Skjoldungestien
Skjoldungestien strækker sig igennem det bakkede og varierede landskab mellem Roskilde Fjord og Bidstrup Skovene ved Hvalsø.
Stiens hovedrute strækker sig mellem Roskilde og Hvalsø, og er en vandretur på ca. 30 km. Strækningen mellem Gevninge og Osted er ca. 10 km lang, og går langs Lejre Å og Lavringe Å.
Ruterne går gennem et af oldtidens og middelalderens vigtigste historiske landskabsstrøg. Ruten passerer blandt andet Roskilde Domkirke, vikingeskibene, det gamle Lejre ("Danmarks Vugge"), herregårdslandskaber, hyggelige landsbyer og et væld af oldtidshøje.
Nationalpark Skjoldungernes Land blev indviet i 2015, og ligger ved Roskilde og Lejre på Midtsjælland, kun 30 minutters kørsel fra København.