Er du ukrainsk flygtning i Roskilde?
Roskilde kommune anbefaler ukrainske flygtninge til at tage ophold på et asylcenter, mens de venter på, at deres sag bliver behandlet af Udlændingestyrelsen.
Som person fordrevet fra Ukraine kan du komme ind i Danmark uden visum. Når du er kommet hertil, kan du vælge enten at:
- søge opholdstilladelse efter særloven
- søge asyl
- opholde dig i Danmark på et almindeligt visum og finde privat indkvartering
Vælger du som ukrainsk statsborger at søge asyl eller opholdstilladelse efter særloven, skal du henvende dig til Udlændingestyrelsen.
Шукаєте інформацію українською?
Отримайте вказівки щодо подання заяви про дозвіл на тимчасове проживання та знайдіть інформацію про те, як отримати додаткову допомогу від комуни Роскілле на цій сторінці.
Åben rådgivning
Du kan som ukrainsk flygtning eller pårørende komme til åben rådgivning tirsdage og torsdage i alle uger.
Vi kan blandt andet hjælpe med
- Læsning af breve fra offentlige myndigheder
- Budgetforståelse
- Aktivering af Nem-Id, E-boks og Nordea på din mobil
- Udfyldning af ansøgningsskemaer (ansøgning om enkeltydelse)
Vi kan ikke hjælpe med
- Rådgivning om opholdstilladelse, ydelser og danskundervisning
- Formidling af kontakt til din sagsbehandler
Dog vil vi altid bestræbe os på at henvise dig til rådgivning de rigtige steder.
Sted | Dag | Tidspunkt |
---|---|---|
Kurhuset Her er der personale fra Roskilde Kommune, der kan hjælpe dig. Der er mulighed for ukrainsk tolkebistand. | Torsdag | kl. 16:00 - 18:00 |
Sprogskolen Clavis | Tirsdag | kl. 08:30 - 10:30 |
Kost og logi, hvis du er privat indkvarteret
Er der særlige grunde til at du ikke er registreret i et asylcenter, kan du vælge at bo hos en logivært. Er du privat indkvarteret i Roskilde Kommune, kan din logivært få udbetalt kost og logi. Pengene udbetales til din logivært.
For at din logivært kan få udbetalt kost og logi, skal I henvende jer til Jobcenter Roskilde.
I bedes medbringe legitimation på dig og dine børn i form af pas, kørekort eller ID-kort i det omfang, du har.
Hvad består kost og logi af?
- Kost - kr. 60,00 pr. person pr. dag
- Logi – kr. 40,00 pr. person pr. dag
- Bleer - kr. 100,00 pr. barn pr. uge
- Hygiejneartikler - et engangsbeløb på kr. 100,00 pr. person
For at din logivært kan modtage denne økonomisk støtte, skal han/hun udfylde og underskrive et udbetalingsbilag med tro- og loveerklæring samt oversigt med navn, fødselsdato og om muligt legitimationsnummer fra pas/kørekort/id på de personer, som der modtages støtte til.
Sundhed og sygdom
Borgere fra Ukraine kan gratis få test og vaccination mod Covid-19.
Du kan også få hjælp, hvis du for eksempel:
- Lider af en sygdom
- Har symptomer på sygdom
- Er gravid
- Har brug for psykologisk krisehjælp
- Har brug for hjælp til at skaffe medicin
Læs mere om adgang til sundhedsvæsenet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Kontakt til en dansk læge
AidUkraineDenmark er et netværk, der kan skabe kontakt til en lokal læge.
Du kan kontakte dem på 41 40 40 86.
Læs mere på AidUkraine.dk
1818 – nyt fælles telefonnummer til lægevagt, skadestue og psykiatrisk akutmodtagelse
Fra 1. oktober 2022 skal borgerne i Region Sjælland ringe 1818, når de ønsker at kontakte lægevagt, skadestue og psykiatrisk akutmodtagelse. Der etableres én fælles indgang med telefonnummeret 1818.
Ukraine-kontor: Åbningstider for logiværter for Ukrainske flygtninge.
Jobcenter Roskilde har et særligt kontor, hvor privat indkvarterede ukrainske flygtninge sammen med deres logiværter kan henvende sig omkring kost og logi. Det ligger i forbindelse med den øvrige del af jobcentret.
Åbningstider
- Mandag-onsdag kl. 12-13
- Torsdag kl. 14-15
- Fredag kl. 10-11
Hvis du som logivært ikke har mulighed for at komme i overstående tidsrum, kan du kontakte Team Opstart på telefon 46317994 og aftale et tidspunkt.
Ukraine-kontoret
- Jobcenter Roskilde
Rådhusbuen 3
4000 Roskilde
tlf. 46 31 30 00