Offentlig høring af forslag til rammelokalplan 726 for Byens Haver og ældreboliger
Roskilde Byråd har på sit møde den 22. november 2023 vedtaget at fremlægge forslag til rammelokalplan 726 til offentlig høring fra den 1. december 2023 til den 27. januar 2024.
Høring
Roskilde
27. januar 2024
1. december 2023
Hvad er visionen for området og hvad muliggør lokalplanen?
Det er muligt at indsende skriftlige bemærkninger til forslaget i høringsperioden ovenfor. Høringsfristen er den 27. januar 2024.
Lokalplanen sætter rammen for realiseringen af Byudviklingsprojektet ”Byens Haver”. Byens Haver skal med bl.a. et nyt midtpunkt med sundhedshus, kvarterhus, private og almene ældreboliger samt en haveforbindelse gennem bydelen udvikle området til glæde og gavn for beboere, tilflyttere og besøgende. Byens Haver-projektet blev vedtaget ved afstemning blandt beboerne i Rønnebærparken og Æblehaven i november 2022.
Læs mere om Byens Haver her
Lokalplanen rammesætter de overordnede principper for vej-, sti- og parkeringsforhold, hvor målet er at opbryde det monotone vejforløb, sænke hastigheden i området og binde det nye midtpunkt sammen med den nærliggende park. Samtidig muliggør lokalplanen, at parkeringsarealerne i hhv. den nordlige og sydlige del af lokalplanområdet kan omdannes, så der opnås gode parkeringsforhold i den fremtidige udvikling af området.
Foruden at sætte rammen for den samlede udvikling af området har lokalplanen til formål at muliggøre opførslen af 40 nye almene ældreboliger i en ny 2- og 3etagers etageejendom. Boligerne erstatter ældreboligerne i Æblehaven 74, der efter indflytning i de nye boliger nedrives som del af udviklingen af det nye midtpunkt i Byens Haver. Lokalplanforslaget for de nye ældreboliger bygger på et skitseforslag, der er udarbejdet i en tæt dialog mellem Roskilde Kommune, Boligselskabet Sjælland og beboerne i Æblehaven 74.
Borgermøde
Alle interesserede kan høre mere om forslaget på borgermødet den 24. januar 2024 kl 19.00-21.00 i Æblehavens beboerlokaler, Æblehaven 82.
Retsvirkninger
Der er midlertidigt forbud mod udstykninger, bebyggelse og ændret anvendelse indenfor lokalplanområdet indtil planen bliver endeligt vedtaget.
Miljøvurdering
Roskilde Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til lokalplan 726, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Se klagevejledningen vedrørende afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering
Offentligt tilgængeligt
Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden.
Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2022-25) og næste, dvs. i max. 8 år.
Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.
Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger
Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse.
Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) eller Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (virksomhed/forening). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.
Personoplysninger
Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind.
Kontakt Byudvikling og Grøn Omstilling
Høringssvar (26)
Den fremlagte lokalplan rummer intet spor af hensyn til omkringliggende beboelse eller overvejelser af konsekvenser for andre beboere end dem der bor inden for det markerede område af lokalplanen.
Da jeg flyttede ind i boligen i 1994 spillede det en rolle at der her er lys og luft rundt om blokken. Og med de løbende forbedringer af ejendommen, særligt etableringen af de vestvendte altaner, har det været et trygt, rart og ikke mindst lyst sted at have hjemme.
Dengang kunne jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig at nogen ville bure blokken inde og omdanne miljøet til en baggård på den ene side af bygningen som får mest lys, og hvor der er kig til grønne områder.
Altanerne udnyttes/benyttes naturligvis forskelligt af de forskellige beboere, men fælles for alle er, at det er dér vi finder vore boligers lyseste opholdssted – og måske mest for de der har boliger i den sydlige ende af blokken, er der på grund af at den offentlige vej foran blokkens grønne areal ikke alene udgør en transportvej men sammen med de sammenhørende parkeringsarealer også skaber en naturlig afstand til anden beboelse, og så føler man sig langt mere privat på sin altan end udenforstående skulle tro.
