Borgermøde vedr. Affalds- og ressourceplan 2025-2030 for Roskilde Kommune

Bliv klogere på fremtidens affaldsplan sammen med Roskilde Kommune

Affald og genbrug
Type

borgermøde

Mødetid
type

borgermøde

mødetid

Kommunale affaldsplaner skal opdateres hvert 6. år. Den nye affaldsplan skal gøre status og indeholde konkrete affaldsinitiativer for de 6 år, der beskriver, hvordan kommunen vil arbejde med at indfri planens målsætninger.

Den kommunale affalds- og ressourceplan for 2025-2030 er pt. i høring indtil den 3.marts 2025. Her har interesserede borgere mulighed for at indsende et høringssvar, der skal behandles på politisk niveau inden den endelige godkendelse af planen.

Til borgermødet kan du ikke give et verbalt høringssvar, disse kan kun indsendes skriftligt gennem høringssiden. Du har til gengæld mulighed for at blive oplyst og stille spørgsmål til planen og dens ambitioner sammen med folkene bag.

Vær med

Borgermødet tager udgangspunkt i høringsudkastet. Her har du mulighed for at stille spørgsmål til planen. Det kan f.eks. være, at du har nogle afklarende spørgsmål vedr. et tema i planen, eller at du ønsker at blive klogere på en specifik indsats.

Få indblik i planens temaer og initiativer ved at læse høringsudkastet for Affalds- og ressourceplanen.

Kom og vær med til at få indblik og viden i fremtidens affaldsplan. Vi håber på at se dig.

Tilmeld dig her, ved at skrive til Affald og Genbrug via mail.

Der er adgang til salen fra kl. 18:30.

Program

19:00 – 19:10 - Velkomst v. Jonas B. Paludan, formand for Klima- og Miljøudvalget

19:10 – 19:40 - Oplæg om affaldsplanen fra forvaltningen v. Specialkonsulent Jacob Fallov

19:40 – 20:00 - Pause med drikkevarer

20:00 – 20:30 - Dialog med afklarende spørgsmål v. Ordstyrer Jonas B. Paludan, formand for Klima- og Miljøudvalget

20:30- 20:40 - Afslutning af mødet v. Jonas B. Paludan, formand for Klima- og Miljøudvalget

Ses vi?

Tag med, og bliv klogere på den kommunale affalds- og ressourceplan for 2025-2030 i den Gl. Byrådssal i Byens Hus den 10.02.2025 kl. 19:00 – 20:40.

#ALLE TIDERS ROSKILDE