start på hovedindhold

Gratis hjælp til nikotinstop for unge

Brug beregneren til at se, hvor meget dit forbrug koster om måneden og året, og hvad du i stedet kan få for dine penge. Er du 16-25 år, kan du få gratis hjælp til at trappe ned eller kvitte nikotinen.

AI-generet billed

Hvor mange penge putter du i munden?

De færreste tænker over, hvad de daglige indkøb egentlig løber op i, men det bliver hurtigt til mange penge på både en måned og et helt år. Brug beregneren herunder og se, hvad du ellers kunne få for pengene. Hvis du ønsker at skære ned eller stoppe, tilbyder kommunen gratis hjælp og rådgivning.

1 / 3

Et kørekort

Et kørekort koster i gennemsnit omkring 18.000 kr., og det kan være svært at finde plads til i budgettet som ung. Dropper du nikotinen, sparer du hele beløbet sammen på et enkelt år uden at skulle ændre på andre ting i din hverdag.

3 ud af 4 unge ønsker at blive nikotinfri

- Sundhedsstyrelsen

Få gratis hjælp til at stoppe eller reducere dit nikotin­forbrug

Er du mellem 16 og 25 år, og vil du skære ned eller stoppe helt? Uanset om du ryger cigaretter, bruger nikotinposer, puffbars eller vaper, er du velkommen. Vi tilbyder gratis rådgivning i øjenhøjde og i dit eget tempo. Find os hver onsdag mellem kl. 14.00 - 16.00 på INSP! Ingen tilmelding nødvendig

Nikotinstopcafé på INSP! – ingen tilmelding nødvendig

Hvornår: Drop in onsdage mellem kl. 14 og 16 (fra den 30/9-2026)
Hvor: INSP!, Slagteristræde 9, Roskilde
Pris: Gratis og uforpligtende

Kom til drop-in-rådgivning enten alene eller sammen med dine venner

Vi tager altid udgangspunkt i dig – uanset om du er klar til at stoppe med nikotin eller bare gerne vil skære ned.

Vi anbefaler, at du kommer fem gange. På den måde kan vi følge dig undervejs og give dig den støtte og vejledning, du har brug for. Det kan nemlig gøre en stor forskel at have nogen at tale med gennem hele forløbet.

I rådgivningen kan vi blandt andet hjælpe dig med at:

  • blive klogere på din nikotinafhængighed
  • tale om din tvivl og motivation
  • håndtere nikotintrang og situationer, hvor det er svært at holde fast
  • finde ud af, om nikotinplastre eller anden godkendt stopmedicin kunne være en hjælp for dig

Hvis vi sammen vurderer, at nikotinplastre er relevante for dig, kan du få tilskud til dem.

Mød holdet bag ung uden nikotin

Bag kampagnen "Ung uden nikotin" står Ungeprojektet. Vi er her for at give dig gratis og uforpligtende støtte, hvis du overvejer at trappe ned eller kvitte nikotinen helt.

Kontakt Ungeprojektet

#ALLE TIDERS ROSKILDE