Hvis der er tale om af- og pålæsning, og der er 'kontinuerlig aktivitet' omkring din bil, kan du kortvarigt stille din bil uden for de afmærkede arealer og båse.
Det kan fx være, hvis du skal hente en person eller læsse tungt eller omfangsrigt gods af. I så fald er der teknisk set tale om en standsning og ikke en parkering. Derfor er det heller ikke nødvendigt at sætte p-skive eller registrere i en app.
Dog må du ikke være til gene for den øvrige trafik, og du skal følge anvisninger fra Politiet eller p-vagten.
Vi anbefaler, at du sætter dig ind i reglerne for standsning og parkering.