Katja: Hvis jeg kunne redde hele verden, gjorde jeg det

Af Jan Mitchell

Jobcentrene skal nedlægges!

Dette udsagn og mange lignende er blevet ytret med vekslende stemmekraft i snart mange år. Især af politikere. Og den siddende SVM-regering har endda skrevet udsagnet ind i sit regeringsgrundlag.

Ikke den mest motiverende oplevelse for de personer, der er ansat i jobcentrene, som skal høre på, at deres arbejdsplads ikke er værd at bevare? Katja Andersen er en af dem. Hun er uddannet socialrådgiver og arbejder som jobrådgiver i Roskilde Kommune for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

På trods af al snakken er Katja enormt glad for sit arbejde. Og hun synes faktisk, at hun og hendes kollegaer gør det fantastisk.

- Jeg synes, vi gør en kæmpe indsats hver dag. Vi er faktisk ikke så onde, som vi bliver gjort til. Eller lige gyldige, som jeg har fornemmelsen af, man på statsplan gerne vil give et billede af. Vi sender ikke bare borgere ud i job, selvom de er sengeliggende og går med rollator og alt muligt. Vi kigger på hele borgeren, fortæller Katja Andersen.

Positive reaktioner tæt på

Hun har en oplevelse af, at de få dårlige historier fylder alt for meget i offentligheden.

- Altså, det er vel sådan, at hvis man har haft én dårlig oplevelse, så fortæller man det til 10, og hvis man har haft én god, så fortæller man det til 1. Jeg tror, det er dér, den ligger, siger hun.

På nært hold oplever Katja da heller ikke mange negative reaktioner på sit og kollegaernes indsats.

- Generelt føler jeg faktisk, at jeg har fået rigtig gode tilbagemeldinger, og jeg gemmer dem i min indre kasse og tager det med mig, når jeg får en positiv tilbagemelding fra en borger. Så jeg er rigtig ked af det billede, der ligesom er blevet skabt af jobcentrene.

Hun har selv været ansat i Roskilde Kommune siden 2015, hvor Katja blev studentermedhjælper i flexjob-teamet med lovning på en fast stilling, når hun blev færdiguddannet som socialrådgiver året efter.

I løbet af uddannelsen havde hun allerede været i en lignende stilling som vikar i Slagelse Kommune, så det var oplagt at arbejde med flexjob. 

- Så jeg har snart 10 års jubilæum. Og jeg har haft to barsler undervejs. Hvilket betød, at jeg efter min seneste barsel følte, at jeg havde brug for at prøve noget andet, fortæller Katja.

- Men jeg havde også svært ved tanken om at skulle sige farvel til Roskilde Kommune. Så jeg tog fat i min leder, som på det tidspunkt ikke kendte mig særligt godt, fordi jeg var smuttet på barsel, da hun startede i jobbet. Jeg sagde, at jeg havde brug for at gøre noget andet. Og så ringede hun dagen inden, de skulle på juleferie, og sagde, at der var en stilling i samme afdeling, bare i kontanthjælpsteamet i stedet for. Og jeg havde det bare sådan, at så prøver jeg det.

Bliver udfordret hver dag

Dér har Katja så været siden, og hun er fantastisk glad for at arbejde med kontanthjælpsmodtagere. 

- Jeg bliver udfordret dagligt og kan bringe min faglighed i spil. Og være noget for mennesker, der har det rigtig svært, siger hun med et smil.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Katja har taget et tre måneders diplommodul inden for misbrug og dobbeltdiagnoser, og det førte videre til, at hendes teamleder opfordrede hende til at blive en del af hjemløse-teamet i Roskilde Kommune.

- Rie Hørdum Ingmann så nogle ressourcer og nogle kvalifikationer hos mig, hvor jeg måske selv har haft lidt svært ved at springe ud i tingene og sige, at det er det her, jeg gerne vil. Hun har rykket ved mine grænser, hvor jeg egentlig helst bare går under radaren. Jeg er her bare og laver mit arbejde, siger Katja.

