Forslag til ny bevarende lokalplan 677 for Ny Højagergård

Plan- og Teknikudvalget har på sit møde den 1. april 2025 vedtaget at fremlægge forslag til lokalplan 677 til offentlig høring.

Lokalplaner
Type

Høring

Område

Roskilde

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

Roskilde

Høringsfrist

4. juni 2025

Offentliggjort

9. april 2025

Høring

Den bevarende lokalplan har til formål at sikre bevaringsværdier for Ny Højagergård og de omgivende arealer, som ligger som en del af den bevaringsværdige Veddelev landsby. Den øvrige del af Veddelev landsby er omfattet af Bevarende Lokalplan 179 for Veddelev Landsby fra 1985.

Lokalplanen skal sikre, at udviklingen af Ny Højagergård sker med udgangspunkt i at bevare den eksisterende gårdstruktur, der ligger som en del af Veddelev Landsby. Stuehuset udpeges som bevaringsværdigt og kan indrettes til en selvstændig bolig. De øvrige gårdlænger kan enten bevares, alternativt nedrives og genopbygges inden for samme bygningsvolumen, og indrettes med op til fire boliger. Herudover sætter lokalplanen bevarende bestemmelser, der skal sikre, at Ny Højagergård fremstår som en samlet helhed, hvor de stærke arkitektoniske kvaliteter fra den oprindelige gård er videreført.

Lokalplanen giver mulighed for at omlægge de omkringliggende markarealer til naturformål, så det indgår som en del af både den gamle landsbystruktur og Roskildes Grønne Ring med grønne, rekreative udflugtsmål. Herudover sikrer lokalplanen, at der etableres offentlige stiadgange i området samt adgang til fortidsmindet ved Ny Højagergård, som er en del af Tunestillingen.

Borgermøde

Alle interesserede kan høre mere om forslaget på borgermødet den 28. maj 2025 kl. 19-21, kantinen, Roskilde Rådhus, Rådhusbuen 1.

Læs mere og tilmeld dig borgermøde

Videre proces

Når høringsperioden er afsluttet, vil vi samle op på de høringsvar, vi har modtaget, og vurdere om de giver anledning til ændring af planlægningen. Herefter vil Plan- og Teknikudvalget tage endelig stilling til planforslaget.

Miljøvurdering

Roskilde Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til lokalplan 677. Du har mulighed for at klage over denne afgørelse inden den 7. maj 2023 kl. 23.59. 

Se klagevejledningen vedrørende afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering

Offentligt tilgængeligt

Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden. 

Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2022-25) og næste, dvs. i max. 8 år. 

Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.

Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger

Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Byudvikling og Grøn Omstillings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse. 

Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Byudvikling og Grøn Omstillings digitale post vedr. høringer (borger) eller Byudvikling og Grøn Omstillings digitale post vedr. høringer (virksomhed/forening). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.

Personoplysninger

Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind. 

Se oplysninger om behandling af dine data

Kontakt Byudvikling og Grøn Omstilling

Indsend høringssvar

Trin 1

Ingen fil valgt.
Afsender (obligatorisk)
side 1 / 2

Denne formular strækker sig over flere sider.

Høringssvar (1)

DN Roskilde

DN Roskilde ser med glæde at lokalplanen nu begrænser boliger på arealet til det allerede bebyggede.
(Vi vil i parentes nævne at udvikling til skov / lund i det selvgroede krat mod nord ikke bør udelukke eventuel skovgræsning uden overgræsning, som kan gøre skov / lund mere interessant og æstetisk tiltalende.)
Blanketnummer effee1ec-ec29-4a16-a608-0aa674cd8542
#ALLE TIDERS ROSKILDE