start på hovedindhold

Indstil en kandidat til Integrationsprisen 2026

Kender du en ildsjæl, forening eller virksomhed, der har gjort noget særligt for integrationen af flygtninge og indvandrere? Indstil dem til årets integrationspris.

Nyhed

Hvem har fortjent årets Integrationspris?

Mange mennesker i Roskilde yder en bemærkelsesværdig indsats for integrationen. Det gælder over for de flygtninge, der er kommet hertil, og de familier, børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, som fx har fået støtte til jobsøgning, uddannelse, lektiehjælp eller hjælp til at forstå de særlige sociale koder, som danskere benytter.

Det store arbejde sker gennem virksomheder, frivillige foreninger, idrætsklubber og mange andre organisationer, som har valgt at prioritere tid og energi på integrationsarbejdet til glæde for den enkelte og for samfundet.

Roskildes Integrationsråd vil gerne påskønne denne indsats og har derfor indstiftet ”Roskildes Integrationspris”, der er på 10.000 kr. Prismodtageren skal have ydet en ekstraordinær eller nytænkende indsats, der styrker fællesskabsfremmende aktiviteter og bygger bro til forskellige kulturer.

Sådan indstiller du en kandidat

Alle kan indstille en person/forening/organisation/virksomhed til prisen. Dog kan du ikke indstille dig selv eller medlemmer af Integrationsrådet til prisen.

Du kan indstille en kandidat ved at skrive til integrationskonsulent Khalil Ahmad på khalila@roskilde.dk senest den 22. oktober 2026.

Har du spørgsmål?

#ALLE TIDERS ROSKILDE