start på hovedindhold

P-huset Pulsen

P-huset har i vid udstrækning gjort brug af Roskilde Kommunes ”materialebank”. Banken indeholder byggematerialer fra fx nedrivninger og ombygninger, som kan få et nyt liv.

P-huset er i 5 etager, med i alt 387 pladser til biler inkl. 104 pladser til elbiler. Der er afsat 72 pladser til cykler, inkl. 12 pladser til ladcykler.

Genbrug fra materialebank
P-huset har i vid udstrækning gjort brug af Roskilde Kommunes ”materialebank”. Banken indeholder byggematerialer fra fx nedrivninger og ombygninger, som kan få et nyt liv.

To store stålkonstruktioner, som udgør en del af den nordvendte trappe, var en del af det gamle Hal 12 tårn, der stod på grunden Trappen er – bogstaveligt talt - grøn og lader naturen og bæredygtigheden strække sig hele vejen fra terræn, til alle niveauer og op til parkeringshusets tag.

Et meget vigtigt udtryk af husets udformningen af facaden. Teglsten fra materialebanken – som kommer fra udskiftningen af taget på Roskilde Bibliotek – er brugt som det primære facademateriale og er et af de første eksempler på, hvordan genbrug af byggematerialer kan indgå i store kommercielle projekter.

Når man bevæger sig ind i p-huset, sker det via store stålplader, også fra Roskildes Kommunes materialebank.

Rampe til skatere
Ramperne til det nederste parkeringsdæk er forlænget, da de skal optage et naturligt terrænspring. Desuden er de udformet, så de også kan anvendes til at skate på.

Det nederste parkeringsdæk kan bruges af skaterne i Hal 12 på de tidspunkter, hvor der ikke er behov for alle p-pladserne i huset, og hvor arealet i stedet kan bidrage til aktiviteterne og bylivet på Musicon.

Der er også opført en mellembygning mellem p-huset og Hal 12, som skaber sammenhæng mellem P-hus og Hal 12 og samtidig udvider skaternes arealer til aktiviteter.

Fakta
P-huset er tegnet af Sweco Architects. 
Ambitionen for parkeringshusets arkitektur er at arbejde med materialernes ærlighed og integrere konstruktionen som en essentiel del af arkitekturen, da det bringer harmoni mellem p-huset og Musicons DNA.

Når man går rundt på Musicon, får man et indblik i områdets historie gennem de store haller. 
Det inkluderer blandt andet Hal 9, Hal 11 og Hal 12, som ligger ved siden af parkeringshuset, samt Roskilde Festivals Højskole. 
Bygningerne er karakteriseret ved deres betonsøjlekonstruktion, hvor søjlerne er placeret i en ensartet rytme og fyldt ud med glas, betonplader osv., og hvor konstruktionen er en naturlig og synlig del af facaden.

Hovedgaden i Musicon – Rabalderstræde – er gågade, og idéen i bydelen er i det hele taget at holde bilerne i periferien. 

Det første p-hus i Musicon – Indfaldet – har derfor indkørsel fra Køgevej i øst, mens det nye p-hus har indkørsel fra Pulsen i syd.
Der er også planlagt med et p-hus i nord, hvis behovet for mere parkering opstår.

 

#ALLE TIDERS ROSKILDE