start på hovedindhold

Boserupkilen Øst

Et tidligere landbrugsareal er under forvandling til et bynært naturområde

Boserupkilen Øst: Kort over projektområdet. Arealernes fremtidige brug og drift er ikke angivet - kortet angiver alene projektets arealafgrænsning.

Et kort med Roskilde Kommune i fokus. Projektområdet "Boserupkilen Øst" er markeret med rød prik. 

Boserupkilen Øst vil blive et område, hvor alle aldre kan få naturen helt tæt på. 

Der er plads i området til at større grupper kan mødes ved "grønne klasselokaler", og man kan inddrage naturen i undervisningen.

Et frirum med højt til loftet

Boserupkilen Øst er en del af kommunens projekter for biodiversitet, klimaindsatser og Grøn Trepart.

For at imødegå biodiversitetskrisen arbejder Roskilde Kommune gennem projektet for at øge og beskytte biodiversiteten. Det drejer sig om at fastholde, forbedre og beskytte den natur, de arter og økosystemer vi allerede har i området, samt om at skabe nye levesteder.  

I den indledende proces, er der i den nordlige og sydlige del af arealet sået en frøblanding med hjemmehørende, blomstrende  urter, for at fremme biodiversiteten i området. Her kan man med den rette naturpleje sørge for at de lyskrævende urter kan få lys og plads, og på den måde understøtte større artsrigdom.

Det er planen at skabe et nyt stisystem, som skaber god tilgængelighed til området og kobler sig på de eksisterende stisystemer. 

Der er lagt stammer ud i området, der kan bruges som mødesteder og som ”grønne klasselokaler”. Der skal også planlægges for cykelparkering og særlige indgangsveje til området. 

 

 

Læs også:

Kontakt

#ALLE TIDERS ROSKILDE