Forslag til kommuneplantillæg 11 for Roskilde Vest pendlerstation og trafikanlæg ved Ringstedvej i høring

Roskilde Kommunes Økonomiudvalg har på sit møde den 5. maj 2021 vedtaget at fremlægge forslag til kommuneplantillæg 11 for Roskilde Vest Pendlerstation og trafikanlæg ved Ringstedvej til offentlig høring.

Kommuneplan
Type

Høring

Område

Roskilde

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

Roskilde

Høringsfrist

9. juni 2021

Offentliggjort

12. maj 2021

Høring

Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for, at der kan give mulighed for en fremtidig opgradering af vejstrækningen mellem Ringsted og Roskilde med nye tilslutningsramper til Holbækmotorvejen. Kommuneplantillægget fastholder samtidig muligheden for, at der i fremtiden kan etableres en pendlerstation i området. Derved udtager kommuneplantillægget samtidig muligheden for at udvikle området til erhvervsformål, som ellers blev indarbejdet i forbindelse med Kommuneplan 2019.

Område omfattet af kommuneplantillæg 11

Retsvirkninger

Der er midlertidigt forbud mod udstykninger, bebyggelse og ændret anvendelse inden for lokalplanområdet indtil planen bliver endeligt vedtaget.

Miljøvurdering

Roskilde Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 11, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. 

Se klagevejledningen vedrørende afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering

Offentligt tilgængeligt

Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden. 

Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2018-2021) og næste, dvs. i max. 8 år. 

Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.

Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger

Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse. 

Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) eller Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (virksomhed). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.

Personoplysninger

Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind. 

Se oplysninger om behandling af dine data

Kontakt Byudvikling og Grøn Omstilling

Kontakt Byudvikling og Grøn Omstilling

Høringssvar (5)

Mølbak Landinspektører A/S

Se vedhæftede
Blanketnummer 657e1e1b-c90b-489c-9aef-46990ef15f19

Søren Müller og Charlotte Holm Mülleer

Angående kommuneplan tillæg 11

Fra beboerne Ledreborg Alle 120 og 124.
I forbindelse med planerne om at etablere togstation ved Ringstedved vil vi gerne gøre opmærksom på vores bekymring med den øgede støj
Vi er i forvejen plaget af støj fra motorvejen mod nord, Lindenborgvej mod vest, og Ringstedgade mod øst. Med etablering af togstation må der forventes mere biltrafik hvilket vil bidrage med øget trafikstøj. Der må også forventes mere støj fra bremsende og startende toge.
Vi vil derfor forvente at der etableres støjværn for at beskytte boliger mod støj.

Ændring af zonebestemmelser
I forbindelse med kommuneplanen er der lagt op til ændringer i zonebestemmelserne for Erhvervsparken Ledreborg Alle.
Vi vil gerne gøre indsigelse mod ændringen fra landzone til byzone for Erhvervsområdet. Der er ikke noget i den nuværende lokalplan, som kan berettige ændringen til byzone.
Der er ikke planer om mere byggeri, der er ikke mulighed for hurtigt internet, og området er en del af ”Roskildes Grønne Ring”. Området har historisk værdi, eftersom byggeriet alt samme har relation til den hedengangne ”Svineforsøgs Station”. Historien relaterer sig til landbrug, og der er derfor behov for at beskytte området, og dermed beholde landzonebestemmelserne. Mht. bedre internetforbindelse er kriterierne for at få tilskud via bredbåndspuljen undersøgt grundigt og det er ikke en mulighed for os, da vi for kun er 3 husstande og derved ikke kan få udbydere hertil og derfor ikke kan få god internetløsning.

Derudover så er der store problemer med at kloakken stopper ude for området. Hvis der i en kommende lokalplan, planlægges for flere boliger bidrager det med øget pres på kloakken ud af området. Det vil derfor ikke være rimeligt at lægge endnu større pres på kloaksystemet, hvilket vil medføre urimeligt øgede udgifter for de eksisterende beboere.

Såfremt der er planer om, at udbygger ”Erhvervsparken” med flere boliger, vil det være rimeligt at der indtænkes følgende, for at undgå unødige gener for de eksisterende beboere:
- Mulighed for hurtigere internet.
- Forbedring og udbygning af eksisterende kloaknet.
- Støjværn.
Mvh.
Beboerne på Ledreborg Alle 120, 4000 Roskilde
Charlotte, Daniel og Søren - Müller

Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 26936b13-64bd-413a-9d5c-656a47c339a0

Heidi Mikkelsen

Angående kommuneplan tillæg 11

Fra beboerne Ledreborg Alle 120 og 124.
I forbindelse med planerne om at etablere togstation ved Ringstedved vil vi gerne gøre opmærksom på vores bekymring med den øgede støj
Vi er i forvejen plaget af støj fra motorvejen mod nord, Lindenborgvej mod vest, og Ringstedgade mod øst. Med etablering af togstation må der forventes mere biltrafik hvilket vil bidrage med øget trafikstøj. Der må også forventes mere støj fra bremsende og startende toge.
Vi vil derfor forvente at der etableres støjværn for at beskytte boliger mod støj.

Ændring af zonebestemmelser
I forbindelse med kommuneplanen er der lagt op til ændringer i zonebestemmelserne for Erhvervsparken Ledreborg Alle.
Vi vil gerne gøre indsigelse mod ændringen fra landzone til byzone for Erhvervsområdet. Der er ikke noget i den nuværende lokalplan, som kan berettige ændringen til byzone.
Der er ikke planer om mere byggeri, der er ikke mulighed for hurtigt internet, og området er en del af ”Roskildes Grønne Ring”. Området har historisk værdi, eftersom byggeriet alt samme har relation til den hedengangne ”Svineforsøgs Station”. Historien relaterer sig til landbrug, og der er derfor behov for at beskytte området, og dermed beholde landzonebestemmelserne.
Derudover så er der store problemer med at kloakken stopper ude for området. Hvis der i en kommende lokalplan, planlægges for flere boliger bidrager det med øget pres på kloakken ud af området. Det vil derfor ikke være rimeligt at lægge endnu større pres på kloaksystemet, hvilket vil medføre urimeligt øgede udgifter for de eksisterende beboere.

Såfremt der er planer om, at udbygger ”Erhvervsparken” med flere boliger, vil det være rimeligt at der indtænkes følgende, for at undgå unødige gener for de eksisterende beboere:
- Mulighed for hurtigere internet.
- Forbedring og udbygning af eksisterende kloaknet.
- Støjværn.


Vedhæftede dokumenter

Blanketnummer 450a2e74-e572-4f17-9870-a8fa7deea0e4

Roskilde X ApS (Ejer af Ledreborg Alle 128-130)

"Vedr. Høring af Kommuneplanstillæg 11
Som følge af den gode beliggenhed med nærhed til både motorvejsnettet og bymidten, oplever vi i erhvervsparken på Ledreborg Allé massiv efterspørgsel fra interesserede lejere. Vi er positive overfor kommuneplanstillægget i sin helhed, men udtagning af muligheden for udvikling af erhverv i området samt en fremtidig etablering af pendlerstation vil skabe en endnu større ubalance mellem udbud og efterspørgsel i området.

Vi foreslår, at kommuneplanstillægget afgrænsning udvides til også at gælde Ledreborg Erhvervspark. Erhvevsparken er netop overført til byzone og vi foreslår, at erhvervsparken skifter anvendelse fra nuværende Erhverv til "Blandet bolig og erhverv” for at afspejle de faktiske forhold samt imødekomme den ubalance i udbud og efterspørgsel som kommuneplanstillægget i sin nuværende form vil skabe. Kommuneplansrammen vil således kunne danne planmæssigt grundlag for en fremtidig lokalplanlægning af erhvervsparken.”
Blanketnummer bed32aad-46ad-4700-96f4-8c1bad741aaa

Julie Isling Kurtzmann

Vejdirektoratets høringssvar
Blanketnummer 5cf3f692-2a32-4a31-a70a-6e1edd651d30
#ALLE TIDERS ROSKILDE