
Tilladelse til brug af vejareal (råderet over vej)
Vil du stille noget på vej, fortov eller rabat - fx container, stillads eller kran? Så skal du først søge tilladelse.
Hvis du ønsker at opstille en container, et stillads, en lift, kran eller andet på offentligt vejareal i Roskilde Kommune, skal du have en tilladelse først.
Det gælder uanset om det er på kørebaner, cykelstier, fortove eller rabatter. Du søger via vores digitale løsning længere nede på siden.
Hvornår skal du søge tilladelse?
Du skal søge tilladelse, hvis du vil placere noget midlertidigt på kommunens vejareal
- Container til flytning eller renovering
- Stillads eller lifte ved byggeri
- Bygge- og anlægsmateriel
- Materialeoplag, hegn m.v.
Vi anbefaler, at du søger i god tid, helst minimum 5 hverdage før, du skal bruge arealet. I ferieperioder kan behandlingstiden være længere.
Tilladelser gives tidsbegrænset, forlængelser kræver ny ansøgning.
Hvad skal du oplyse i ansøgningen?
- Placering og tidsrum
- Formål med opstillingen
- Eventuelle påvirkninger af trafikken eller adgangsforhold
- Kontaktoplysninger på ejer og evt. entreprenør
Vigtigt at vide:
Som ansøger er du ansvarlig for:
- At overholde regler for afspærring og afmærkning
- At sikre, at trafikken generes mindst muligt
- At informere beboere og grundejerforening ved større arbejder
- At orientere vejens ejer skriftligt (ved private fællesveje)
