
Frivillig Fredag
Vi glæder os til at se jer til Frivillig Fredag 2026 den 25. september, hvor vi traditionen tro vil give et stort og varmt skulderklap til de mange frivillige, der året igennem har ydet en stor indsats i Roskilde Kommune.
Vi fejrer de frivilliges indsatser
I Roskilde Kommune ønsker vi at hylde alle de frivillige, der året rundt bruger tid og kræfter på at skabe gode fællesskaber og dele ud af deres gode humør. Det gør vi på Frivillig Fredag, hvor alle de frivillige foreninger inviteres til et arrangement på Roskilde Kongrescenter.
Frivillig Fredag er opdelt i to arrangementer:
- Dagsarrangementet, hvor de frivillige sociale foreninger kan deltage, Tina Boel taler og Integrationsprisen uddeles.
- Aftenarrangementet, hvor der er stor fest med middag, musik og uddeling af Kultur- og Idrætspriserne samt Ungeudvalgets ildsjælepriser.
Begge arrangementer foregår i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Tilmeld dig arrangementerne herunder, når vi kommer tættere på den festlige dag.
Du kan indstille kandidater til priserne via linket her: Priser og fejring