- Men hun har troet på, at jeg kunne noget mere. Hun kunne se, at jeg gerne vil bruge det hjerte, jeg har for denne målgruppe. Så det har jo i den grad boostet min arbejdsglæde.

Vil rigtigt gerne hjælpe

Nu er Katja både i hjemløseteamet, og hun er jobrådgiver for de aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp samt enkelte ressourceforløbsborgere. Og det taler bare så meget til den person, Katja er.

- Jeg er jo meget empatisk og meget lyttende. Jeg går rigtig langt for de mennesker, jeg har med at gøre. Måske også længere, end man normalt ville gøre. Min dør og min telefon er nærmest altid åben, når jeg er på arbejde.

- Jeg arbejder jo på jobcentret, men min rolle er også at være mentor. Og jeg kører gerne borgerne afsted, hvis de skal til lægen. Og henter dem derhjemme. Jeg vil gerne hjælpe og være koordinerende på alle fronter, hvis de har brug for det. Jeg arbejder jo med nogle af de mest sårbare borgere. Mennesker, der har levet et meget hårdt liv og fortsat gør det, og som måske ikke har så mange at snakke med i deres hverdag. Og så bruger de jo også nogle gange mig til ligesom at få luftet ud og bare tage en generel snak, og det er jeg helt åben for. Og altså, ja, det ligger bare mit hjerte nært, at jeg rigtig gerne vil hjælpe dem, der er allermest udsatte.

Det er egentlig ikke en del af Katjas jobbeskrivelse, at hun skal være så meget for borgerne. Men det er sådan, hun kan lide at arbejde.

- Når vi har med sårbare mennesker at gøre, kan vi ikke blive inden for de rammer, der er lagt. Det er i hvert fald svært, fordi det er jo individuelle historier om mennesker, der lever det liv, de nu engang gør. Og derfor må man nogle gange lige gå uden om den ramme, der nu er lagt. Jeg laver kerneopgaven, men så gør jeg alle de andre ting også. Og det er min oplevelse, at det er vel anset. Også hos min leder og min teamleder, fortæller Katja og tilføjer.

- Hvis jeg kunne redde hele verden, så gjorde jeg det. Men det kan man ikke. Men det giver mit arbejde værdi, at jeg kan få lov til at være socialt faglig. Og have mit hjerte med i mit arbejde.

Hjemmebasen er vigtig for balancen

Katja er datter af to fængselsbetjente, og hun genkender sig selv i sin mors måde at være på.

 - Hun er meget samme type. Altså én, der gerne vil hjælpe, hvor der hjælpes kan. Og jeg kan huske i folkeskolen, da jeg var ganske lille, at hvis der var nogen, der havde det svært, så sagde lærerne; Katja, kan du ikke lige? Det er måske et kæmpe ansvar, at lægge på et barn. Men jeg har egentlig bare altid haft lyst til at hjælpe alle.

Katja er dog ikke uden grænser. Det kan blive lidt for meget en gang imellem.

- Nogle gange har jeg tænkt, at nu kan jeg ikke mere. Den her omsorgstræthed, der også bliver talt om. Nu er man fyldt op, og nu har man bare brug for ro. Og det tænker jeg også, at både min mand og mine børn nogle gange kan mærke. Men min mand er opmærksom på, om jeg lige kan have brug for lidt ro, så jeg lige kan være i det. Og så skal jeg nok blive god igen. Så det tænker jeg egentlig er en fin balancegang.

Og netop støtten fra hjemmebasen sætter Katja stor pris på.

- Hvis jeg ikke havde et bagland, der støttede mig og kunne rumme mig og alle de følelser, jeg tager til mig og putter ind i en eller anden kasse, jeg har indeni, jamen, altså, så ville det da være enormt svært. Det er enormt vigtigt for mig at have nogen, jeg kan lufte ud til, og som kan støtte og hjælpe mig. Og som tager over, hvis jeg ikke lige orker lave aftensmad og alt muligt andet, fastslår Katja.

Dette medarbejder-portræt er et led i kampagnen "En hverdag med mening", hvor seje medarbejdere stiller op som Roskilde Kommunes ansigt og fortæller om deres arbejdsplads.