
Klimaindsats i Roskilde Kommune
Roskilde Kommune har i mange år haft en ambitiøs klimaindsats. Vi er kommet langt, og der er meget at glæde sig over. Se vores mål, handlinger og vision for vores klimaindsats her.
Roskilde Kommunes mål for CO2-reduktioner
- Vi skal have en CO2-neutral el- og fjernvarmeforsyning i 2030
- Vi skal have en CO2-neutral individuel opvarmning i 2035
- Vi skal være en CO2-neutral kommune som virksomhed i 2035
- Vi skal være en CO2-neutral kommune som geografisk område i 2040.
Mål, handlinger og vision for klimaindsatsen

Klimaplan 2024
Klimaalliancen (tidligere DK2020-samarbejdet) imellem alle kommunerne i Danmark betyder, at vi løbende skal lave opfølgning på klimaplanen for at vi sikrer, at målene bliver nået og indsatserne bliver realiseret. Denne klimaplan er den første opdatering af Roskilde Kommunes DK2020-plan.

I Klimahandleplan 2024 præsenteres Roskilde Kommunes 102 konkrete handlinger for perioden 2024 og frem.
Kortlægning af Roskilde Kommunes CO2-udledninger

Grønt Regnskab 2023 for Roskilde Kommune som virksomhed
Grønt Regnskab 2023 præsenterer en status for CO2-udledningen for kommunen som virksomhed.

Grønt Regnskab 2022 for Roskilde Kommune som virksomhed
Grønt Regnskab 2022 præsenterer en status for CO2-udledningen for kommunen som virksomhed.

CO2-Kortlægning for Roskilde Kommune geografisk område
Den nye 2022 CO2-kortlægning for Roskilde Kommune som geografisk område, vil redegøre for indfrielse af målsætninger fra 2015 CO2- kortlægningen.

Drivhusgasscenarier for Roskilde Kommune 2020
Roskilde Kommune har, med sin Strategiske klima- og Energiplan 2018-2022, fastlagt en række ambitiøse klima- og energimål.
Øvrige klimaindsatser i Roskilde Kommune

Roskilde Kommunes fødevarestrategi 2026-2029
De hidtidige indsatser i medfør af Roskilde Kommunes fødevarestrategi har betydet en markant reduktion i det fødevarerelaterede klimaaftryk fra Roskilde Kommunes institutioner. Med nærværende indsatskatalog ønsker Roskilde Kommune, at fortsætte og forstærke indsatsen yderligere i perioden 2026-29.
Roskilde Kommune har i 2024 succesfuldt opfyldt det vedtagne reduktionsmål på 25% af klimaaftrykket per kilo fødevare fra Roskilde Kommunes madindkøb, hvor der særligt på dagtilbudsområdet er et meget lavt klimaaftryk. Nu hæver vi barren med yderligere 15-25% og sigter nu mod et reduktionsmål på 40-50% per kilo fødevare i 2030.