Giv din mening til kende om forslag til ny lokalplan for boliger i Nørrehus, Sankt Hans
Plan- og Teknikudvalget har besluttet at fremlægge forslag til lokalplan 738 for boliger i Nørrehus, Sankt Hans i en offentlig høringsperiode, og du har derfor mulighed for at give din mening til kende om planernes indhold.
Høring
Roskilde
8. april 2025
12. februar 2025
Høring
Lokalplanens formål er at sikre omdannelsen af Nørrehus til boligformål. Lokalplanen fastsætter, at den bevaringsværdige bygning kan omdannes til mellem fire og otte boliger.
Lokalplanen bygger videre på principperne i rammelokalplan 714 for Sankt Hans og fastlægger specifikke bestemmelser for, hvordan den eksisterende bygning kan omdannes til boliger og samtidig bevare de arkitektoniske værdier.
For at sikre at parklandskabet fortsat opfattes som en del af det samlede kulturmiljø på Sankt Hans, har lokalplanen præcise bestemmelser for udformningen af nærhaven med indretning af overdækket cykelparkering og affald, adgangszonen samt adgangstier til Nørrehus.
Lokalplanområdet er ca. 1400 m2 og består af en eksisterende bygning, Nørrehus, der tidligere har været en del af psykiatrisk hospital Sankt Hans.
Retsvirkninger
Midlertidige retskrivninger
Indtil lokalplanforslaget er endelig vedtaget af Plan- og Teknikudvalget må de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe den endelige plan. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.
Miljøvurdering
(i brev = afsnittet om miljøvurdering. Obs! Skal kun med, hvis der skal laves en miljøvurdering)
Roskilde Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til lokalplan 738. Du har mulighed for at klage over denne afgørelse inden den 11. marts 2025 kl 23.59.
Se klagevejledningen vedrørende afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering
Offentligt tilgængeligt
Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden.
Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2022-25) og næste, dvs. i max. 8 år.
Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.
Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger
Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Byudvikling og Grøn Omstillings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse.
Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Byudvikling og Grøn Omstillings digitale post vedr. høringer (borger) eller Byudvikling og Grøn Omstillings digitale post vedr. høringer (virksomhed/forening). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.
Personoplysninger
Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind.