Forslag til Affalds- og ressourceplan 2025-2030 for Roskilde Kommune
Klima- og Miljøudvalget har på sit møde den 5. december 2024 vedtaget at fremlægge forslag til Affalds- og ressourceplan 2025-2030 til offentlig høring fra den 6. januar 2025 til den 3. marts 2025.
Høring
Gadstrup og omegn
Roskilde
Jyllinge og Gundsømagle
Viby og omegn
Ågerup og omegn
3. marts 2025
6. januar 2025
Høring
Kommunale affaldsplaner skal opdateres hvert 6. år. Den nye affaldsplan skal gøre status og indeholde konkrete affaldsinitiativer for de 6 år, der beskriver, hvordan kommunen vil arbejde med at indfri planens målsætninger. Den nye affaldsplan skal forholde sig til Den nationale affaldshåndteringsplan, der sætter retningen for at indfri EU’s genanvendelsesmål for ”husholdningslinende affald”.
Status for affaldsområdet viser, at kommunens nye affaldsordninger fra 2022 er kommet godt i gang, men der er behov for opfølgning i forhold til bedre sortering, da der er væsentligt flere materialer i affaldet, der kan genanvendes. For at begrænse klimabelastningen, skal der arbejdes på at begrænse affaldsmængderne og få affaldet højere op i affaldshierarkiet, hvilket kan ske gennem bl.a. øget direkte genbrug.
Målsætninger i planen:
- Bedre og mere genanvendelse end de nationale målsætninger
- Reduktion i affaldsmængderne fra husholdningerne
- Reduktion i klimabelastningen fra affaldsområdet
Miljøvurdering
Roskilde Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 35, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Se klagevejledningen vedrørende afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering.
Offentligt tilgængeligt
Vær opmærksom på, at dit høringssvar (det dokument, du indsender) vil være offentligt tilgængeligt her på siden, så snart du har indsendt det. De oplysninger, du giver nedenfor om din adresse og emailadresse, vil ikke blive vist her på siden.
Dit navn og adresse vil fremgå af det høringsnotat, som udarbejdes til den politiske behandling af sagen. Dine oplysninger vil være offentligt tilgængeligt i indeværende byrådsperiode (2022-25) og næste, dvs. i max. 8 år.
Når du har sendt høringssvaret, går svaret automatisk til sagsbehandler. Du vil modtage en kvitteringsmail på den mailadresse, du har oplyst.
Navne-/adressebeskyttelse og følsomme personoplysninger
Har du navne-/eller adressebeskyttelse skal du sende dit høringssvar via Miljøs digitale post vedr. høringer (borger) og gøre opmærksom på i mailen, at du har navne-/eller adressebeskyttelse. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse.
Hvis du oplyser følsomme personoplysninger i dit høringssvar skal du sende dit høringssvar via Miljøs digitale post vedr. høringer (borger) eller Miljøs digitale post vedr. høringer (virksomhed/forening). Følsomme personoplysninger er f.eks. oplysninger om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning; helbredsoplysninger m.m. Dit høringssvar vil efterfølgende blive vist på høringsportalen og indgå i høringsnotatet i den politiske sag uden oplysning af navn og adresse.
Personoplysninger
Vi beder om dine oplysninger for at kunne behandle og vurdere høringssvarene i forhold til den aktuelle sag. Når du udfylder og sender denne formular til os, bekræfter du samtidig, at vi gerne må registrere de oplysninger, du selv har tastet ind.
Sarah Emily Wenzel-Arnberg
Forslag om kommunale kvashegn og/eller nedbrydning i egen have.
I 2023 blev der indsamlet 10.350 tons haveaffald fra husholdninger i kommunen. Det er knap halvdelen af en gennemsnitlig borgers mængde affald, og vi ser en mulighed i at bruge en stor del af det nyttigt, fremfor at det skal køres på genbrugsstationen.
Ifølge Per Gundersen fra KU, kunne vi lagre 600.000 tons Co2 om året, hvis vi lod haveaffald blive nedbrudt langsomt.
Det kan være på egen matrikel eller ved at etablere kvashegn i lokalområder.
https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2022/10/hvis-vi-lod-haveaffaldet-ligge-kunne-vi-lagre-600.000-tons-co2-om-aaret/
Etablering af kvashegn skaber steder at komme af med haveaffald tæt på egen have, og samtidig styrke biodiversiteten. Haveaffald er vigtigt for biodiversiteten, da det understøtter svampe, bakterier, regnorme og bænkebidere, som nedbryder organisk materiale og frigiver næring til jorden. Disse nedbrydere er føde for større dyr som pindsvin og fugle.
Kvashegn kan eksempelvis fungere som værn/hegn mellem vej og cykel-/gangstier, som alternativ til hække, eller på institutioner og skoler som steder at gå på opdagelse, lege og lære.
Et godt eksempel er Odder Kommune, hvor man i samarbejde med Renosyd har etableret kvashegn med fokus på at standse tilbagegangen af arter og samtidig reducere den stadigt stigende mængde haveaffald. I samskabelse med borgerne, under navnet ’Mere natur – mindre affald’, har Renosyd og Odder Kommune arbejdet med at ændre borgernes syn fra, at haveafklip er affald som skal på genbrugspladsen til at se afklippet som en vigtig ressource, som hjælper biodiversiteten. Fra 2022 har Odder kommunes driftsafdeling ikke længere kørt haveafklip og kvas på genbrugspladsen - det håndteres lokalt. Samtidig har projektet skabt besparelser af både tid og penge hos borgerne.
https://odder.dk/borger/teknik-and-miljoe/natur-og-miljoe/natur/biodiversitet/odder-kvashegnenes-kommune
Det har været interessant at dykke ned i affaldsplanen og i Roskilde kommunes resultater, som vi er ganske imponerede over.
Venlige hilsner
Kim Raben og Sarah Emily Wenzel-Arnberg
Vedhæftede dokumenter