Af Jan Mitchell
- I de seks år, jeg har været i SFOen, har jeg ikke oplevet én eneste dag, hvor jeg IKKE har haft lyst til at tage på arbejde.
Mads Svendsen har lige sendt sine poder til undervisning på Vindinge Skole og byder nu på kaffe foran administrationen. Der er lidt grå skyer, men det er stadig shorts-vejr denne september-formiddag, og den 33-årige pædagog stråler af aktivitet og overskud i sine korte ’rør’, mens han leder efter et tomt lokale, hvor vi kan tale om en hverdag med mening.
- Jeg glæder mig hver dag til at møde mine kollegaer og sige hej til ledelsen. Til at være sammen med børnene og alt det, der foregår herude. Selvfølgelig kan man også være nede. Men hvis jeg siger, at 99 procent af dagene har jeg det sådan, vil det ikke være løgn. Dét gør mit arbejde enormt meningsfuldt for mig, siger Mads.
Kurs mod forsikringsbranchen
Det var pudsigt nok slet ikke meningen, at han skulle leve af at passe børn og være pædagog.
- Jeg troede på et tidspunkt, at jeg skulle være noget inden for forsikringsverdenen. Jeg er også uddannet sikkerhedsvagt. Jeg har hærens basisuddannelse. Jeg har været sådan lidt rundt omkring, fortæller Mads.
Men så var der en god ven i hans familie, der stillede ham spørgsmålet: Hvad med at prøve at arbejde med børn?
- Først vidste jeg ikke lige, om det var noget for mig. Men så tænkte jeg tilbage på min egen barndom. Jeg kunne se de her rollemodeller, jeg havde haft, mens jeg voksede op. Dygtige lærere og pædagoger, som var med til at forme en. Og lige pludselig gav det ret god mening. Så jeg startede på pædagoguddannelsen og fandt hurtigt ud af, at det var dér, jeg hørte til, smiler han.
I løbet af uddannelsen til pædagog specialiserede Mads sig inden for mennesker med sociale udfordringer. Og han havde pædagogisk arbejde både i Roskilde og Hvidovre, da han en dag for lidt over seks år siden så et stillingsopslag fra Vindinge Skoles SFO.
- Vindinge er tættere på min bopæl i Jyllinge. Og da jeg kom herud og besøgte stedet, så jeg, at det bare var fantastisk. Der var mange af de ting, jeg også selv sætter pris på. Udeliv og noget natur, man kan undersøge lidt og være i, beretter Mads, der søgte og fik stillingen.
- Og jeg fandt hurtigt ud af, at det der med SFO faktisk var dér, jeg hørte til. Det var dér, jeg kunne give mest af mig selv, siger han.
Vigtigt at give noget af sig selv
Det med ’at give af sig selv’ står meget centralt hos Mads, når han skal fortælle, hvorfor han oplever arbejdsglæde som pædagog i Vindinge SFO.
- Jeg glæder mig hver dag til at komme herud og give en high five til en god kollega og snakke om en eller anden film, der blev vist i går. Jeg glæder mig til at skulle mødes med nogle forældre omkring et barn, man er i gang med et eller andet intenst forløb sammen med, fordi der er sket en god udvikling. Eller til at få et smil, når man kommer ind ad døren. Ja, arbejdsglæde er mange ting. Og det kommer også meget fra en selv, påpeger Mads, der prøver at bringe det videre til børnene.
- Det er noget, jeg underviser de børn i, jeg er kontaktpædagog for. At vi skal have fokus på det, der virker. Og de gode ting. Fordi hvis man har fokus på det, så kommer der også mere og mere af det.
I Vindinge SFO følger pædagogerne et hold børn i fire år fra miniSFO til de går ud af 3. klasse. Mads har lige afleveret sit første hold. Og dem holdt han klassemøde med dem én gang om ugen, fortæller han.
- Det var et helt voksenagtigt møde, hvor jeg sad og tog notater af det, børnene sagde. Jeg satte en ramme for, hvordan man holder møde med hinanden. Og det startede altid med fokus på det positive, siger han og giver et eksempel.
