start på hovedindhold

Bæredygtigt byggeri og anlæg

Vi bygger og anlægger bæredygtigt i Roskilde Kommune. Se, hvordan vi sikrer grønne løsninger i byggeri og byudvikling.

Cirkulær økonomi og fokus på genanvendelse og bedre ressourceudnyttelse spiller en stadig større rolle i forbindelse med kommunens byggerier. I den tidlige beslutningsproces vurderes det, hvordan materialeforbrug kan minimeres gennem genanvendelse og genbrug af bygninger, byggematerialer og jord. 

Desuden arbejder Roskilde Kommune målrettet med nedbringelse af udledningen af CO2 fra kommunens eget byggeri.
Størstedelen af den CO2, der udledes fra bygninger, stammer ikke fra driften af bygningerne, men fra det indlejrede energiforbrug, der er forbundet med materialeproduktion og transport.

Kommunen har siden 2021 stillet krav om maksimal udledning på 8,5 kg CO2 pr. m² pa. og det vil løbende blive vurderet, om det er muligt at skærpe målet yderligere.

Begge indsatsområder bidrager positivt til hinanden og for at sætte gang i genbrug i byggeriet har man nationalt  besluttet at lade genbrug indgå med en fast lav procentsats for CO2-udledning.

Også i kommunens anlægsprojekter er der fokus på genanvendelse og nedbringelse af udledningen af CO2. Det sker fx gennem at minimere til- og frakørsel af jord og ved at anvende materialer fra materialebanken eller genanvende belægning på stedet.

Publikationer

  • Så langt. Og så godt.

    Som en tilbagemelding på budgetforlig 2023´s fokus på bæredygtigt byggeri, har Byggeri og Ejendomme produceret en folder, der beskriver vores arbejde med bæredygtigt byggeri i kommunen.

  • Ny CO2 beregner for renovering

    I samarbejde med Transition og KL er der udarbejdet en CO2 beregner, der fokuserer på klimapotentialet ved renovering frem for nybyg. Tanken er at beregner skal danne grundlag for mere kvalificerede beslutninger i kommunens vurdering af bygningers bevaringspotentiale.

  • CO2 beregner - jord

    CO2 Calculator Soil V1.51

    Kørsel med jord fylder meget i det samlede CO2 regnskab. CO2 beregner - jord er designet til, at give en hurtig indikation på hvor meget CO2 kørsel med jord fylder, på det enkelte projekt. Grundlæggende skal der kun udfyldes 4 felter med tal for afstand til deponi, afstand til genindbygning, mængde i tons og hvor mange procent af den samlede mængde jord, der kan genindbygges.

    Beregneren er udviklet af Klaus Kellermann, Roskilde Kommune Ejendomme i forbindelse deltagelse i det fælleseuropæiske støttede projekt CityLoops.

     

  • Materialecyklus i byggeriet

    CO2 beregner - byggeaffald

    Når en bygnings skal rives ned, der typisk mange forskellige parametre, der skal tages hensyn til for bygningsejer. Et af de hensyn man bør have med i sine overvejelser tidligt i beslutningsprocessen er hvor meget CO2 der kan spares ved at genbruge eller at genanvende byggematerialer. Denne CO2 beregner er udarbejdet under det fælleseuropæiske udviklingsprojekt CityLoops. Tanken med beregneren er man som bygningsejer eller rådgiver, hurtigt kan få et fingerpeg om hvor det største CO2 besparelsespotentiale ligger. Beregner bygger på tal fra den finske Lipasto database og tal fra SBI 2019:08 ”Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning”.

    CO2 beregneren tager udgangspunkt i 11 forskellige affaldsfraktioner, som man kan regne enten som genbrug eller genanvendelse.

  • CO2 beregner - genanvendelse af beton

    www.co2-beregner.dk

    Hovedformålet med CO2 beregneren er at give primært offentlige bygherrer et redskab til en kvalificeret vurdering af CO2 besparelsespotentialet, i forbindelse med en given mængde beton, der ønskes genanvendt. CO2 beregneren tager udgangspunkt i tre genanvendelsesklasser A, B og C, der er beskrevet i ”Genanvendelse af beton – fra håndholdt indsats til permanent praksisændring”. De tre genanvendelsesklasser holdes op mod anvendelse af traditionel mobilbeton til in situ støbning som referenceværdi for CO2 udledning.

    Beregneren af udviklet af Klaus Kellermann, Roskilde Kommune Ejendomme.

  • Et bjerg af nedknust beton med en gravemaskine på toppen.

    Genanvendelse af beton

    En bygherrevejledning til genanvendelse af beton. 

#ALLE TIDERS ROSKILDE