Høring af forslag til LGBT+-politik
Byrådet har på sit møde 29. april 2026 vedtaget at fremlægge forslag til Roskilde Kommunes kommende LGBT+-politik til offentlig høring.
Høring
2. august 2026
8. juni 2026
Høring
Roskilde Kommunes kommende LGBT+-politik er i offentlig høring. Du har mulighed for at give dit høringssvar her på siden til og med 2. august 2026.
Temaer i politikken
I Roskilde Kommune skal der være plads til alle, og alle skal opleve mulighed for indflydelse, at blive hørt og at kunne være en del af fællesskabet.
LGBT+-politikken skal sætte fokus på, hvordan vi gerne vil arbejde mod en mere inkluderende, mangfoldig og rummelig kommune.
LGBT+-politikken tematiseres under fire overskrifter:
- Personalepolitikken
- Mødet med borgeren
- Uddannelsessystemet
- LGBT+ i byrummet
LGBT+ politik - konkrete initiativer og handlinger
Hvad sker der med dit høringssvar
Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til os. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.
Dit høringssvar vil ikke i første omgang blive offentliggjort på vores hjemmeside, når du sender det.
Når sagen behandles af byrådet 7. oktober 2026, vil dit høringssvar, samt alle øvrige høringssvar, anonymiseres og offentliggøres på vores side til dagsordener og referater fra politiske møder.
Her vil dit høringssvar i anonymiseret form være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2026-29) og næste, det vil sige i max 8 år.
Personoplysninger
Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind.