start på hovedindhold

Leder- og trænerudviklingspuljen for kulturforeninger

BUS uddeler Roskilde Kommunes leder- og trænerudviklingspulje til kulturelle foreninger.

Om puljen

Formålet med puljen er at give tilskud til, at de frivillige i kulturelle foreninger, herunder spejderiet i Roskilde Kommune, kan deltage i lederudviklingsaktiviteter og dermed levere frivilligt arbejde af høj kvalitet.

BUS Roskilde afvikler ikke generel lederuddannelse ved anvendelse af puljens midler. Puljens midler er således udelukkende til disposition for de kulturelle foreninger.

Puljen er årligt på 75.000 kr. til kulturelle foreninger. Puljen fordeles en gang om året af BUS Roskilde og tilskuddet ydes til afholdte udgifter.

Oplysninger om behandling af dine personoplysninger

Roskilde Kommune er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager om dig i forbindelse med håndtering af puljer inden for By, Kultur og Miljøs område. 

Hvem kan søge?

Alle kulturforeninger, herunder spejderriets grupper/kredse, som er hjemmehørende i og godkendt af Roskilde Kommune som folkeoplysende forening.

Det er ikke et krav at foreningen skal være medlem af BUS Roskilde, ligesom det heller ikke er et krav at der ydes aktivitetstilskud fra Roskilde Kommune.

Ansøgningskrav

Puljen kan kun søges af godkendt folkeoplysende foreninger i Roskilde kommune.
Ansøgninger skal ske ved udfyldelse af ansøgningsskemaet.

Kriterier for prioritering

Kursusudgifter dækkes med op til 2.000 kr. per kursus. Der kan højest gives tilskud for samme person på 6.000 kr. pr. ansøgningsår.

Man kan ikke være sikker på, at hele kursusudgiften inden for ovennævnte beløbsgrænser dækkes. BUS Roskilde kan vælge at dække dele af udgifterne efter en procentsats, som vil blive forklaret i afgørelsen/afslaget.

Beløbet som kan godtgøres, er kursusudgiften fratrukket tilskud fra anden side. Det kan f.eks. være tilskud fra landsforbundet eller egenbetaling fra deltageren.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 15. november

Ansøg puljen

Ansøgninger kan indsendes løbende, dog senest 15. november, ved udfyldelse af ansøgningsskema.

Der sendes én ansøgning pr. kursus. Er der flere deltagerpriser skal der udfyldes én separat ansøgning.

Ved ansøgningen skal der vedlægges kursusbeskrivelse, kursusfaktura samt oplysning om eventuelt tilskud/indtægter fra anden side.

Ansøgning inkl. dokumentationen  sendes på e-mail til bus_roskilde@yahoo.dk

Det skal du vide

#ALLE TIDERS ROSKILDE