Døde og sårede dyr
Hvad skal du gøre, hvis du finder et dødt/såret dyr
Hvad skal du gøre, hvis du finder et såret dyr?
- Hvis du finder et såret dyr skal du kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på tlf. 1812.
Angiv så præcis som muligt, hvor du er med: Vejnavn, vejnummer, kilometersten. Brug gerne kilometerangivelsen på nærmeste hvide vejkantspæl. Har du GPS-koordinater, er det et ekstra plus.
Hvad skal du gøre, hvis du finder et dødt dyr?
- Er dyret dødt, er det ikke en opgave for Dyrenes Vagtcentral. I så fald er det den, der ejer grunden, som dyret ligger på, der har ansvaret for at få det fjernet.
Hvis det er muligt at identificere dyret via øremærkning eller halsbånd, bør dette gøres. Bemærk, at dyret også kan have indsat en chip. For at finde ud af dette, skal der bruges en scanner, som alle dyrlæger har.
- Hvis det døde dyr ligger på offentlige arealer kan du give besked om det via "Giv et praj"
Ved mærkede/registrerede dyr søges ejerforholdet oplyst og ejer søges kontaktet inden dyret afleveres til destruktion.
Hvad skal du gøre, hvis du ser et påkørt rådyr eller lignende større dyr?
Hvis du ser et påkørt rådyr eller lignende større dyr på kommunalt område eller vej
kan du kontakte Materielgården på:
- tfmaterielgaarden@roskilde.dk
- tlf.: 4631 3755 eller 4675 5098