Tommy - den basunspillende basekoordinator

Af Jan Mitchell

Tommy Ringvad er det, man kalder basekoordinator i den nordlige del af Roskilde Kommune. Med kontor på det gamle rådhus i Gundsø har han ansvaret for den indvendige vedligeholdelse af omkring 20 kommunale bygninger i et område, der strækker sig fra Himmelev til Jyllinge.

- Når noget går i stykker indvendigt i institutioner og bygninger heroppe, skal jeg enten selv reparere det, eller jeg skal sætte nogen til at gøre det, fortæller Tommy, der har et økonomisk råderum til at hyre håndværkere, hvis han ikke selv kan fikse problemet.

Det kan han dog mange gange. For Tommy Ringvad er uddannet tømrer, og han har også andre kollegaer med hænderne skruet rigtigt på, som han kan sparre med.

Havde lyst til at undervise

Han tog sin tømreruddannelse som 17-18 årig. Man skulle jo være et eller andet, som han selv siger. Men det var ikke med hele hjertet, at han dengang valgte uddannelse.

- Jeg har spillet meget musik og kunne godt tænke mig at undervise. Der var nogle, der sagde til mig, at jeg ikke skulle være musiker, fordi der ikke er job nok. Det er et gøglerjob og et svært liv, og det vidste jeg også godt. Men så fandt jeg på, at jeg skulle tage en læreruddannelse, så jeg kunne undervise i musik, fortæller Tommy Ringvad.

Så han blev lærer, og i mange år underviste han på musikskoler og på almindelige skoler. Og så dyrkede han musikken som glad amatør ved siden af.

Musikken er stadig med i Tommys liv. Han spiller basun i et brass band i Roskilde, og han er også med i et dixieland jazzorkester.

Nye boller på suppen

Men musikundervisningen på skoler er et overstået kapitel. For efter 16-17 år skulle der ske noget nyt.

- Jeg var sandet til i det fag, jeg var i gang med på det tidspunkt og ville gerne skifte. Så fik jeg tilbudt det her job som basekoordinator og tænkte, at hvis jeg skulle skifte, så kunne det være et godt tilbud. Og jeg havde lyst til at skifte tilbage til håndværket. Der var også noget administrativt og koordinerende i det. Jeg syntes, det lød spændende, og det synes jeg stadigvæk, det er.

(artiklen fortsætter under billedet)

Selv om Tommy har lagt lærergerningen bag sig, har han stadig værktøj fra dengang med i sin nye værktøjskasse.

- Jeg bruger stadig min pædagogiske uddannelse, kan du tro. Jeg møder jo en masse forskellige mennesker i kommunens bygninger. Ledere og medarbejdere, lærere og pædagoger, børn og forældre. Og der er det tit, at man har behov for både en pædagogisk og en praktisk indgangsvinkel til samtalen, siger Tommy.

I et eksempel fortæller han om en børneinstitution, hvor de havde en stor metallåge ind til institutionen, hvor et barn havde fået en finger i klemme. Det var imidlertid en låge, som børnene kun gik igennem sammen med en voksen, når de ankom til eller forlod institutionen.

Pædagogik og Georg Gearløs-løsninger

Her var Tommys pædagogiske tilgang, at der kunne sættes et tydeligt skilt på lågen, der advarede de voksne om at være sikker på, at børnene ikke var i nærheden af lågen og kom til skade med fingrene, når den blev lukket. Men den løsning var der forældre, der ikke var tilfredse med. De ville have, at børnene ikke kunne komme i klemme med fingrene lige meget hvad.

- Da jeg lige kiggede på lågen første gang, tænkte jeg, at det kan man ikke løse. For man skulle også kunne komme ud og ind, og vi skulle være sikre på, at børnene ikke kunne stikke af og alt det der.

- Der eksisterede ikke en løsning på forhånd, men vi fandt på en lille mekanisk løsning, som vi kunne sætte på den her låge, som løste problemet. Noget af det vi løser, er helt basale ting. Det er lampen, der ikke virker, det er døren, der ikke kan åbne og lukke og så videre. Men så er der altså også nogle ting, hvor vi skal trylle og være Georg Gearløs og løse nogle udfordringer.

- Det er et servicefag, jeg er i, og den dér tilfredsstillelse med at servicere og så løse de her udfordringer, det er det, der giver mening for mig i mit arbejde. Det giver en succesoplevelse, når det lykkes. Det er ligesom, når man har spillet et godt nummer, der sad lige i skabet, og man får en god tilbagemelding. Og der er jo mange af vores brugere, der er rigtig flinke til at sige ”ej, hvor er det dejligt, I gør det her, fordi det letter vores arbejde”.

Service med et smil på læben

Det er ikke kun kommunens mindste borgere, der har glæde af Tommys snilde og opfindsomhed. Han har også Ågerup Bibliotek på sin liste over bygninger, han skal holde øje med. Og her kom der en borgerhenvendelse, der handlede om borgerens snart 100-årige mor.

Vedkommende skrev, at borgerens mor gik med rollator og havde svært ved at navigere på rampen op til biblioteket.

- Det er, fordi der er sådan en lille kant, man kan ryge ned af, og som man næsten ikke kan se. Den henvendelse kunne jeg godt give videre til Materielgården, eller Veje og Grønne Områder. Men den løste jeg selv, og så fik vi malet nogle gule striber på kanten derude.

- Det er tit sådan, hvis det er noget, vi kan løse hurtigt og effektivt, at så gør vi det, og så er det ude af verden. Og jeg tror, det bliver bedst og billigst på den måde, siger Tommy.

Han er glad for sit job i Roskilde Kommune og prøver også at sprede god stemning hos de personer, han møder på sin vej.

- Jeg prøver at have en positiv og humoristisk tilgang til mit arbejde og have en god dialog. Det er meget vigtigt, synes jeg. Selvom jeg har en håndværks-opgave at løse, er det jo stadigvæk service på en eller anden måde. I det team, vi har i Nord, er vi bestemt super faglige, men vi gør vores arbejde med en smil på læben. Det er meget nemmere, siger den 54-årige basekoordinator. 

Dette medarbejder-portræt er et led i kampagnen "En hverdag med mening", hvor seje medarbejdere stiller op som Roskilde Kommunes ansigt og fortæller om deres arbejdsplads.