Nævn tre gode ting
- Børnene skulle nævne tre gode ting om et eller andet emne. Noget, man glædede sig til i weekenden. Noget, man oplevede i går. Den bedste julegave, man fik. Så vi kom til at snakke om de gode ting. Og så lærte jeg dem at snakke ærligt og åbent til hinanden. At kunne sige, at jeg bryder mig ikke om, når du skubber til mig, når vi spiller fodbold. Eller at jeg ikke kan lide, at du altid piller ved min stol, når vi har undervisning. Men altid fokus på det positive.
Sådan lever Mads også sit eget liv. Ikke noget med at hænge sig i det, der ikke virker.
- Jeg vil gerne se det som udfordringer, vi skal prøve at løse. Men jeg vil have øjnene på alt det fede. Det kan godt være, det regner, men hold kæft hvor er det fedt. For så kan vi sætte en film på og give noget godt til de her børn. Eller det er gråt udenfor, men så kan vi lave bål. Det synes de altid er hyggeligt.
Mads’ arbejdsglæde går fint i tråd med mottoet på Vindinge Skole, hvor man siger, at man har positive forventninger til hinanden.
- Jeg har positive forventninger til mine kolleger. Min ledelse. De forældre, jeg møder. Og de børn, jeg skal arbejde sammen med. Jeg tænker ikke, at nogen er kommet her i dag, for at det skal være en dårlig dag. Og jeg vil megagerne hjælpe med, at det bliver en god dag. For eksempel ved at hente en kop kaffe til en, man ved, der lige står og har brug for det. Med mælk men uden sukker, fordi man ved, at hun godt kan lide det sådan. Eller hvis man ved, at der er en, der har fødselsdag, så køber man en lille blomst eller en pose lakridser. Det kan betyde alverden.
Holder fast i at være nysgerrig
- Arbejdsglæde er også, hvis man har en børnegruppe eller et barn, man har fokus på et stykke tid. Og lige pludselig ser man, at nogle af de ting, vi gør, faktisk virker og har en positiv indvirkning på det her barns hverdag. Det er også noget, der booster en helt vildt. Jeg tror, der kommer mere og mere, hvis man har fokus det rigtige sted.
Det er ikke kun børnene, forældrene og kollegaerne, der møder Mads og hans overskud.
- Jeg er så heldig at være praktikvejleder for de pædagogstuderende. Og jeg har taget imod opgaven med kyshånd. For jeg udvikler mig også og lærer noget, når jeg er sammen med dem. De studerende er rigtig gode til at spørge, hvorfor gør du egentlig det? Og bare det, at der er nogen, der kommer og stiller spørgsmål ved det, du laver. På en ordentlig måde. Så begynder man at reflektere over det. Ja, hvorfor gør vi egentlig det? Og var der noget andet, der kunne give mening? Eller kunne vi gøre det på en anden måde?
- Og det er også den tilgang, jeg har til mine kollegaer. Jeg er heldig. Jeg ved godt, hvordan jeg skal henvende mig til andre mennesker på en ordentlig måde. Og hvis der er noget, jeg ser, som jeg undrer mig over, så er jeg ikke bange for at spørge. Og det skal ikke tages som kritik. Det skal tages som nysgerrighed. Jeg synes, man skal blive ved med at være nysgerrig.
Et af de gode tandhjul
Som pædagog i Vindinge SFO er Mads ansat i Roskilde Kommune. Men hvis nogen spurgte, hvor han arbejder, ville han som udgangspunkt sige, at han arbejder på Vindinge Skole.
- Det med at arbejde i Roskilde Kommune er ikke noget, jeg tænker på til hverdag. Men når vi går til møder, eller der sker noget uden for bygningen, bliver jeg gjort opmærksom på, at jeg er ansat i en stor organisation. Jeg har jo også været til møder på rådhuset, og så bliver man klar over, at det jo er en kæmpe maskine, man er en del af. Og så tænker jeg da, at jeg bare gerne vil være et af de gode tandhjul, der sidder i den maskine, konstaterer Mads.
Her føler man sig fristet til en lille personlig regi-bemærkning som afslutning. For Mads, det lyder da, som om DIT "tandhjul" går som smurt i olie.