Den fremlagte lokalplan vil med ét ændre den virkelighed for samtlige boliger i blokken og det vil være permanent!
Det er hjerteskærende at se hvordan lokalplanen vil tillade opførelse af bygninger meget tæt på mere end 40 boliger og drastisk ændre livskvaliteten for dem der bor i dem – ikke alene fjernes lys, luft og privatliv for beboerne men miljøet ændres markant og det allerede lang tid inden de nye bygninger står færdige.
De planlagte svalegange på østsiden af ældreboligerne vil skabe lysforurening, de planlagte områder til diverse typer af affald vil, udover at være en yderligere forringelse af vores udsigt, også være kilde til støj – ikke mindst når affaldet skal fjernes. For slet ikke at tale om de støjgener som vi alle vil blive udsat for hvis der skal bygges og nedbrydes vej lige udenfor vore vinduer.
Processen frem mod nu kan også undre – f.eks.: Hvordan kan kommunen aflevere offentlig vej til inddragelse som matrikel for et boligbyggeri uden særskilt behandling af det spørgsmål? Og hvor er den økonomiske redegørelse for handel af matrikler mellem Bosj og Roskilde kommune?
… og hvordan kan det være at ingen af de illustrationer der er skabt til at forherlige projektet, ikke også illustrerer før og efter påvirkningen for naboerne? Det virker som om at man har ønsket at skjule de negative konsekvenser af lokalplanen.
Jeg har i den vedlagte PDF med denne tekst også indsat fotos af udsynet fra min altan mod nord, vest og syd – og forsøgt at illustrere forskellen på før og efter for udsynet mod vest.
Ligeledes har jeg indsat et billede der er taget fra side 22 i lokalplansforslaget og med et rødt kryds market hvor i blok 2 at billederne er taget fra. Som det ses er det præcist midt i blokken så nogle vil være mindre påvirkede og andre mere.
Endelig var det forfærdeligt trist at opleve det borgermøde der blev afholdt kun 3 dage før fristen for indsigelser mod lokalplanen. Kernen i mødet burde have været at høre borgernes bekymringer og protester og give plads til en grundig debat, men i stedet havde den første del af mødet mere karakter af et vælgermøde hvor borgmesteren valgte at bruge tiden på at give hånd til dem der gad, og fortælle irrelevante personlige anekdoter – hvorefter borgerne i den egentlige del af mødets formål blev afskåret fra at bruge den nødvendige tid til at fremkomme med kritik og ændringsforslag.
Men der kom heldigvis ændringsforslag frem og nogle af dem er gentaget i de høringsvar der er indsendt. Fælles for mange er at finde et alternativ til at bygge så tæt på A/S Fællesbyg som planen indtil videre viser. Det fremgik desværre tydeligt af dialogen på borgermødet at der ikke var tænkt særligt meget på alternativer.
Til sidst vil jeg gerne understrege at jeg ikke kun gør indsigelse fordi jeg er personlig berørt, men som illustrationen fra lokalplanens side 22 tydeligt viser rammer forslaget uden undtagelse alle boligerne i vores blok – det er både skræmmende og påfører mange mennesker stor frustration at folkevalgte politikere ønsker af gøre det mod mennesker i mere end 40 boliger og ikke fra starten beskrive det i det fremsatte forslag.
Skrevet i en ubehagelig følelse af afmagt
Jørn Hansen
Jeg og min familie har boet her i 40 år +. Vi er glade for vores område. Men med en bygning så tæt på vores skader det vores lyst til at bo her væsentligt. Hvor er det ærgerligt, at man ikke tænker på os her i Fællesbyg. De ældre kan da heller ikke være tjent med at ligge så tæt på os presset ind mellem det hele. Der må kunne findes en bedre løsning. Flere blev nævnt ved borgermødet d 24. 1.
Arkitekterne kan helt sikkert gøre det bedre. Eftergav I Æblehavens krav for at projektet kunne gennemføres, så føler jeg virkelig, at det er os her i Fællesbyg der bliver ofret. Er vi mindre værd end dem? Det er ikke i orden.
Mvh Linda Olsen
Vedhæftede dokumenter
Jeg bor i Neergårdsparken 8 på 1. sal. Pga. arbejde er det særligt om aftenen efter kl. 18 vi bruger altanen og her nyder vi, at vi får masser af lys ind den vej helt frem til solnedgang. Vi kan faktisk se helt hen til kolonihaverne og et godt stykke himmel der bagved.
Vores altan er et frirum, hvor vi kan sidde og slappe af uforstyrret. Det er den lille oase, hvor man kan trække vejret frit efter en lang arbejdsdag og bare nyde sommeren. Vi har ofte siddet på altanen og spist aftensmad, blevet siddende og set solnedgangen.
Dette vil blive taget fra os, hvis man opfører bygninger på 2 og 3 etager så tæt på som lokalplanen viser. Der vil komme mindre sollys om dagen, særligt i foråret og efteråret, og vi vil få genboer meget tæt på, der kan kigge direkte ind på vores altan.
Det private frirum forsvinder. Og hvis det tilmed bliver med svalegange med lys udenfor hele aftenen og natten, vil man ikke kunne se andet end dem efter mørkets frembrud.
Som andre også har foreslået, vil det være meget bedre at opføre ældreboligerne syd for det nye sundhedshus på det stykke der kaldes ’C Rækkehuse’ i lokalplanen (fig. 8 - på side 11 i Lokalplan 726).
Med den løsning kan beboerne fra Æblehaven 74 stadig undgå at blive genhuset. Og de vil endda få mere lys ind fra øst i deres nye boliger end i den nuværende plan.
I mellemtiden kan må så overveje, om det er nødvendigt også at bygge rækkehuse, eller om de kan placeres et andet sted.
Men det bliver et nej herfra til 2 og 3 etagers bygninger klods op ad Neergårdsparken 2-14. Hvis der skal bygges noget overhovedet på det delområde, kunne det være huse i 1 plan. Og det er at foretrække, at vejen forbliver der hvor den er nu, og husene opføres på den anden side af vejen. Det vil give lidt mere afstand og knap som mange gener.
Jeg må sige, at jeg også undrer mig over processen.
Vi fik at vide på borgermødet den 24. januar, at den nye plan med ældreboliger lige foran blok 2 er blevet lavet som en plan B, fordi beboerne i det nuværende Æblehaven 74, der skal rives ned, ikke ville genhuses.
Jeg kan jo godt forstå, at man gerne ville hjælpe de ældre, så de kunne undgå at blive genhuset. Men at prøve at løse det ved i stedet at lave store permanente forringelser for 48 andre lejligheder. Det er da ikke rimeligt!
Ved at bygge 2 og 3 etagers huse klods op ad Neergårdsparken 2-14, vil det være en voldsom forringelse af samtlige 48 lejligheder i Neergårdsparken 2-14 for altid.
Og vi er slet ikke blevet spurgt! – før nu, 3 måneder før at I forventer at vedtage planen!
Det fremgik også tydeligt af borgermødet den 24. januar, at der er stor utilfredshed med planerne. Det er svært at få ned på skrift, men for dem, der var med på mødet, var det tydeligt at høre frustrationerne i stemmerne, når beboerne fra blok 2 udtalte sig.
Jeg håber, I vil tage dette alvorligt og genoverveje lokalplanen. Der må kunne findes en bedre løsning.
