Adgang til onlinedatabasen Fonde.dk
Vi ønsker at understøtte jeres muligheder for fundraising ved at give adgang til landets største online fondsdatabase.
På Fonde.dk finder du forskellige værktøjer, der kan målrette og effektivisere din fundraising - inden for emner som kultur, natur, fritid, iværksætteri, ældre, børn, arkitektur og meget mere.
Få adgang til Fonde.dk
Aftalen med Fonde.dk betyder, at alle fællesskaber i Roskilde Kommune har fri adgang til fondsdatabasen i 2025.
For at få adgang til Fonde.dk, skal du blot udfylde nedenstående blanket, hvorefter Fonde.dk sender dig dine login-oplysninger i løbet af 1-2 hverdage.
Det udleverede login (brugernavn og password) er personligt og skal opbevares forsvarligt og fortroligt, og må ikke deles med andre.
Når du tilmelder dig via Roskilde Kommunes abonnement, vil du blive kontaktet i starten af 2026 med en bruger- og tilfredshedsundersøgelse.
God fornøjelse, og held og lykke med fundraisingen!
Blanket - Tilmelding til fondsdatabasen Fonde.dk
Teknisk support
Hvis du har brug for teknisk support, herunder spørgsmål til abonnement, skal du kontakte Fonde.dk direkte. Kontaktoplysningerne kan du finde på deres hjemmeside Fonde.dk
Baggrund
I projekt Folkeoplysningens Laboratorium er målet, at give folkeoplysende foreninger og aftenskoler frihed, inspiration og rammer til at eksperimentere med nye formater, nye målgrupper, nyt indhold, nye samarbejdspartnere og nye lokaliteter.
Derfor har Folkeoplysningsudvalget b.la. afsat midler til Fonde.dk, for at give alle fællesskaber i Roskilde Kommune muligheden at oprette en profil.
Fonde.dk er et online værktøj, der understøtter arbejdet med fundraising uanset hvilken organisationsform man har.