
Familiepanel
Roskilde kommune søger familier og unge til nyt familiepanel
Hvad er familiepanelet?
Familiepanelet er et nyt initiativ, hvor Børn og Unge i Roskilde Kommune inviterer
familier til dialog for at sikre en bedre kvalitet i samarbejdet. Så kom gerne, og hjælp os til at blive bedre.
Familiepanelet er et fast dialog- og læringsforum. Hver forsamling tager udgangspunkt i et tema, som har betydning for børn, unge og familier. Det kan eksempelvis være overgangen til voksenlivet, skolefravær, samarbejde, støtte eller inddragelse.
Hvem kan deltage?
Familiepanelet er for unge og familier, der med deres erfaringer og perspektiver kan kvalificere Børn og Unges arbejde.
Deltagerkredsen kan variere fra gang til gang afhængigt af temaet.
Hvordan foregår forsamlingen?
Der er plads til max 40 personer pr. gang.
Familiepanelet er en uformel samtale i trygge rammer. Du får tid til at tænke over temaet og dele dine erfaringer med andre deltagere. Kommunens medarbejdere og ledere deltager først og fremmest for at lytte.
Vi samler op på fælles erfaringer og forslag, som kan udvikle kommunens arbejde. Hvis du har spørgsmål til din egen sag, skal du fortsat kontakte din rådgiver.
Hvornår samles panelet?
Der er tre årlige forsamlinger med forskellige emner, og de første tre emner er:
Forsamling 1: Overgangen til voksenlivet
29. oktober 2026 kl. 17.00 - 19.00
Sted: Den gamle Byrådssal, Byens Hus,
Stændertorvet 1, 4000 Roskilde
Forsamling 2: Når en diagnose bliver en del af hverdagen
10. februar 2027 kl. 17.00 - 19.00
Sted: Den gamle Byrådssal, Byens Hus,
Stændertorvet 1, 4000 Roskilde
Forsamling 3: Når skolefravær fylder
10. Juni 2027 kl. 17.00 - 19.00
Sted: Den gamle Byrådssal, Byens Hus,
Stændertorvet 1, 4000 Roskilde