Som helhed synes jeg de nye tiltag med mere sammenhængende parkområde, nyt kvarterhus mv. er en god ide. Men lad nu være med at presse noget igennem som ender med at blive en permanent forringelse for rigtig mange beboere. Der er ikke bygget noget endnu, indtil videre er det hele kun tegninger og skitser. Så der er stadig rum for ændringer af planen.
Slutresultatet skulle jo gerne være en forbedring af området for ALLE. Det var vel det, der oprindeligt var formålet med at gå i gang med ændringerne.
Med venlig hilsen
Annette Vestergaard
Neergårdsparken 8, 1. TH
4000 Roskilde
Personligt synes jeg det er det mest idiotiske påfund og hvem sider og laver dette? Der er tegninger med solen som slet ikke høre til virkeligheden?? Lad dog vejen være, der er masser af plads andre steder!! Det er så typisk at være smart på et tegnebræt! Det ligner mere en gårdhave, og troede heller ikke der måtte bygges så tæt!!!
Vi bor i Neergårdsparken 2. st.th 4000 Roskilde, og er i den grad påvirket af den foreslået opførsel af en kæmpe ældrebolig klods op af vore lejlighed. Vi kan konstatere ifølge skyggediagrammet at hele blokken og området bliver voldsomt påvirket af skygge og mørke.
Vi bor tilmed i nordgavlen i stuen hvor vi i den grad fuldstændigt mister lysindfald og sol, og får ingen udsigt til himmel. Selv i højsommeren får vi kun et sted imellem 1½ og 2½ times sol på altanen.
Vi er selv pensionister på 72 og 73 år, og tillige gangbesværet og er flyttet ind i denne dejlige lejlighed i 2019 da vi ikke længere kunne magte at bo i hus. Vi kan ikke bare gå ud og nyde en gåtur grundet vores helbred og derfor er altanen især et af vores allermest værdsatte steder at opholde os i forår, sommer og efterår, men hvis denne kæmpe bygning opføres vil det blive til et gravkammer. Vores livskvalitet vil falde markant, og den sidste tid vi havde glædet os til at leve her i lejligheden bliver ødelagt hvis vedtaget. Med alt respekt for ældreboligen må det kunne lade sig gøre at placere denne på et mere egnet sted i den store helhedsplan af Byens Haver.
Med venlig hilsen
Maja og Niels Lund
Neergårdsparken 2. st.th
4000 Roskilde.
Jeg er beboer i blok nr. 2-14 i Fællesbyg som vil blive meget berørt at jeres nye ældreboliger og dermed meget imod placeringen af dette. Der må være andre muligheder?
Forslaget der kom op på borgermødet 24/1 vedr. at flytte om på ældreboligerne, blok B, og sundhedshuset, blok C, støtter jeg op om. Dette vil mindske generne for os som bor i Fællesbyg og de ældre som skal ind i de nye ældreboliger og forhåbentlig give mere privatliv til os alle.
De ældre mennesker der skal bo i de nye boliger kan vel ikke være trygge ved, at vi fra Fællesbygs boliger kan følge deres gang og færden i deres eget hjem og omvendt.
Andet forslag, bygge et nyt sundhedshus sammen med ældreboligerne, som det er i dag. Med en beliggenhed foran det nuværende, det vil sige, at det vil ligge hvor busbanen er nu og ned langs den institution der ligger der nu. Så vil de ældre også få en dejlig grøn udsigt over parken (Hullet). Der vil det ikke være til stor gene, for hverken ældreboligerne eller os der bor i Fællesbyg.
Beboerne i nr. 74 er blevet lovet, at de ikke skal genhuses, og dermed kun flytte en gang. Rigtig fint at der tages hensyn til beboerne hos BOSJ, men intet hensyn til de nærtliggende boliger og beboere, som har været her i Fællesbyg i mere end 55 år. Og på den bekostning bliver vores privatliv krænket enormt. Hvis vores boligkaret var ejer boliger, ville værdien da falde drastisk.
Hvis man ændrer den aftale med nr. 74 – ville der være et kæmpe areal, hvor disse nye boliger kunne ligge uden at genere de omkring liggende boliger. Det er en kort periode der er tale om med en genhusning, men for livet, for os andre som bliver generet med de nye ældreboliger.
Jeg er i forvejen meget generet at den nye etage på den bygning overfor (Rønnebærparken Nr. 50-54). Alt kan ses herfra, og jeg mener alt..., har intet privatliv mere. Er så generet af den svalegangs belysning, så jeg tør slet ikke tænke på hvordan det skal blive med en bygning endnu tættere på.
Som jeg forstår det, kommer der også svalegangs belysning på de nye ældreboliger og hvis de også skal lyse 24/7 som de gør nu i de andre bygninger, så kan jeg jo ikke være i min egen lejlighed uden at blive fuldstændig blændet.
Der bliver nævnt på mødet, at der skal være et underjordisk parkeringshus i Rønnebærparken/Æblehaven. Dette vil være et oplagt nyt sted, for de i forvejen kriminelle der b.la. sælger stoffer, på nuværende tidspunkt i hullet, som jo skal omlægges til en park. Denne bliver uden belysning om aften, (nævnt på mødet vedr. hullet tidligere på året). Et meget utrygt sted at parker sin bil. Så måske man skulle genoprette nærpoliti i området, dette bliver nødvendigt hvis det skal være trygt.
Jeg vil hermed gerne give en invitation til de beslutningstagende, så der er en mulighed for at de kan komme og se hvor meget vi i forvejen er generet af den nye etage på Rønnebærparken 50-54. Det er nødvendigt at se det både i dag/aftenlys.
Håber, at i har tænkt jer, at være lydhør overfor alle impliceret borgere i denne sag.
OBS
Der er vedhæftet indsigelsesbrev med underskrifter fra beboerne i Neergårdsparken/Fællesbyg.
Vh
Kate Koth
Neergårdsparken 2, 2 tv
4000 Roskilde
Vedhæftede dokumenter
Ældreboligerne bliver bygget alt for tæt på Neergårdsparken nr. 2-14. Hvis dette byggeri opføres, vil det forringe livskvaliteten hos beboerne i Neergårdsparken, da de kommer til at leve uden sollys det meste af tiden. Samtidig vil de nu skulle opleve at sidde at glo ind i andre lejligheder, når de benytter deres altaner. Altaner som er opført for at give beboerne mulighed for at nyde foråret og sommeren med en ekstra lille "stue", altaner som vil være næsten ubrugelige hvis ældreboligerne opføres! Der ud over skal beboerne fremover leve med at deres græsplæne, foran deres altaner, nu skal være et sumpområde med mos, pga. manglede dagslys og sol.
Man kunne jo vælge, som fremført på borgermødet den 24/1-2024, at lade vejen (Rønnebærparken) køre mellem Neergårdsparken 2-14 og de nye ældreboliger, på den måde ville der blive holdt en ordentlig afstand mellem de 2 bygninger!
Men i bund og grund, så skal der ikke bygges noget som helst lige foran Neergårdsparken 2-14, det kan man simpelthen ikke byde de beboere der bor der og har boet der i mange år.
Hvorfor skal man kun tilgodese dem der bor i Bosj og ikke dem der bor i Fællesbyg og har boet her i mange år?
Hvorfor er beboerne i Fællesbyg slet ikke blevet hørt i denne proces?
Vi kan nu ende ud med mange fraflytninger og lejligheder som ikke kan udlejes, bare for at tilgodese de få beboere i Æblehaven 74, som ikke vil genhuses mens man bygger nye boliger til dem.
Men er det okay at forringe boliger i en anden boligforening (A/S Fællesbyg), for at hjælpe det store boligselskab i byen (Bosj). Det store boligselskab med mange penge, får simpelthen hjælp af kommunen, til at jorde en mindre forening og forringe deres boliger - I burde skamme jer!!
Jeg håber virkelig at I laver planerne om.
mvh Ditte Wayland
Neergårdsvej 14 st th
4000 Roskilde
Beboerne i neergårdsparken er glade for at bo her, men lejlighederne i stueetagen bliver direkte gravkammere pga det manglende lys.
Det vil bestem give en forringelse af VORES boliger, samt fjerne så meget af vores livskvalitet. Vi lever og ånder på vores altaner, nyder vores udsigt, men dette vil blive totalt spoleret ved opførelse af de boliger. Så STORT NEJ TAK HERFRA.
Vejen kunne ændres så indkørsel forbliver som det er nu men med forhindringer på vejen så racekørsel kan forhindres.
Ved denne plan, ville ældre boligen kunne rykkes ca. 7 meter retur. Hvis bygning opføres overfor Fællesbyg, så kunne man overveje kun at bygge til 2 etager på hele bygningen . Tænker ikke at det kan være mere end max. 6-8 lejligheder der bliver mindre af.
En god løsning kunne også være at der blev byttet om på bygning B/C, så højden på rækkehusene blev mindre end ældre centret, og fortsat lade vejen forblive som nu med hindringer. Det ville gøre at bygningen kom længere væk fra Fællesbyg.
Med venlig hilsen
Thomas Lund
Neergårdsparken 16, 2th
4000 Roskilde
(Ejendomsfunktionær i Fællesbyg, Roskilde)
Dvs. At når de nye ældreboliger bliver bygget, vil der være Ca. 15.5m fra min altan, til gavlen på en 3 etager høj, ældrebolige.
Dette vil rage alt hvad der er, af lys og luft, samtidig med at den gør min lejlighed mørk, og uden lys.
Min altan vil på det nærmeste blive ubrugelig, da jeg kommer til at sidde og kikke lige en i en stor gavl.
Dette mener jeg på ingen måde kan være rimeligt, og jeg mener der må kunne finde en aktiektonisk løsning, så vi der bor i Neergårdsparken ikke bliver generet af en ny bygning i Æblehaven.
Mvh.
Jens Binow Hansen.
Neergårdsparken 2. 2th.
4000 Roskilde.
Det vil fjerne den sidste rest af lys og privatliv der er i de lejligheder der vender ud mod Rønnebærparken.
Det kan ikke være særligt fedt hverken for beboerne i de nye ældreboliger eller for de naboer, der i forvejen har levet med byggeriet under renoveringen i årevis med de mange gener det allerede har medført.
Der må være andre områder, der er bedre for både de nye beboere og de eksisterende naboer.
Alternativt må beslutningen omkring ikke at genhuse de beboere der berøres når nr. 74 skal rives ned, tages op til genvurdering, så der kan bygges på denne grund i stedet.
Nu vil man opfører en boligblok ganske få meter overfor min bolig.
Så ikke nok med mindre (intet) sollys , så skal jeg også kunne sidde og kigge ind i en anden lejlighed.
Dette kan vel heller ikke være til glæde for de beboere der skal bo i den nye blok.
Samtidig afspærres vejen og bussen skal fremover køre ind i gennem de nye bebyggelser. Så nu skal beboerne i Neergårdsparken heller ikke længere have en bus “lige ved døren” , men skal over i Æblehaven/Rønnebærparken. Dette er ikke optimalt da vi også har mange ældre boende “på denne side” .
Jeg håber og forventer at der bliver kigget mere i planerne , for en løsning på hvor ældrerboligerne kan være.
Måske tættere dr grønne områder - der hvor i nedlægger 6 havekolonier for at skabe grønne områder.
Hvorfor vælger I at bygge så tæt, blot for at løse et boligproblem, nemlig ældreboliger. Ældreboliger som skal benyttes til de sidste måske mange år, af en borgerens liv.
Byg dog ældreboliger i et område med natur, fred og ro, tæt på indkøbsmuligheder, træning mv. der er plads ude i Hyrdehøj området. Der ligger et indhegnet grønt areal lige overfor fodboldbanen ved Tjørnegårds skolen, dette område har jeg i de 26 år jeg har boet i området, kun været brugt til hundeluftning..
Det må kunne lade sig gøre så I ikke frarøver os vores sollys, og privatliv fuldstændigt. Det vil vi nemlig være rigtig kede af, og det vil gøre både jeres og vores boliger mindre attraktive.
Der er flere der nævner alternative placeringer som ikke vil genere og også være mere hensigtsmæssigt for de ældre der skal bo der.
Det kan ikke være rigtigt at man tænker i sådan en løsning. Det vil være den største gene for Neergårdsparken beboer med forringet livskvalitet. Synes vi har haft nok af kvaler mht. renovering af Rønnebærhaven de sidste 5-6 år.
Den ældre bolig, som på tænkes at skulle bygges, kunne opføres bagved den ældre blok, der i forvejen er der, op mod Solvang, hvor kiosken/beboerhus ligger pt.
2. mulighed er for enden af Æblehaven, hvor der er et stort grønt område nu med boldbaner, legeplads. Tænker at dette område ikke er så nødvendig , da der er fodboldbaner flere steder i Rønnebærhaven/Æblehaven i forvejen. Der er rig mulighed for at opføre begge bygninger der , og der er samtidig bedre køremuligheder fra Ringstedvej m.Flextrafik, ambulancer etc.
Hvis man forestiller sig at vores blokke ikke var der, så ville placeringen være udmærket, men Neergårdsparken 2-14 består af 48 gode og lyse lejligheder med hver sin dejlige altan m. sol hele eftermiddagen/aftenen og nærmeste afstand til anden bebyggelse på 60 til 70 meter,
Ved placeringen af de nye ældreboliger som foreslået vil der være under 10 meter til vores bebyggelse, hvilket vil medføre mørke lejligheder og meget begrænset solindfald.
Brug af vores altan samt lejlighed vil være med nedrullede gardiner for ikke at blive overbegloet og få en forringet livskvalitet. Det kan I ikke byde os. Vores blokke har været siden 60' erne.
Lokalplanen står samlet på 46000 km2, hvoraf bebyggelsen af de 40 nye ældreboliger er på 3000 etagemeter. Der må være andre og bedre muligheder for en placering af disse, og gør i stedet den planlagte placering til et grønt område.
Etableringen af boligerne vil skabe et mere lukket og skummelt miljø nede foran blokken, hvilket jeg på ingen måde er interesseret i. Intentionerne med projektet er gode, men kommer ikke til at fungere i praksis.
Man kommer heller ikke tættere på andre mennesker (uanset om de pensionister, unge, eller midt i mellem), bare fordi de pludselig bor lige foran ens lejlighed - i stedet ruller man gardinerne for vinduerne, så man ikke føler sig som et dyr i zoologisk have.
Ej heller er jeg interesseret i at der i flere år skal bygges (knap 10 meter?) foran vores lejlighed...
det har været presset nok med postyret pga. renoveringen af Æblehaven og Rønnebærparken.
God idé at rive de gamle ældreboliger ned - her burde man blot erstatte dem med grønne områder, hvilket ville gøre området mere harmonisk.
Men hvis der absolut skal etableres nye boliger, bør de ikke ligger tættere på Neergårdsparken end de nuværende gør.
Det oplæg der er kommet ud, går ud fra at den fede røde streg er den nye ældreblok
Det vil betyde forringet livskvalitet og meget lidt sollys i stuerne i Neergårdsparken, da lejlighederne i stuen ligger under gadeplan på bus vejen
Det ligner ud fra tegningen at der vil være 6-7 meter til den nye ældreblok fra vores altaner, det er måske lidt for socialt
Henrik Andersen