Støtte til børn og unge i udsatte positioner - og til deres forældre

En underretning er en henvendelse til kommunen, hvor man udtrykker bekymring for et barns trivsel og udvikling, eller for en ung persons trivsel og udvikling. Det er en måde at sikre, at børn og unge, der har brug for hjælp, får den nødvendige støtte fra kommunen. 

Alle har pligt til at underrette kommunen, hvis et barn eller en ung under 18 år bliver udsat for omsorgssvigt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der kan skade sundhed eller udvikling (§ 135).

Fagpersoner – fx lærere, pædagoger, sundhedspersonale og ansatte i sociale tilbud – har en særlig udvidet underretningspligt (§ 133).

Når du underretter:

·         Du bliver ikke part i sagen og kan derfor ikke få detaljer om, hvilken støtte barnet får.

·         Kommunen sender kvittering senest 6 hverdage efter modtagelsen.

·         Fagpersoner får som udgangspunkt besked om, hvorvidt der sættes en undersøgelse eller indsats i gang.

Her kan du læse mere om underretningspligt

Hvad er en screening:

Når et barn eller en ung har brug for hjælp.

Hvis vi i kommunen får viden om, at et barn eller en ung kan have brug for støtte, starter vi med en screening, som er den første vurdering.

På baggrund af screeningen vurderer vi, om der er behov for:

• en afdækning af barnets situation, eller
• en mere grundig børnefaglig undersøgelse.

I nogle tilfælde kan vi sætte støtte i gang direkte efter screeningen – eller give hjælp, mens vi undersøger sagen nærmere. Barnet/den unge og forældrene bliver altid inddraget i forløbet.

Hvis der er brug for flere oplysninger, kan kommunen lave en afdækning af barnets eller den unges behov for støtte.

• Afdækningen ser nærmere på bestemte forhold, som er vigtige for at vurdere behovet.
• Vi inddrager fagfolk, der allerede kender barnet eller familien – fx sundhedsplejerske, pædagog eller lærer.
• Afdækningen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med barnet/den unge og forældrene.

I nogle tilfælde er der behov for en mere grundig undersøgelse af barnets eller den unges situation. Kommunen kan derfor lave en børnefaglig undersøgelse.

En undersøgelse skal laves, når:

• sagen er alvorlig eller kompleks, fx hvis en anbringelse skal overvejes,
• barnet/den unge har været udsat for eller der er mistanke om overgreb,
• barnet/den unge har opholdt sig på krisecenter/herberg pga. vold i hjemmet og vender tilbage til det miljø.

Undersøgelsen kan også iværksættes, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til barnets støttebehov.
Den skal være afsluttet senest 4 måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på barnets situation.

Barnet/den unge og forældrene inddrages så vidt muligt undervejs.

Barnets plan

Når kommunen beslutter en støttende indsats, vurderes det, om der skal laves en barnets plan. Planen beskriver konkrete mål for barnets trivsel og udvikling og laves i samarbejde med barnet/den unge og forældrene.

• Planen skal være klar senest 3 måneder efter beslutningen om indsatsen.
• Ved anbringelse skal der altid laves en barnets plan – og hvis anbringelsen sker uden samtykke, skal planen ligge klar inden afgørelsen.

Ungeplan

Unge over 16 år kan få en ungeplan, som sætter mål for trivsel, udvikling og overgangen til voksenlivet – fx uddannelse og job. En ungeplan kan laves, hvis en ung får støtte efter § 32, eller når en barnets plan skal fortsættes efter det fyldte 16. år.

Opfølgning

Kommunen følger løbende op på støtten:

• Første gang senest 3 måneder efter indsatsen er sat i gang.
• Herefter fastlægges, hvordan og hvor ofte der følges op – tilpasset barnets eller den unges behov.
• Ved opfølgningen vurderes det, om indsatsen skal ændres, og om der skal laves eller justeres en barnets plan eller ungeplan.
• Hvis barnet/den unge er anbragt, sker opfølgningen sammen med det løbende tilsyn.

Hvilke oplysninger må myndighederne dele med hinanden?

Børn og Unge skal også inddrages og høres:

Barnets Lov sikrer, at børn og unge har ret til indflydelse på beslutninger, der handler om dem.

• Barnets eller den unges synspunkter inddrages løbende gennem samtaler og kontakt, før der træffes beslutninger.
• Familien og netværket skal så vidt muligt også inddrages.
• Kommunen vælger selv, hvilke metoder der bruges, men arbejder systematisk for at sikre inddragelse.

Du kan læse mere om inddragelse af barnet her

Du kan læse mere om at være anbragt her

Du kan altid klage over de afgørelser, som Roskilde kommune træffer i din sag. Dette skal du gøre inden der er gået fire uger, fra du har modtaget afgørelsen. Du kan klage ved at kontakte din børne- og ungerådgiver direkte. Du kan også skrive direkte til … og sende din klage med sikker, digital post. Du skal bruge dit MitId til dette.

Når du klager over en afgørelse, undersøger vi din sag igen for, om vi kan give dig medhold i klagen og ændre afgørelsen. Vi skal behandle din klage og give dig svar senest inden 4 uger.

Hvis vi ikke giver dig medhold i din klage og ændrer vores afgørelse, sender vi din klage videre til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen er en uafhængig klageinstans, der vil behandle din klage. Vi skal sende din klage videre til Ankestyrelsen senest 4 uger efter, at du har modtaget svar på din klage.

Når vi videresender en klage til Ankestyrelsen, så vedlægger vi de dokumenter, der er brugt ved vores afgørelse af sagen. Det kan fx være en ansøgning, økonomiske oplysninger, lægeerklæringer, journalnotater m.v. Ankestyrelsen sender dig straks en kvittering, når den har modtaget din klage fra os.  

Nogle sager kan ikke behandles af Ankestyrelsen. Det kan være, fordi klagefristen er overskredet, eller fordi Ankestyrelsen ikke kan tage stilling til det, klagen handler om. Hvis Ankestyrelsen ikke kan behandle sagen, får du besked om det hurtigst muligt.

Du kan altid spørge din rådgiver om mulighederne for at klage. 

Du kan læse, hvilke oplysninger myndighederne må udveksle i pjecen fra Ankestyrelsen: ”Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet m. fl.”

• Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet m.fl.

Når Roskilde Kommune modtager en henvendelse, bekymring, ansøgning, underretning mm. om et barn, vil der som en del af afdækning af barnets forhold være fokus på barnet og familiens netværk.

 Et netværk kan både være professionelt og privat:

• Professionelt netværk: (eksempler herpå eks. Pædagoger, lærer, psykolog, kontaktperson m.fl.)
• Privat netværk: (eksempler: venners forældre, nabo, fodboldtræner, bedsteforældre, kusine) 

 Når et barn eller en ung har behov for særlig støtte, er det et opmærksomhedspunkt i Roskilde Kommune at afdække, hvorvidt barnet/den unge har relevant netværk, som kan bidrage til barnets trivsel og udvikling. Netværket omkring barnet vil blive afdækket ved inddragelse af familie, barn og fagpersoner. Netværket afdækkes typisk i starten af forløbet og vil oftest drøftes ved de første møder. Det er et samarbejde med familien og barnet, hvordan netværket bedst inddrages.