Bliv fri for røg og nikotin
Er du mellem 16 og 25 år, og er du træt af, at nikotin styrer din hverdag? Eller vil du hellere bruge dine penge på andet end nikotin? Det kan være svært at stoppe, men du behøver ikke gøre det alene.

Vidste du, at 3 ud af 4 unge ønsker at blive nikotinfri?
Har du brug for hjælp til at blive fri for nikotin? Eller ønsker du støtte eller værktøjer til at holde fast i dit stop eller reducere dit brug? Så kontakt vores nikotinstoprådgivere i Sundt Ungeliv på telefon: 29 20 04 06, hvor du kan få gratis, individuel rådgivning.
Nikotinstop Café
I efteråret 2026 åbner vi igen dørene til vores nikotinstop Café for dig mellem 16 og 25 år, der er nysgerrig eller gerne vil have hjælp til at stoppe eller reducere brug af nikotin - uanset om det er cigaretter, snus, nikotinposer eller vapes. Vi tilbyder uformelle samtaler og hyggelig stemning samt øvelser og redskaber, der støtter i at opnå større nikotinfrihed.
Der er altid snacks og noget at drikke - vi prioriterer tryghed og fællesskab højt. Kom bare alene eller ta vennerne med. Alle er velkommen. Mere information om tid og sted vil blive opdateret på siden her.




