Sundhedscentrum Roskilde (§ 17 stk. 4)
Udvalget arbejder med videreudvikling af den fælles vision om ”Sundhedscentrum Roskilde” som Roskilde Kommune og Region Sjælland har udarbejdet sammen. Visionen handler om, hvad der skal ske på SUH Roskilde – Roskilde Sygehus – når sengepladser flyttes til SUH Køge og der frigives kapacitet.
Udvalget er nedsat i Byrådsperioden 2026 – 2029, som et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg - et udvalg med både politikere og fagfolk - og det skal arbejde videre med udvikling af visionen om Sundhedscentrum Roskilde.
Udvalgets arbejde tager afsæt i den vision, som blev vedtaget i henholdsvis Roskilde Byråd den 24. september, og i Regionsrådet, i Region Sjælland den 23. september 2025.
Formålet med udvalget er at tage det næste skridt i den fælles vision om Sundhedscentrum Roskilde. Den samlede indsats skal ske på tværs af sektorer og fag, og den har til formål at etablere meningsfulde og sømløse forløb for borgerne.
Den røde tråd i udvalgets arbejde er at etablere nære, trygge og sammenhængende sundhedstilbud til en række borgere på én matrikel, Roskilde Sygehus, og i tæt samarbejde mellem somatik og psykiatri. Det handler i udstrakt grad om sundhedsfaglig behandling men også om forebyggelse, genoptræning og samarbejde med civilsamfundet og med fokus på borgerens hele liv. Alt sammen samlet på én matrikel.
Medlemmer af § 17 stk. 4-udvalget "Sundhedscentrum Roskilde"
Medlemmer fra Byrådet i Roskilde Kommune
- Thomas Bach Jørgensen (forperson)
- Bent Jørgensen
- Jan Herskov
- Mogens Hallager
- Tina Boel
Eksterne medlemmer
- Ayo Wahlberg, professor og institutleder, Institut for Antropologi, Københavns Universitet
- Daniel Schwartz Bojsen, direktør sundhed, social og engineering, Professionshøjskolen Absalon
- Dorthe Ploug Hansen, administrerende direktør, Liljeborgfonden
- Niels Sandø, Afdelingschef for politik, profession og kommunikation, Danske Fysioterapeuter
- Mari Holen, professor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
- Marie Paldam Folker, Centerchef, Center for Digital Psykiatri, Region Syddanmark