Forslag til tillæg til lokalplan 600 for nye kolonihaver i høring
Plan- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget har vedtaget at fremlægge forslag til tillæg til lokalplan 600 Hyrdehøj Stadion med tilhørende kommuneplantillæg 34 til offentlig høring.
Høring
Roskilde
10. oktober 2024
12. september 2024
Høring
Det er muligt at indsende skriftlige bemærkninger til forslaget i høringsperioden øverst på siden. Høringsfristen er den 10. oktober kl. 23.59.
Lokalplanens formål er at skabe et kolonihaveområde for seks kolonihaver i tilknytning til Haveforeningen Solvang.
Roskilde Kommune i er gang med at realisere byudviklingsprojektet ”Byens Haver” i bydelen syd for Holbækvej. Der udvikles bl.a. en ny ”haveforbindelse” gennem bydelen fra den eksisterende park ”Hullet” til Hyrdehøj Skoven. En del af udviklingen af den nye haveforbindelse indebærer, at der over tid nedlægges seks kolonihaver i Haveforeningen Solvang, hvor den enkelte kolonihaveejer selv kan bestemme, hvornår denne vil fraflytte sin have. De seks kolonihaver skal erstattes af seks nye kolonihaver, og Roskilde Kommune har til dette formål udpeget et område beliggende ved Hyrdehøj Stadion. Kolonihaverne kan her både indgå som del af HF Solvang og ligge som naturlig kant til det nye haveforbindelse.
Retsvirkninger
Indtil lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg er endelig vedtaget af Plan- og Teknikudvalget og økonomiudvalget må de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe den endelige plan. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.
Miljøvurdering
Roskilde Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til tillæg til lokalplan 600 og kommuneplantillæg 34, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Se klagevejledningen vedrørende afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering
Offentligt tilgængeligt
Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og email-adresse, vil ikke blive vist her på siden.
Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2022-25) og næste, dvs. i max. 8 år.
Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.
Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger
Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Byudvikling og Grøn Omstillings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse.
Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Byudvikling og Grøn Omstillings digitale post vedr. høringer (borger) eller Byudvikling og Grøn Omstillings digitale post vedr. høringer (virksomhed/forening). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.
Personoplysninger
Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind.
Anne Marie Thomsen
Vedhæftede dokumenter