Forslag til lokalplan 689 og forslag til kommuneplantillæg 7
Roskilde Kommunes byråd har på sit møde den 24. marts 2021 vedtaget at fremlægge forslag til lokalplan 689 for boliger ved Møllevej i Jyllinge med tilhørende forslag til kommuneplantillæg 7 til offentlig høring
Høring
Jyllinge og Gundsømagle
21. maj 2021
26. marts 2021
Høring
Formålet med lokalplanen og kommuneplantillægget er at give mulighed for at opføre rækkehuse og etagebebyggelse i 2 etager. Bebyggelsen får adgangsveje og parkering mod nord, mens bebyggelsen orienterer sig omkring fælles sydvendte grønne friarealer. Adgang til boligerne sker fra fælles bilfri sivegader, der danner små intime gaderum. Der skal anlægges støjvolde til sikring mod støj fra veje og fra genbrugspladsen øst for lokalplanområdet. Lokalplanen stiller endvidere krav om et fælleshus.
For at forbedre trafiksikkerheden i området giver lokalplanforslaget mulighed for, at den nuværende udkørsel fra Tømmergården nedlægges og i stedet føres igennem det nye boligområde.
Invitation til borgermøde
Alle interesserede kan høre mere om forslaget på borgermødet den 21. april 2021 kl. 19:00 – 21:00. Mødet holdes digitalt og tilmelding kræves.
Retsvirkninger
Der er midlertidigt forbud mod udstykninger, bebyggelse og ændret anvendelse inden for lokalplanområdet indtil planen bliver endeligt vedtaget.
Miljøvurdering
Roskilde Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til lokalplan 689 for boliger ved Mølevej i Jyllinge og kommuneplantillæg 7, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Se klagevejledningen nederst i brevet.
Find klagevejledningen vedrørende afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering
Offentligt tilgængeligt
Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden.
Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2018-2021) og næste, dvs. i max. 8 år.
Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst
Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger
Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse.
Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (borger) eller Plan og Udviklings digitale post vedr. høringer (virksomhed). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.
Personoplysninger
Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du sender dit høringssvar til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind. Læs om databeskyttelse her.
Kontakt
Kontakt Byudvikling og Grøn Omstilling
Høringssvar (5)
Vedhæftede dokumenter
Det kan ikke have sin rigtighed i, at dette stykke vej igen er glemt! Eller som personer i Roskilde Kommune tidligere har oplyst slet ikke er prioriteret.
Det er jo ikke os alle som færdes i bil, men derimod gående og cyklende og begge dele med stor fare for eget liv, da fartgrænsen på de 50 km stort set ikke overholdes. Det er mere reglen end undtagelsen at der køres 80 km eller mere på denne strækning.
Særlig udsat er vi på stykket Skovvej til Møllevej 37-45, hvor vejen kun er 3,6 m bred, samt i ”svinget” ved Lindegårdsvej 2, hvor det stort set ikke er muligt at se mere end et par meter frem. Hvordan kan i lave en udvidelse af hele Bromarken og nu med området i lokalplan 689 uden at tage højde for, at der vil komme flere biler og ikke mindst skolebørn på cykler på denne strækning.
Som beboer i Tømmergården opfordre jeg til, at der etableres fortov og cykelsti samt at der lavet hastighedsdæmpende foranstaltninger således at vi som bløde trafikanter også er sikre i vores færdsel på hele Møllevej strækningen.
Jeg vil gerne som beboer i Tømmergården bede byrådet overveje følgende:
- Byggeriet af parcelhuse på Bromarken er meget tætbebygget, og afstanden over til Tømmergården er meget lille. Tømmergården har et udtryk, der passer (eller passede før dette byggeri) til lokalområdet og den tætbeliggende natur i form af marker og skov. Nu vil man bygge en tredje slags bolig med et tredje udtryk klods op og ned af Tømmergården. Har man i byrådet overvejet, hvor stor æstetisk afstand der er mellem det prisvindende byggeri (Årets byggeri 2016) med det naturlige udtryk i form af træfacader, mos-tage og søområde som Tømmergården er, og så de tætliggende parcelhuse i Bromarken og nu etagebyggeriet som dette forslag handler om?
- Har man i byrådet overvejet hvilke støj- og vibrationsgener beboerne i Tømmergården har oplevet siden byggeriet i Bromarken startede og fortsat skal leve igennem i en årrække fremover med det nye forslag?
- - Har man i byrådet overvejet hvilke støv- og affaldsgener beboerne i Tømmergården har oplevet siden byggeriet i Bromarken startede og fortsat skal leve igennem i en årrække fremover med det nye forslag?
- Hvad er byrådets begrundelser for, at man ikke finder det nødvendigt at foretage en miljøvurdering? I området omkring Tømmergården var der for få år siden dådyr, fasaner og harer. Nu er her plastik og skumgummi, der flyver ind fra byggepladsen. Ikke nok med at mange arter ikke længere kan være i området, man har heller ikke interesseret sig for at forhindre at affaldet fra byggeriet kunne brede sig med vinden til de omkringliggende marker og skove, hvor dyrene er trængt hen.
- Har man i byrådet overvejet, at hvis man bygger så tæt på Tømmergårdens mest østliggende bygning, som tegningerne viser, vil man som beboer i denne bygning sandsynligvis blive frarøvet solens stråler på terrassen pga. den store bygnings skygge? Har man i byrådet overvejet at indtænke mere plads mellem det nye byggeri og denne bygning som en betingelse? Ud fra tegningerne ser der ud til at være et par meter fra skellet til den første bygning. En større afstand her i form af grønt område ville kunne afbøde for den omfattende forringelse af æstetik, ro og lysindfald.
- Har man i byrådet overvejet, hvad det betyder for mennesker at bo så tæt op af hinanden, som både Bromarkens byggeri og det relevante byggeri lægger op til? Man ved fra undersøgelser, at tæt bebyggelse og mangel på grønne områder/åndehuller betyder meget for menneskers velbefindende. Ønsker man boligformer i dette område af Jyllinge, som er attraktive, og hvor beboerne ønsker at bidrage og bo i mange år, eller vil man have nogle hurtige lejeboliger, som folk vil bo i kortvarigt, før de finder noget bedre?
Vedhæftede dokumenter
Der foregår allerede i dag en hel del færdsel af fodgængere og kondiløbere på strækningen fra Broengen til Tømmergrunden, da dette er en naturlig vej fra fortovet på Broengen videre til fortovet på Møllevej. Møllevej er på denne strækning ret smal og forannævnte personer er derfor af færdselssikkerhedsmæssige årsager nødt til at benytte græsrabatten, der grænser op til området der er angivet i lokalplanforslaget 689.
Som bilist på vej mod indkøbsmulighederne på Bromarken oplever jeg ofte, at gående eller løbende personer på denne vejstrækning nødtvungent må benytte græsrabatten.
LE34 v. Bente Lindstrøm
Vedhæftede dokumenter