Høring om restaurering af den øvre del af Langvad Å.

Roskilde Kommune sender hermed projektforslag om restaurering af den øvre del af Langvad Å i otte ugers offentlig høring. Projektet omhandler udlægning af gydegrus, på strækninger, hvor faldet er gunstigt, samt udlægning af skjulesten, samt dødt ved.

Type

Høring

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

hearingsfrist

1. august 2023

Offentliggjort

6. juni 2023

Ansøger er ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord” sammen med ”Den Sjællandske Grusbande”. Ansøger har sammen med ansøgningen indleveret skriftlig accept fra samtlige lodsejere på projektstrækningen.

Roskilde Kommune er vandløbsmyndighed og skal godkende ændringer i vandløbet der kan påvirke afvandings- eller miljøforhold. Herunder skal der foretages nødvendige vurderinger, for at sikre at miljøtilstanden og afvandingsevnen i projekter ikke påvirkes negativt. Kommunen vurderer umiddelbart, at det ansøgte projekt vil understøtte vandløbets mulighed for at opnå god økologisk tilstand, uden at dette vil påvirke afvandingsevnen negativt (i henhold til regulativet for Langvad Å). På den baggrund er Roskilde Kommune sindet at godkende projektet som ansøgt med vilkår om, at regulativets beskrevne krav til vandføringsevne opretholdes.

Før der kan meddeles tilladelse til projektet skal der foretages en VVM screening, hvilket ansøger også har ansøgt om. Ud over dette kræver ændringen en dispensation efter naturbeskyttelseslovens §3, hvilket vil blive meddelt inden udsending af vandløbsrestaureringsafgørelsen.

Den 6. juni 2023 offentliggør Roskilde Kommune restaureringsprojektet i 8 ugers offentlig høring i henhold til bestemmelserne i kapitel 7 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr. 834 af 27/06/2016). Bemærkninger til høringen skal være kommunen i hænde senest 1. august 2023.

Projektet kræver endelig tilladelse efter vandløbslovens § 37, hvilket agtes meddelt efter, at bemærkninger til høringen er blevet vurderet.

Høringsmaterialet består af ansøgningen. Der kan dog i afgørelsen komme justeringer af det ansøgte eller fastsættes vilkår på baggrund af indkomne høringssvar. Dette vil fremgå af den endelige afgørelse, der meddeles efter høringsperioden. 

Eventuelle bemærkninger kan registreres her på høringsportalen eller sendes direkte til sorenkl@roskilde.dk 

#ALLE TIDERS ROSKILDE