, når der foreligger et bestemt ønske fra afdøde.
Du kan søge om tilladelse til askedeling. En person kan selv søge om dette i levende live. Hvis de efterladte søger om tilladelse til askedeling, skal det fremgå af ansøgningen, at det var afdødes udtalte ønske. Ansøgningen skal sendes til stiftet, hvor afdøde boede.
Der kan søges om tilladelse til askedeling, således at den ene del af asken nedsættes på en kirkegård her i landet og den anden del af asken nedsættes på en kirkegård i udlandet,
eller
Der kan søges om tilladelse til askedeling, således at den ene del af asken nedsættes på en kirkegård, mens den anden del af asken spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har efterladt en erklæring om det.
Der gives ikke tilladelse til, at asken deles og nedsættes på 2 danske kirkegårde eller askespredes over åbent hav flere steder.
Du kan læse mere i Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding § 3, stk. 4
Du kan også læse mere i Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom mv.:
Er du i tvivl om, hvilket stift du skal søge om tilladelse, kan du søge på afdødes adresse på sogn.dk:
Når du har fremsøgt sognet, finder du oplysninger om stiftet under menupunktet "FAKTA OM SOGNET".
Danmark er inddelt i 10 stifter. På By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside kan du finde oplysninger om stiftets opgaver og links til de enkelte stifter:
Se under menupunktet "Begravelsespladser":
Kirkekontoret eller præsten afgør, om begravelsen kan ske, som det er ønsket ved udfyldelse af anmodningen.
Hvis du er uenig i præstens afgørelse, kan du klage til præsten. Præsten skal enten tage klagen til følge eller sende sagen videre til skifteretten.
Hvis du vil klage over en bedemand, skal du anlægge en civil retssag ved Domstolene eller oprette en klage ved Mæglingsteamet for Forbrugerklager og Forbrugerklagenævnet.
Hos Mæglingsteamet for Forbrugerklager koster det 100 kr. at klage (2025). Hos Forbrugerklagenævnet koster det 400 kr. at klage (2025).
Hvis du vil klage over biskoppens afgørelse om askespredning, skal du klage til ministeren for ligestilling og kirke. Du skal klage skriftligt inden 4 uger efter at du har fået meddelelse om afgørelsen.
Du kan læse de gældende regler på retsinformation.dk