Vær med til at forme fremtidens affaldsplan

Vær med til at forme de næste 12 års udvikling af affaldsområdet i Roskilde Kommune. Del dine tanker og ideer til fremtidens affaldsplan allerede i dag.

Har du et forslag til, hvordan kommunen kan understøtte en byttebiks, eller har du en idé til, hvordan vi får sorteret endnu mere plast til genanvendelse?

Så er det nu, at du har mulighed for at være med til at forme den nye Affaldsplan 2025.

Vi er allerede begyndt på arbejdet, men vi har brug for dine ideer og tanker til at skabe den bedste affaldsplan for Roskilde Kommunes borgere.

Del dine ideer på viskaber.roskilde.dk under ’Fremtidens affaldsplan’. 

Du kan komme med dine bidrag fra den 8. marts 2024 til den 12. april 2024.

De input vi modtager, vil indgå i udviklingen af affaldsplanens vision, temaer og indsatser.