Bliv fri for røg og nikotin

Er du træt af, at nikotin styrer din hverdag? Eller vil du hellere bruge dine penge på andet end nikotin? Det kan være svært at stoppe, men du behøver ikke gøre det alene.

     Vidste du, at 3 ud af 4 unge ønsker at blive nikotinfri?

I Ungeprojektet tilbyder vi gratis støtte og rådgivning til dig mellem 16 og 30 år, der ønsker at stoppe med nikotin – uanset om det er cigaretter, snus, nikotinposer eller e-cigaretter.

Ring og få personlig rådgivning
Vores nikotinstoprådgivere sidder klar til at tale med dig. Ring anonymt og uforpligtende på tlf.: 29 20 04 06, hvis du har spørgsmål eller har brug for støtte til at komme i gang med et nikotinstop.

Fysiske gruppeforløb på vej
I efteråret 2025 starter vi fysiske gruppeforløb op i Roskilde for unge, der ønsker at blive nikotinfri. Her møder du andre unge i samme situation, og sammen med en rådgiver arbejder I med at bryde vaner, håndtere cravings og finde nye strategier.

Hvis du vil have besked, når der er nyt om forløbene, kan du sende en mail til sundhedforalle@roskilde.dk med emnet "Ung uden Nikotin", så kontakter vi dig, når vi starter op. 

Du er ikke alene – vi er her for at hjælpe dig. 

 

Hvem kan deltage?

Du kan få hjælp af vores nikotinstoprådgivere, hvis du er mellem 16 og 30 år og enten bor i Roskilde eller går på en ungdomsuddannelse i Roskilde. 

Hvad koster det?

Det er gratis.

Kontakt Ungeprojektet

#ALLE TIDERS ROSKILDE