
Vielse med en udlænding
Hvis du vil giftes i Danmark med en borger, der ikke har dansk statsborgerskab, er der særlige regler
Alt efter om din partner er udenlandsk statsborger i Norden, EU eller i et tredjeland skal I ansøge hos enten bopælskommunen eller i Familieretshuset.
Se her hvor I skal ansøge om vielse
Hvis I skal ansøge hos os, kan I læse mere om processen herunder.
Vær opmærksom på, at sagsbehandlingstiden for vielse med en udlænding er omkring 8 uger.
Hvis du vil giftes med en borger fra et nordisk land eller et EU-land, som ikke har dansk CPR-nummer, skal du udfylde en digital ægteskabserklæring.
Hvis EU-statsborgeren ikke har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen, skal I ansøge hos Familieretshuset.
Husk at vedhæfte de relevante dokumenter.
Hvis du vil giftes med en ikke-nordisk eller en ikke-EU statsborger, som har permanent opholdstilladelse, skal du ansøge her.
Hvis vedkommende ikke har en midlertidig/permanent opholdstilladelse, skal I ansøge i Familieretshuset.
Som nordiske statsborgere, skal I først anmode om en prøvelsesattest fra jeres kommune i hjemlandet. Herefter skal I sende prøvelsesattesten samt et følgebrev om, hvilken dato I vil giftes til os.
Hvilke dokumenter, I skal vedlægge, afhænger af, hvilket nordisk land, I har statsborgerskab i:
Sverige (Kontakt Skatteverket i din kommune)
- Hindersprövning
- Personbevis for begge parter
- Intyg om vigsel
Norge (kontakt Folkeregistret i din kommune)
- Prøvningsattest
- Kopi af pas
- Dåbsattest
Island, Færøerne, Grønland og Finland:
- Prøvelsesattest
For udenlandske statsborger skal vi altid bruge følgende dokumenter:
- Kopi af pas og opholdstilladelse (Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).)
- Civilstandsattest fra hjemlandet og alle lande vedkommende har boet i.
- Hvis vedkommende er skilt i udlandet skal vi bruge kopi af skilsmissedommen
- Hvis vedkommende er blevet enke/enkemand i udlandet skal vi bruge kopi af skifteretsdom
Hvis vedkommende er født i udlandet, men er dansk statsborger nu, skal vi bruge følgende dokumenter:
- Civilstandsattest fra alle lande vedkommende har boet i.
- Hvis vedkommende er skilt i udlandet skal vi bruge kopi af skilsmissedommen
- Hvis vedkommende er blevet enke/enkemand i udlandet skal vi bruge kopi af skifteretsdom
Alle dokumenter skal være legaliseret. Dokumenterne kan enten have Apostille stempel eller være legaliseret ved udenrigsministeriet og det danske repræsentantskab i det relevante land.
Her kan I finde oplysninger om hvor Apostillen kan fås.
Følgende lande skal ikke have deres papir legaliseret:
- EU lande
- USA
- Canada
- Australien og New Zealand
- Tyrkiet
Derudover skal alle dokumenter være oversat af en autoriseret translatør til dansk eller engelsk.
Kommer vedkommende fra et nordisk land skal civilstandsattest hentes her:
- Sverige: Skatteverket i kommunen
- Norge, Island, Færøerne og Finland: Folkeregisteret i kommunen
Kontakt
Telefon
Fremmøde
Send sikker mail
Send almindelig mail
Du kan forvente svar inden for 10 hverdage.